Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Natheksen
Natheksen


Forfattersiden.dk
Forfatter: Skyggen
Skrevet: 2010-12-31 06:42:05
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


      
      Natheksen står ved min seng
      og siger jeg ikke må sove
      for trolde dæmoner og bæster
      står klar og ligger på lur

      Så løfter jeg hovedet fra puden
      og famlende finder mit lys
      før jeg får strøget en tændstik
      så er hun pludselig væk

      Først kigger jeg under sengen
      og så i mit kosteskab
      jeg leder forvirret og roder
      opgir og tænder en smøg

      Så sætter jeg mig i stuen
      og tænker hvad skete der her
      sov jeg mon allerede
      var der en heks ved min seng

      Nu hører jeg mystiske lyde
      under mit køkkengulv
      jeg kravler på alle fire
      med alle sanser på spring

      Nu mærker jeg til min skræk
      at heksen har sat sig til rette
      på mig som var hun en jockey
      og jeg hendes vilde hingst

      Så fare vi rundt i huset
      møblerne vælter omkring
      hun flår i mit hår og hyler
      jeg skriger i smerte og angst

      Så endelig er det ovre
      jeg vågner fortumlet og ør
      ligger på gulvet i stuen
      tænker jeg er blevet skør

NannaLA2010-12-31 12:12:32

Her fortæller du en historie om en natheks, om et mareridt, om en drøm, om en des/illusion. Det slipper du meget flot fra - rigtig godt gået.

Tempoet er fedt.

Mvh Nanna

Skyggen2011-01-03 14:37:51

Tak Nanna

Ja man skal tage sig i agt, for hvad man indtager, det slår bare igen:)

haleløs2011-06-22 20:51:35

MaReRiDt? Forårsaget af ... HVAD? Næppe da 'druk' ; mnnn ... 'dårlig samvittighed' - over ??? venligst ...

poeten2011-06-22 21:56:45

For mig er det et smukt digt, der rummer megen kærlighed.
En elsket person som er mistet og natheksen ribber op i både gode og mindre gode minder.
Når jeg læser digtet fornemmer jeg et stort og ubærligt tab, men også håb om at finde sig selv igen.
venligst

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk