 |  | Fælden kap 10. |
 |
|
|||||||||||||
|
Svend sidder i klosterets bespisnings kælder og venter på Munken med den lidt skæve næse. Dagene er fløjet af sted og i morgen er det dagen for hjemturen. Beviset med to lak stempler, et kors, en amulet med et lille kors med en strålende bue, og en ring med en ophøjning, er det blevet til, og på turen ud i Ribe, fik han handlet sig til et bredt læderbælte, og tilbagebetalingen er brugt til værktøj fra Gravør mesteren. alt er pakket ned, klar til.. Munken træder ind i køkkenet og sætter sig overfor Svend. ”Jeg har bedt stald mesteren om at gøre hestene klar, til i morgen tidlig, så skulle det være på plads. Svend er klar over han løber en risiko, men tager en chance, da han svare. ”Tak, så mangler jeg kun at få talt med hr. Jens Brun, men du kan måske hjælpe, med en besked.” Han lægger nøje mærke til munkens ansigtsudtryk inden han fortsætter. Vil du sige at jeg har en meddelelse og en bøn, måske kan du får et svar, med tilbage.” ”Var det alt, så vil jeg efterkomme dit ønske med det samme.” Svend nikker og smiler. ”jeg venter her siger han,” i det munken rejser sig, for at forlade kælderen. Svend er stadig usikker på, om han kan stole på munken, men det er en god prøve, inden de skal ride fra Ribe sammen. Længe sidder han i kælderen, og ser på travlheden efter aften spisningen. Omsider indfinder munken sig igen og det er en spændt ung mand der lytter ,til munkens ord. ”Du skal tage din kappe og korset på, og gå over i Domkirken i aften.” Svend fortrækker ikke en mine, og munken fortsætter. ”Jeg ved hvornår og går med. når vi er ankommet, går du ind i det første skrifte rum til højre i kirken og på bagsiden sidder hr. Jens Brun.” Svend er ikke sikker på at det møde, er en besked fra Kanniken. Munken afslutter beskeden. ”Hvis der ikke er mere henter, jeg dig senere og har korset med.” Efter munken er gået, går Svend op i kloster gården og på vej mod cellen, får han en fornemmelse af at han bliver iagttaget. Men kan ikke se nogen, da han vender sig om. Inde i den lille celle, tager han kappen på og sætter sig på briksen, for at finde en løsning. Han er sikker på at det er en fælde, og kniven bliver igen bundet fast til benet. Samtidig med han trækker hosen ned igen, banker det på døren. Svend er med det samme klar over det ikke er munken, det er for tidligt. Han rejser sig, og inden han slår slåen fra, hæver han stemmen. ”Hvem banker.” ”Der er Jens, Jeg kommer for at sige farvel,” Aldrig har Svend åbnet en dør så hurtigt, og inden Kanniken har sundet sig, har Svend sat ham ind i alt hvad han ved. Da Svend er færdig siger Jens, ”Det er alvorligt, og du går som om intet er sket, til skrifte. Her meddeler du, at du gør ophold i Varde, for at tale med en pige, om du må ægte hende hvis forældrene, og pigen siger ja. Jeg er inde i kirken sammen med Biskoppen, og vi vil få at se, hvem der kommer ud fra præsternes skriftestol.” Svend nikker. ”Der kommer en ny munk, og rider med dig i morgen, som kan sprog, og han er til at stole på,” Jens bliver mere bestemt da han siger. ”Nu får vi taget hånd om hele komplottet, på anden vis. En god rejse og en god udgang på dit ophold i Varde.” Svend er ovenud tilfreds. ”Tak for tilladelsen, og tak for ophold.” Kannikken smiler, og trækker døren til. Svend sætter sig og tager fat i pakken, alle tingene ses efter endnu engang, inden han pakker ned igen. Endelig banker det, og Munken