 |  | Vej røveri Kap 21. |
 |
|
|||||||||||||
|
Det er blevet midt på sommeren og Ida har for første gang lavet urtesuppe fra egen have, og kommet brødstykker i suppen. Svend har aldrig smagt noget lignende, og den krydrede lugt i rummet er en god oplevelse. Tanken fra Ida er, at tørre urterne så der er urtesuppe til vinteren. Området skal se ryddeligt ud og Svend er gået på engen, efter den nylige storm bliver alle nedfaldne grene og kviste, lagt i en lang række langs vejen, det er et fast gøremål efter hver storm. Hestene kan ikke lide at træde på grenene og det virker som et indelukke med skoven på den modsatte side. Den nye hest er faldet godt til, og den er noget højere og mørkere en Idas. Svend har lagt mærke til at de to heste, er gode til at holde hinanden med selskab, og ofte går aftenturen ned efter hver sin hest, for at trække dem op til vandfaldet, så de selv kan drikke lige fra bækken. Tidlig morgen er Svend på vej til Vissing kloster, for at se til byggeriet. Det er første gang efter hængningen, at han skal ride forbi Klosteret, og inderst inde ønsker han at de har taget den døde håndværker ned fra træet. Ude fra vejen kan han se over hækken ind til klostret hvor det store egetræ, står og skygger på et stort område. Rebet er væk og den døde er væk, en munk er i færd med at lave øvelser ovre ved depotet ellers er der stilhed. Svend rider videre og kigger op da to Ravne flyver i parrings leg et stykke længere fremme. Måske det er, han har vænnet sig til at hans Ravn er blevet sin egen, efter den var væk i så lang tid og lige nu er det om at knytte gode bånd til den nye hest, der er betydelig stærkere og hurtigere end Idas. Spørgsmålet er, om den kan arbejde? det skal den bevise i dag, hvor der skal hentes sten. Det meste bindingsværk er kommet på plads og med løsholter og skrå stolper kan man på lang afstand se hvordan det kommer til at falde ind med de to gamle kloster længer. Svend sidder stadig på hesten og beundrer med hvilken præcision tag remmene bliver lagt inden spærrende skal rejses. Endelig sætter han i gang for at ride ned og stille hesten i skyggen, gående på tilbagevejen hilser han på præsten og en nonne inden han langt om længe kan hilse på Uffe med en omfavnelse. ”Jeg kan godt mærke at der mangler en mand siger Uffe, vi kan ikke arbejde mere hver dag end vi gør og, nu kommer tag rejsningen, der plejer vi at være fire mand til det arbejde.” Svend står lidt inden han siger. ”Er det mig du mangler.” Svend smiler Nej, kommer det fra Uffe. ”Jeg kender en, der bor ved min faders gård, han er god til at bygge og jeg har lovet at spørge.” ” Jeg taler med Præsten og vender tilbage, han må kunne give klar besked om der kan komme en i stedet for Den døde i træet.” siger svend. Præsten vil ikke tage stilling til en ny mand, du må selv gå ind til Abbeden på hjemvejen. Siger han og fortsætter. ”Det er Voer kloster der står for byggeriet og jeg kan ikke forstå hvordan vi har fået råd til at bygge. Salget af laks til Øm kloster er ganske vist en god indtægt, men langt fra så meget at det kan betale to store kloster længer.” Svend nikker stærkt medhørig til Præsten. Men holder munden lukket. ”Tak for præstens forklaring” siger Svend og går tilbage til Uffe, der er i færd med at række de sidste tvær remme op. ”Du tager manden med i morgen, og så taler jeg med Abbeden når lejlighed byder sig” Uffe stiller den lange stolpe fra sig og klapper Svend på skulderen. ”Tak min ven, så er der snart tag på den første længe.” Efter turen ned til pinds mølle efter teglsten spænder Svend hesten fra, og sidder op til turen hjem og snart har han passeret broen over gudenåen. Hjem turen forløber roligt lige indtil et stykke før han skal svinge ind på vejen op til smedepladsen. Fire sværd bevæbnede ryttere, kommer i et rolig tempo