Mod (tekst) | ||
|
||||||||||||||
Du står der under lamperne ved køkken bordet dit drømmende blik overskuer haven gennem de gamle vinduer Dine stærke brune hænder hvilet fast på bordpladen Selv er jeg i en gyngende bevægelse i den anden ende af haven øjeblikket virker så fjernt dog så evigt husket og hjemsøger mig ofte dit ømme smil holder mig tryg. I dit brugte brune ansigt altid var du mørkere end os andre som fangede du hver en sol stråle året rundt mens flyver jeg over i lommelygter og hariboe slik poser bag ved store sten og i mønttelefon bokse. Dit stolte greb om et plastik indbundet skattekort ude i mørket Men aldrig var jeg bange i dine arme -med dine skridt så tæt Jeg savner at sidde med musikken på terrassen og fortælle dig om mig og måske få lov at høre om dig Hvis du stadig var her kunne vi tage et glas rødvin og sammen kunne vi overskue hele haven Men du er blot et billed, et minde, en elsket far.. din stemme har lydt nu kun i mit indre øre I vinterhalvåret sov du i den varme stue -når du havde tændt op i din lille brændeovn Værelset havde du lukket af. Der var så koldt Jeg fik et elektrisk varme apparat -men jeg skulle huske at slukke det og lukke katten ud I sommer halvåret sov du i skuret -på den seng du havde købt til mig Huset havde du forladt. Der var så varmt Sommer morgener vækkedes jeg ved græsslåning -dine kræfter gjorde det så ofte Morgen bordet stillede du stilfuldt -traditions tro avisen bladrede dine øjne i solen med en missende mine stilheden var din godhed Stranden og havet var dig godt Du lavede cyklerne så vi alle kunne komme afsted du samlede på genbrug og du sparede ikke på omsorg Jeg husker dit torv sikkert om min luftmadras. Jeg troede jo aldrig du ville lade mig drukne |
nhuth | 2012-06-27 15:51:44 | |
Dejlig tekst. Du maler billeder frem.
Sådanne billeder lader sig ikke udviske.
Vh. Nhuth
Sådanne billeder lader sig ikke udviske.
Vh. Nhuth
Miamia | 2012-06-28 18:57:29 |
Det gør de ikke nej. Tak for kommentar
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!