kommer ind med korset i hånden. ”Husk, du skal i første skrifte rum med din besked.” Munken virker urolig. ”Jeg har også en bøn” siger svend og tager korset på. Et øjeblik efter, er de på vej over til Domkirken. Svend dypper fingrespidserne i det lille kar med vievand samtidig med han bøjer ned i knæ, og gør et korsets tegn inden han går over og sætter sig i skriftestolen, vel vidende, at der bag skillevægen i huset sidder en fjende til Hr. Jens Brun. Den siddende på den anden side rømmer sig, som tegn på at Svend kan fremføre sit ærinde. Jeg vil meddele, at jeg gør ophold i Varde. Her er der en pige, som jeg ønsker at ægte, hvis jeg kan få en tilladelse. Der bliver en lang pause så kommer det fra stemmen. ”Det kan der ikke være noget til hindring for.” ”Tak” skynder Svend sig at sige og han fortsætter. ”Jeg har ikke mere.” Der er en knugende tavshed, da Svend forlader skrifte rummet, og kommer ud til den ventende munk. ”Det var du ikke længe om, det er altid godt når man ikke har alverden på samvittigheden.” ”Min besked blev godt modtaget, og det er jeg glad for, nu ser det hele lysere ud.” Da de står uden for kloster cellen, siger munken. ”Behold korset til i morgen, vi mødes her udenfor, når du har været i bespisningskælderen, så har jeg lidt forsyning med til turen.” ”Tak for din betænksomhed, og jeg glæder mig til turen.” Siger Svend. Munken går op mod Domkirken og Svend kigger efter ham, inden han selv går ind. Velvidende at den Munk, kommer han ikke til at se igen. Det er blevet bidende koldt og tunge skyer driver hen over markerne. Svend er kommet i en god snak med sin nye munk. Oluf er noget ældre end svend og knap så høj. Svend kan se han knage fryser og det er med en vis lettelse han får kirke tårnet i Varde i sigte. ”Det ser ud til at vi får sne, og spørgsmålet er hvor meget” siger Svend Oluf ser op mod himlen inden han svarer. Måske kommer der så meget sne, at vi nødes til at vende om. Der er trods alt kortere til Ribe end op til Voer Kloster. Den forhindring har Svend ikke med i planerne for turen og han håber ikke at Oluf får ret i hans ord. Oppe ved kirken sidder de af og sammen går de om bag kirken og ned til præstens hus. Oluf går hen og banker på døren og efter en samtale og et smil fra præsten til Svend, får de hestene anbragt, og kort efter er de to kolde tilrejsende kommet ind til varmen fra ildstedet. ”Vi har selv brød og øl med” siger Oluf, da præsten gør tegn til at sætte på bordet. ”Vi skal bare overnatte, men efter spisning vil Svend gerne, hvis præsten kunne sige hvor pigen fra sidst er boende” Han gør et lille ophold, og præsten rejser sig og henvendt til svend siger han. ”Kom, vi går lige udenfor.” Svend er overrasket, præsten taler dansk, om end det lyder lidt gebrokken. Ude på vejen peger præsten og siger. ”Kan du se det hus med den tynde tag pibe derhenne, det er huset du skal besøge, men spis nu færdig først.” Præsten er på vej ind og svend bliver stående, og tænker på hvordan han skal gribe det hele an. Inden han får sat sig ved bordet siger Oluf, ”Det er moderen du skal tale med i første omgang og ikke pigen. Hvis moderen tøver, skal du sige at i har biskoppen i Ribes velsignelse. Det skal nok have sin virkning.” Hjemturen. KAP. 11 | ||||||||||||||
 | haleløs | 2017-04-12 17:36:07 |
har du kigget på middelalderkøkkener? https://da.wikipedia.org/wiki/Mad_i_middelalderen
(jeg er med på vi er lidt før middelalderen!)