ridende lige imod ham, og de rider på linje, så de fylder hele vejen. Svend er stoppet op og De fire er stoppet op kun nogle få hestelængder hinanden. Den ældste ude ved grøftekanten rider frem og på gebrokken dansk siger han. ”Har du mønter eller andet du vil aflevere frivilligt”? Svend er klar over det er omstrejfende røvere fra resterne af de Holstenske lejetropper, og hans muligheder for kamp er udelukket. I stedet tager han et godt kig på mændene inden han svarer. ”Jeg har en sølvmønt i trøjelommen og et kors af bronze om halsen.” Svend kan se at rytteren holder en kniv i hånden og at der sidder et sværd i det bælte han har om livet. Stadig med øjnene rettet mod røverne, finder han korset frem foran på trøjen og rykker til, så den tynde læder strimmel springer. Sølvmønten kommer op af lommen og lidt efter har kors og mønt skiftet ejer. Rytteren vender sig og rækker mønten og korset over til den unge rytter. Svend har allerede fattet en plan, samtidig med at røverne uden at fortrække en mine, rider i en bue uden om Svend i Retning af Klostret, sætter han selv i gang og fortsætte modsat. I samme øjeblik Svend er drejet ind langs hybenbuskene, sætter han i galop det sidste stykke, og siddende på hesten, får han fat i armbrøsten og fire bolte og stadig ridende spænder han op klar til skud. Med god fart ned og rundt udad klostervejen, har han snart de fire i sigte fremme foran. Et stykke tid holder han afstand, stadig med armbrøsten holdt ind til hestens krop. Endelig bliver det for meget for de fire røvere, og den yngste sendes tilbage mod Svend, på lang afstand kan han se at den unge rytter nærmer sig med trukket sværd. Svend afventer at han skal komme inden for skud hold, så hæver han Armbrøsten og lægger en bolt i rillen og i næste sekund er bolten gået ind i sværd armen på den unge røver, så han dratter ned af hesten, og slår sig bevidstløs da hans hoved rammer grusvejen. De tre tilbage værende er godt klar over at med deres sværd, er mindst to af dem døde inden de når frem til den ventende skytte. Afgørelsen fra røverne, kommer omgående ved at de flygter så stærkt deres heste kan bære dem. Svend bliver siddende et stykke tid på hesten, inden han springer af, og lægger armbrøsten fra sig i græskanten. Så går han hen og lægger sig på knæ ved røveren, og med største forsigtighed trækker han bolten ud af den livløse arm. Lige som han er færdig, kommer der to ridende i retningen mod klostret, og da de er kommet næsten hen til stedet, kan Svend se at det er Fogeden og hans hjælper. Inden de får spurgt ind til hvad der er sket, har Svend forklaret hvordan det hele hænger sammen og han fortsætter. ”Vi kan hjælpes ad med at få ham hen til Abbeden, og så må han finde ud af hvem han er.” I det samme bevæger den unge mand sig, og prøver forgæves at komme op at sidde, men med en vinge skudt arm og et fortumlet hoved, er det mere end svært. Han mumler noget på tysk da han bliver løftet op og anbragt på hesten og før han er kommet rigtig til sig selv, er han på vej mellem fogeden og Svend til Voer Kloster. Inde på kloster pladsen kalder fogeden en munk hen og siger. Vi sidder her med en fange så skynd dig ind, og find en Præst. Munken forstår alvoren og sætter farten gevaldig i vejret på vej over til døren, ind til klostergangen. Svends tanker er et helt andet sted, han har ladet Armbrøst og Sværd ligge i vejkanten og er klar over, at han skal tilbage inden alt forlænge. Men det er simpelt hen alt for spændende, og han vil også gerne høre hvad der er blevet af sølvmønten og korset. Fogden er sprunget ned på pladsen, og han rækker hestens tømme op til Svend. ”Rid over og bind hestene, så får vi fangen ned imedens”. Samtidig med at Svend er kommet tilbage, og fangen er kommet ned fra hesten, åbnes døren og en præst kommer over, og spørger