 |  | Engle og dæmoner |
 |
|
|||||||||||||
|
Ser mytiske væsner hver eneste dag og nat, Både stærke og sociale eller svage og forladt, Det sande ansigt er kun synligt i beskidte spejle, Med sind kun belyst af deres nedbidte negle, Frelse og synd er blevet til de svageste minder, Så meget at engle ikke vender deres kinder, Kan ikke skynde sig, men vil ikke vente, Men der er en ting du skal have in mente, Dæmoner har ingen horn eller trefork de svinger, Og engle har aldrig haft hverken glorie eller vinger. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-12-02 01:26:55 |
interessant, elegant filosoferen over (nervøse) engle og dæmoner 'med nedbidte negle'! venligst ...
| Jakob Wilms | 2011-12-04 00:55:37 |
En metaforisk samfundsbeskrivelse...... digtet driver ingen følelser frem i mig, men får mig alligevel til at nikke en smule.
Konstruktiv kritik: rimene virker en smule "påtvunget" og derved begrænsende for hvad du virkelig vil sige. Metaforen virker jo i og for sig - også uden rimene.
Smid endelig flere gode tekster ;-)
jw
Konstruktiv kritik: rimene virker en smule "påtvunget" og derved begrænsende for hvad du virkelig vil sige. Metaforen virker jo i og for sig - også uden rimene.
Smid endelig flere gode tekster ;-)
jw
| Høy93 | 2011-12-14 20:19:46 |
Hvad angår brugen af rimene er i som sådan ikke ment så meget som et virkemiddel, de er motivation. Man kan jo let få et budskab igennem hvis der ikke er nogen begrænsninger på hvordan det skal skrives, rimene giver udfordring og "håber jeg" giver læseren den oplevelse at de kan prøve om de kan finde en rytme og på den måde måske få noget anderledes ud digtet end hvis de ikke havde været der.
At digtet ikke vækker nogle følelser hos dig som læser var også en del af budskabet/temaet/whatever you call it. Hvis man skræller alt det overnaturlige væk, som de to sidste linjer hentyder til, er det en meget tom virkelighedsbeskrivelse, altså en person der føler sig så tom at han/hun ser det uvirkelige "hver dag og nat".
Høy
At digtet ikke vækker nogle følelser hos dig som læser var også en del af budskabet/temaet/whatever you call it. Hvis man skræller alt det overnaturlige væk, som de to sidste linjer hentyder til, er det en meget tom virkelighedsbeskrivelse, altså en person der føler sig så tom at han/hun ser det uvirkelige "hver dag og nat".
Høy
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