"
Madlavning[redigér | redigér wikikode]
En illustration af kok fra Geoffrey Chaucer sCanterbury Tales . I sin venstre hånd er et kød krog som blev brugt til at fiske kødstykker af gryder, et af de mest almindelige værktøjer til madlavning i middelalderen.
Al middelalderlig madlavning skete ved hjælp af åben ild. komfuret blev først almindeligt i 1700-tallet og alle kokke var tvunget til at beherske kunsten at lave mad over åben ild. Ovne var almindelige, men de var dyre at bygge og fandtes kun i større hushold og bagerier. Det var almindeligt at samfundet fælles ejede ovne for at sikre sig at den livsvigtige brødbagning var tilgængelig for alle. Der fandtes endda mindre, flytbare ovne som kunne fyldes med mad og siden tændes med glødende kul eller varm aske, der fandtes større ovne på hjul hvorfra man kunne sælge tærter og andet bagværk i middelalder byerne
"
"på turen ud i Ribe, blev der købt et bredt læderbælte. " næppe 'købt' Snarere 'byttet' ?
"stald holderen" ??? MON???
ikke læst færdig ...
(jeg er med på vi er lidt før middelalderen!)
"
Madlavning[redigér | redigér wikikode]
En illustration af kok fra Geoffrey Chaucer sCanterbury Tales . I sin venstre hånd er et kød krog som blev brugt til at fiske kødstykker af gryder, et af de mest almindelige værktøjer til madlavning i middelalderen.
Al middelalderlig madlavning skete ved hjælp af åben ild. komfuret blev først almindeligt i 1700-tallet og alle kokke var tvunget til at beherske kunsten at lave mad over åben ild. Ovne var almindelige, men de var dyre at bygge og fandtes kun i større hushold og bagerier. Det var almindeligt at samfundet fælles ejede ovne for at sikre sig at den livsvigtige brødbagning var tilgængelig for alle. Der fandtes endda mindre, flytbare ovne som kunne fyldes med mad og siden tændes med glødende kul eller varm aske, der fandtes større ovne på hjul hvorfra man kunne sælge tærter og andet bagværk i middelalder byerne
"
"på turen ud i Ribe, blev der købt et bredt læderbælte. " næppe 'købt' Snarere 'byttet' ?
"stald holderen" ??? MON???
ikke læst færdig ...
| haleløs | 2017-04-12 17:55:38 |
"For tilbagebetalingen på sølvmønten, er der købt ..." du har andetsteds forklaret, at mønter var værdiløse i perioden fordi landet var pantsat ;)
| prefu | 2017-04-16 09:09:16 |
Det er tyske penge 1 mark i Kølner sølv, når jeg skriver sølvmønter
1 mark Kølner sølvmønt = 5 mark skånsk sølvmønt.
(Danske prægede mønter) var en saga, efter 8 år med landet pantsat til tyske grever og fyrster.
Obs Man brugte også Lybske Floriner.
Altså ingen danske mønter i omløb.
Staldmester eller Staldholder Der er skrevet et sted i( Ribe Oldemor) Han var staldmester/holder
i klostret inden han blev kannik.
jeg ser om jeg kan finde det korrekte, og retter hvis der står Mester.
Vh Pf,
1 mark Kølner sølvmønt = 5 mark skånsk sølvmønt.
(Danske prægede mønter) var en saga, efter 8 år med landet pantsat til tyske grever og fyrster.
Obs Man brugte også Lybske Floriner.
Altså ingen danske mønter i omløb.
Staldmester eller Staldholder Der er skrevet et sted i( Ribe Oldemor) Han var staldmester/holder
i klostret inden han blev kannik.
jeg ser om jeg kan finde det korrekte, og retter hvis der står Mester.
Vh Pf,
| haleløs | 2017-04-16 11:21:36 |
præcisér dine forklaringer i selve teksten; Svend slår vel ikke om sig med penge, idet han næppe tjener nogen? Det har sikkert mest været en naturalie- / byttekultur.