fogden om en forklaring. ”Vi har en ung mand som vist kun taler tysk. Og han har sammen med tre andre røvet en sølvmønt og et kors fra Svend og Fogeden når ikke at tale færdig så afbryder præsten. ”Vi går over i klosteret, så taler jeg med fangen.” Præsten drejer om og hele troppen følger med over i klostergangen. Præsten vender sig mod fangen og gør et korsets tegn inden han på flydende tysk, spørger om det er rigtigt at han har taget en sølvmønt og et kors fra ham der. Præsten peger over på Svend og fangen nikker bekræftende. Med den raske arm løsner han sværdbæltet og trækker en lille læder taske med ud fra koften, som han rækker over til Præsten. Præsten åbner tasken på vej over mod lysningen, og oppe i lyset hælder han taskens indhold ud. Som Svend har fortalt ligger korset, og sølvmønten imellem nogle andre mønter af mindre værdi. Præsten giver korset og mønten tilbage til Svend resten lader han ligge i lysningen. ”Har du noget at tilføje inden du kommer i kælderen præsten taler stadig Tysk.” Det er første gang at fangen åbner munden og med en rolig stemme svarer han på tysk. ”Jawohl Det føles som en lang pause inden han fortsætter. ”Jeg er adelig, og mit navn er, Helrik von Breide.” Der bliver igen en lille pause. ”Jeg er meldt dræbt i slaget ved Skanderborg, og jeg kan indbringe klostret en større løsesum, hvis jeg frigives." Præsten kan næsten ikke tro hvad han hører og spørger. Hvis du taler sandt, hvordan er du så endt som røver. Fangen svarer med samme rolige stemme. ”To af dem jeg red sammen med har reddet mit liv, ved at hive mig op imellem sig på deres heste, og slæbe mig i sikkerhed, inden jeg blev hugget ned i kampen.” "Da de var røvere blev jeg hurtig anfører efter slaget." Der går lidt tid, så tager Præsten en beslutning. "Det bliver en sag for Abbeden, han får det sidste ord om hvad der skal gøres, men foreløbig får du forplejning og kost i kælderen." Et uventet dødsfald.Kap 22. | ||||||||||||||
 | prefu | 2017-08-14 10:45:00 |
Note: Breide, Helrik (ca 1320 - 1355 -)
Ridder til Langholt i Jylland.
Ridder til Langholt i Jylland.
| haleløs | 2017-08-14 14:25:05 |
der er altså en håndfuld 'Langholt' er https://da.wikipedia.org/wiki/Langholt (min far er indfødt vendelbo, der har de også een)
venligst ...
PS jeg forestiller mig du opretter endnu en selvstændig tekst kaldet f.x. 'noter til fortællinge om Svend' og så skriver dels et resumé, dels henviser til faglitteratur om denne ikke så kendte periode, dels overblik:
hvem er Svend ()bonde / adelig / fattiglem / fredløs / munk og hvor og hvornår levede han
Svends familieforhold (forældre, moster, Ida)
Svends virke (bonde, smed, kunstner (amuletter m.m.))
Svends forhold til kirken, som har oplært ham i bla smedekunst, og lært ham at læse
og så i fodenden af hver tekst lægger endnu et link til dine noter, ved siden af 'næste'
;)
venligst ...
PS jeg forestiller mig du opretter endnu en selvstændig tekst kaldet f.x. 'noter til fortællinge om Svend' og så skriver dels et resumé, dels henviser til faglitteratur om denne ikke så kendte periode, dels overblik:
hvem er Svend ()bonde / adelig / fattiglem / fredløs / munk og hvor og hvornår levede han
Svends familieforhold (forældre, moster, Ida)
Svends virke (bonde, smed, kunstner (amuletter m.m.))
Svends forhold til kirken, som har oplært ham i bla smedekunst, og lært ham at læse
og så i fodenden af hver tekst lægger endnu et link til dine noter, ved siden af 'næste'
;)
| prefu | 2017-08-14 22:22:21 |
Hvis du går ind i Kap 20 nederst så har jeg lavet dit forslag, efter bedste evne.
Venligst.
Venligst.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
og en af dem var Breide og før ham hans far.
Tager en kopi af det du har skrevet og nærlæser men det er et større arbejde men lad os nu se
det kan ikke gå andet end godt-)