Og husk, at Svend ingen videre politisk eller sprogkundskab har!
"øm kloster. ca 1440." var vi ikke ca. midt i 1300-tallet (1341) ??? Det' to-tre genertioner før!
Og er "Bespisningskælder" mon det datidige udtryk? Næppe! (Skafferi?)
venligst ...
Og husk, at Svend ingen videre politisk eller sprogkundskab har!
"øm kloster. ca 1440." var vi ikke ca. midt i 1300-tallet (1341) ??? Det' to-tre genertioner før!
Og er "Bespisningskælder" mon det datidige udtryk? Næppe! (Skafferi?)
venligst ...
| prefu | 2017-04-16 12:12:31 |
Skylder at forklare.... Smeden den gamle.. modtager 8 sølvmønter for levering af spyd inden slaget ved skanderup/ skanderborg.
Sølvmønterne deler han med Svend. Men det kap. 2. har jeg udeladt fra forfattersiden.
altså han har 4 sølvmønter. Det er gjort for at have en buffer indholdsmæssig.
Angående kælder så kan jeg anslå tegninger. 85 år fra 1441 = 1356 hed det udspisningskælder
Så min Bespisnings kælder var tæt på. det er en lang hist for det var delt op i to fløj kældre
en fløj hvor man tilberedte røgede og saltede bagte og bryggede osv. og en hvor man leverede
"menuen" fra tilberedningen. i den kælder fløj var der tønder med salte sild og tønder med færdig brygget øl og røgede gæs, brød osv.
iøvrigt god påske.
Sølvmønterne deler han med Svend. Men det kap. 2. har jeg udeladt fra forfattersiden.
altså han har 4 sølvmønter. Det er gjort for at have en buffer indholdsmæssig.
Angående kælder så kan jeg anslå tegninger. 85 år fra 1441 = 1356 hed det udspisningskælder
Så min Bespisnings kælder var tæt på. det er en lang hist for det var delt op i to fløj kældre
en fløj hvor man tilberedte røgede og saltede bagte og bryggede osv. og en hvor man leverede
"menuen" fra tilberedningen. i den kælder fløj var der tønder med salte sild og tønder med færdig brygget øl og røgede gæs, brød osv.
iøvrigt god påske.
| haleløs | 2017-04-16 12:37:40 |
nå sådan; hvis der udelades kapitler (uansét grund) så angiv venligst et forklarende resumé - ellers blir der alt for store spring og huller i min 'forståelse'. Det værste er, at jeg så skal rode tilbage i de gamle tekster efter en forklaring, som jo ikke findes - dér!
Jeg synes, du skal skrive en nærmere forklaring på bl.a. pengesystemet i en nummereret fodnote, der så kan ligge til sidst i tekstrækken.
Kender du mon https://da.wikipedia.org/wiki/Middelaldercentret
venligst ...
Jeg synes, du skal skrive en nærmere forklaring på bl.a. pengesystemet i en nummereret fodnote, der så kan ligge til sidst i tekstrækken.
Kender du mon https://da.wikipedia.org/wiki/Middelaldercentret
venligst ...
| prefu | 2017-04-16 14:46:48 |
1 Sorry 2 jeps 3 Nej kigger på det.
Fodnoten kræver jeg færdig skriver teksten,
prøver at holde tempo samt nye indfald, på et niveau der er historisk 90 % korrekt
så figuranterne indirekte bliver mere troværdige. men den er svær.
Vh PF.
Fodnoten kræver jeg færdig skriver teksten,
prøver at holde tempo samt nye indfald, på et niveau der er historisk 90 % korrekt
så figuranterne indirekte bliver mere troværdige. men den er svær.
Vh PF.
| haleløs | 2017-04-16 19:57:49 |
næeh; fodnoter kan sagtens ligge i et kapitel for sig selv med særskilt link ('HJÆLP/INFO' + [ storyid ] )
| haleløs | 2018-01-20 14:15:38 |
du skriver for meget om 'købt'; penge var jo ikke gængs dengang landsdelen var besat; så brug snarere ' byttet / tusket / tjent' sig til bælte m.v.
venligst ...
venligst ...
| haleløs | 2018-01-21 05:37:41 |
en tekst skal inddrage sin læser; dvs læseren skal kunne identificere sig med Hp Svend som derfor skal samtale og agere realistisk; m.a.o. så misbruger du den 'alvidende fortæller' i en grad så jeg som læser snart står af!
Husk lige på; dette her er en fiktiv fortælling - ikke nogen doktorafhandling! ;)
venligst ...
Husk lige på; dette her er en fiktiv fortælling - ikke nogen doktorafhandling! ;)
venligst ...
| haleløs | 2018-01-21 10:46:14 |
er du helt sikker på at hver munk / gæst får sin egen celle? Og at den kan aflåses indefra?
| prefu | 2018-01-21 12:36:33 |
Ikke hver Munk, men gæste celle ja.
har ændret tekst ved købt.
Venligst,
har ændret tekst ved købt.
Venligst,
| haleløs | 2018-01-21 12:43:16 |
Hvad betyder "tilbagebetalingen"?
Du begår den klassiske fejl at ikke være tilstrækkelig selvkritisk i dine redigeringer ;)
Du begår den klassiske fejl at ikke være tilstrækkelig selvkritisk i dine redigeringer ;)
| prefu | 2018-01-21 14:19:58 |
Han har betalt med en Kølner MARK som var gængs mønt 1332 - ca 1355 og vi skriver 1341 den kølner mark var fra faderen i brombær krattet. Og den er brugt i Ribe. jeg stryger ordet Købt fordi jeg selv kan se det virker for moderne, men selve handlen kan jeg ikke skrive meget anderledes, når han betalte med en Tysk mark kølner sølvmønt = 5 Skånske mark. Derfor har jeg ladet ordet tilbagebetaling stå, så sætningen får mening, via en mønt udveksling der ikke var med danske penge. Kan være han har fået floriner tilbage.
Har redegjort i kildematerialet.
PF.
Har redegjort i kildematerialet.
PF.
| haleløs | 2018-01-21 14:34:55 |
i "Klosterfogeden" nævnes kun 'fem sølvmønter' uspecificeret? Det er absolut vigtigt at du præciserer og forklarer ALT for din læser; ellers står vi - i al fald jeg - af! ;)
| prefu | 2018-01-21 15:39:29 |
Har 3 gange her redegjort for møntforholdet, og i løbende tekst sat stjerne ved ordet sølvmønt*
Har skrevet for at læseren og jeg selv bliver tilført noget viden om det sydlige sø højland i midt Jylland, gennem en ung mand med mod på livet.
Det kunne være et beskeden bidrag til at, en enkelt læser eller to får mod på ved selvsyn, at lægge en uges ferie den vej forbi. Har fået en enkelt forud bestilling fra en læser fra Struer på sms. Hvis klosterfogeden udkommer i bogform.
Tusinde tak for rettelser, det har været rigtig godt.
Har skrevet for at læseren og jeg selv bliver tilført noget viden om det sydlige sø højland i midt Jylland, gennem en ung mand med mod på livet.
Det kunne være et beskeden bidrag til at, en enkelt læser eller to får mod på ved selvsyn, at lægge en uges ferie den vej forbi. Har fået en enkelt forud bestilling fra en læser fra Struer på sms. Hvis klosterfogeden udkommer i bogform.
Tusinde tak for rettelser, det har været rigtig godt.
| prefu | 2018-01-21 19:44:24 |
En mark er flere ting 1 mark sølv kunne være 9 mark noget andet metal det er svært at finde ud af
men hvis du tager Kirial fundet i Jylland så var de ufattelig mange sølvmønter fra midten af 13oo tallet og jeg ville helst have beholdt betegnelsen sølvmønter i historien, og ikke hvad det specifikt indebar. Hvis den er gylden kan det skyldes at sølvindholdet er lavt i mønten men at den stadig er gangbar som sølvmønt det er en gisning. Kan dog ikke se hvad det har med historien at gøre hvis man holder sig til benævnelsen sølvmønt. Din kommentar faldt ud da jeg rettede det for står jeg så ikke.
men hvis du tager Kirial fundet i Jylland så var de ufattelig mange sølvmønter fra midten af 13oo tallet og jeg ville helst have beholdt betegnelsen sølvmønter i historien, og ikke hvad det specifikt indebar. Hvis den er gylden kan det skyldes at sølvindholdet er lavt i mønten men at den stadig er gangbar som sølvmønt det er en gisning. Kan dog ikke se hvad det har med historien at gøre hvis man holder sig til benævnelsen sølvmønt. Din kommentar faldt ud da jeg rettede det for står jeg så ikke.
| haleløs | 2018-01-22 02:25:46 |
mit forslag er at du undlader at blive alt for specifik; beskriv Svend og hans verden gennem Svends øjne; ikke den alvidende fortællers.
Ville Svend mon sige 'mønter'? Næppe! Snarere måske 'flade sølv-klumper med mærkelige tegninger' da han nok næppe har set den slags før? Så kunne du i kommentarlisten forklare alt om tidens møntsystem ;)
venligst ...
PS det sker, at kommentarer falder ud - pyt ... ;)
Ville Svend mon sige 'mønter'? Næppe! Snarere måske 'flade sølv-klumper med mærkelige tegninger' da han nok næppe har set den slags før? Så kunne du i kommentarlisten forklare alt om tidens møntsystem ;)
venligst ...
PS det sker, at kommentarer falder ud - pyt ... ;)
| haleløs | 2018-01-24 15:47:41 |
videre apropos pengesystemet i Svends verden i 1400-tallet; så ville det være en oplagt mulighed at lade faderen forklare en måbende Svend om pengeværdi og betaling mv (hvis ellers faderen er nok 'oplyst' ... det var almuen næppe).
Svend ville endvidere næpoe købe noget så ligegyldigt som 'et bælte' snarere en ekstra hest til Ida ;)
venligst ...
Svend ville endvidere næpoe købe noget så ligegyldigt som 'et bælte' snarere en ekstra hest til Ida ;)
venligst ...
| prefu | 2018-01-24 20:28:12 |
Først i næste kap køber han det du efterlyser, en hest til Ida. Mon ikke han ved hvad penge er værd, som søn af en bonde ?? Han er bestemt ikke dum og uvidende snare tværtom er han yderst beleven.
og har man som svend en særlig evne/ tegne, så følger intellektet som regel med.
og har man som svend en særlig evne/ tegne, så følger intellektet som regel med.
| haleløs | 2018-01-25 00:33:50 |
spørgsmålet er, hvad LÆSEREN ved? LÆSEREN bør vide ALT, hvad Hp Svend véd, ser , hører, føler ...
Dengang levede man jo i et naturaliesamfund, og kun handelsfolk havde penge. Det havde intet med intelligens at gøre!
Desuden har du selv andetsteds forklaret, at møntsystemer var suspenderet i perioden, da landsdelen var besat!
Dengang levede man jo i et naturaliesamfund, og kun handelsfolk havde penge. Det havde intet med intelligens at gøre!
Desuden har du selv andetsteds forklaret, at møntsystemer var suspenderet i perioden, da landsdelen var besat!
| prefu | 2018-01-25 22:09:43 |
Ja det danske møntsystem men ikke Hollandsk Tysk Engelsk Svensk
| haleløs | 2018-01-25 14:17:49 |
jeg har spejdet denne side
dansksiderne.dk/index.php?id=3497#c150
med en række tekniske begreber som kunne komme dig til nytte
venligst ...
dansksiderne.dk/index.php?id=3497#c150
med en række tekniske begreber som kunne komme dig til nytte
venligst ...
| haleløs | 2018-01-26 04:25:45 |
" det danske møntsystem men ikke Hollandsk Tysk Engelsk Svensk^
så nu er det da endnu mere relevant med en grundig beskrivelse af de fem sølvpenge og Svends handlen og tilbagebetalingen i anden møntfod! Læseren får jo al sin viden gennem Hp Svend ; hvis læseren tvinges til at google for at udfylde forståelsesgab et så skal historien være tilpas ... fængende / mystificerende.
Mit forslag er at du skaffer flere betalæsere hertil; gerne nogle med historisk viden. Det gør man typisk ved at tilbyde sig selv som betalæsere i andres projekter ;)
venligst ...
så nu er det da endnu mere relevant med en grundig beskrivelse af de fem sølvpenge og Svends handlen og tilbagebetalingen i anden møntfod! Læseren får jo al sin viden gennem Hp Svend ; hvis læseren tvinges til at google for at udfylde forståelsesgab et så skal historien være tilpas ... fængende / mystificerende.
Mit forslag er at du skaffer flere betalæsere hertil; gerne nogle med historisk viden. Det gør man typisk ved at tilbyde sig selv som betalæsere i andres projekter ;)
venligst ...
| prefu | 2018-01-26 14:00:22 |
Hej og tak for info og tak for din hjælp.
Jeg har fået mit manus tilbage fra Skanderborg museum og skal skrive noget om og skal rette en del ord som jeg ikke kendte. men rettelserne skal foregå i publisher 2010. og den version får jeg først når en ven kommer fra ferie i Finland. Slå fejl og komma punktum er rettet samt horeunger og kap 21 er korrekt indsat. så når de sidste rettelser er på plads har jeg et færdigt manus klar til udgivelse.
der bliver 232 sider a5 format.
Det var en orientering og tak.
Jeg har fået mit manus tilbage fra Skanderborg museum og skal skrive noget om og skal rette en del ord som jeg ikke kendte. men rettelserne skal foregå i publisher 2010. og den version får jeg først når en ven kommer fra ferie i Finland. Slå fejl og komma punktum er rettet samt horeunger og kap 21 er korrekt indsat. så når de sidste rettelser er på plads har jeg et færdigt manus klar til udgivelse.
der bliver 232 sider a5 format.
Det var en orientering og tak.
| haleløs | 2018-01-27 11:31:36 |
jamen stort tillykke med din kommende bog-udgivelse "Klosterfogeden"!!!
Har du deltaget i en konkurrence? Er udgiveren Skanderborg Museums eget forlag 'Turbine'?
Er den tidligere i teksten omtalte bro mon Voervadsbro ved Horsens?
Har du deltaget i en konkurrence? Er udgiveren Skanderborg Museums eget forlag 'Turbine'?
Er den tidligere i teksten omtalte bro mon Voervadsbro ved Horsens?
| haleløs | 2018-01-27 18:10:23 |
nu spø'r jeg måske lidt for nysgerrigt, (du kan jo bare undlade at svare eller evt slette mit indlæg) om det var helt din egen idè at kontakte Skanderborg Museum eller blev du mon opfordret til udgivelse? Evt af en af profilerne her fra Forfattersiden.dk?
| haleløs | 2018-01-29 14:42:23 |
og har du mon i forbindelse med din henvendelse til Skanderborg Museum skullet oplyse en kode eller reference, som har henvist eller anbefalet dig?
Pøj-pøj med bogen!
venligst ...
Pøj-pøj med bogen!
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
øm kloster. ca 1440.
Men den fløj man taler om har været 85 år undervejs pga, lavvande i kloster kassen. Så retter til bespisningskælderen. lyder mere rigtigt.
tak.