 |  | Hjemturen. KAP. 11 |
 |
|
|||||||||||||
|
Svend er noget beklemt, da han lidt efter står uden for huset. Det er pigen der lukker op, og ved synet af Svend, sætter hun hånden til munden som for at bremse sin overraskelse. Svend stirrer, hun er endnu kønnere end han huskede. ”Kom indenfor” siger en stemme bag pigen, ”min datter kan ikke byde ind da hun ingen stemme har, men høre kan hun.” ”Jeg har, talt med,” Svend når ikke at tale færdig inden moderen bryder ind. ”Hun hedder Ida.” Han fortsætter, ”og jeg hedder Svend.” Ida er gået ud af rummet og ”Svend griber muligheden. ”Jeg har biskoppens i Ribes velsignelse til at ægte Ida hvis det er i orden med jer” Svend er overrasket over sig selv og fortsætter. ”Mit ophold i Ribe har givet mig en anerkendelse på, at jeg er blevet kloster Gravør og smed, så jeg har, sørget for at der er arbejde i fremtiden.” Moderen lyser helt op ved svends tale og kalder på Ida. Det vare et stykke tid inden hun kommer ind og både moderen og Svend kan se hun har haft tårer i øjnene. Moderen tager hendes hånd og siger. ”Du har altid været en køn og god pige og det er en fortjent belønning, at det er faldet sådan ud for dig.” Hun drejer hovedet i retning af Svend ”Men i må være ægte folk inden i rejser herfra.” Svaret fra svend kommer omgående. ”Det skal hurtigt komme i stand og jeg håber du kan ride, for jeg har et hus og en smedje, et lille stykke fra Voer kloster.” Ida nikker og Svend kan se på hendes øjne at hun er glad. Inden han takker af, spørger han om det er muligt at købe en hest et sted i Varde; og Moderen forklarer at han skal gå over til Gården der ligger bag ved kirken. ”Jeg er tilbage så snart jeg kan, og så skal vi til præsten.” Svend smiler, og det bliver gengældt fra både moderen og Ida. En Hest med hovedtøj, og en aftale med præsten om at komme til alters inden aftenstunden, er hvad Svend har udrettet. Oluf har indrettet begge rum og fodret hestene af. Da Svend ser Oluf spørger han forsigtigt. Går du ned og meddeler at vi snart går til alters, og at vi pakker til turen i morgen, heldigt at det er slået om og blevet varmere i vejret. Svend er spændt som en fjeder. ”jeg ser ikke Ida før i kirken, hvis du vil afhente hende.” Oluf smiler ved at iagttage Svend, han var også selv forelsket engang, men det er fortid, og det er en god gerning at overbringe beskeden. Svend ved hans far hed Erik det er ikke særlig meget, og han er sikker på at Ida ved lige så lidt. Det finder vi ud af sammen når det trænger sig på, og det at hun ikke kan tale, har han slet ikke skænket en tanke. Hen på eftermiddagen, gør Præsten tegn til at gå over i kirken. Svend følger med præsten som en skygge, og Oluf forsætter ned mod huset. Præsten går op og gør klar, og Svend sætter sig til at vente oppe foran. Han ser mere ned mod døren, end hvad præsten er i gang med. Det er Oluf der kommer først ind og han holder døren, for Ida og moderen. Svend går Ida i møde, og sammen går de op til alteret. Præsten har stillet sig et trin oppe foran og efter en lang bøn på det fremmede sprog, lægger han den latinske bibel på alteret, og kommer hen og lægger sine hænder på deres hoveder, til en velsignelse, Hele remsen ender med et korsets tegn og herefter siger han noget til Svend og holder en kort pause og nikker en enkelt gang. ”Ja” siger svend højt , så vender han sig mod Ida gentager remsen, og nikker igen en enkelt gang og Ida smiler og nikker ja. Præsten lægger Svends hånd oven på Idas, og medens han holder deres hænder, beder han endnu en bøn. Da han er færdig gør han fagter til at de kan gå sammen ud af kirken. Svend har aldrig været så berørt og lægger slet ikke mærke til det blanke i Idas øjne. Uden for kirken står der nogle fremmede fra byen, som bukker og nikker, da de to gifte viser sig i kirkedøren. Svend har svært ved at styre stemmen da han siger. ”Kom Ida vi går over i præstens hus” Oluf er også kommet ud sammen med moderen, og de følger stille efter de to gifte foran. Efter aften spisning i præstens hus, falder talen på morgendagens tur til Voer. Oluf siger. Vi skal meget tidlig op hvis vi skal klare turen i et stræk så det er nok bedst gå tidlig til ro, og jeg følger lige din moder hjem Ida. Svend rejser sig og tager den ene stage med lys, med ud i mørket og Ida følger med Svend over i rummet. Han sætter stagen på bordet og bemærker at Oluf har lagt et ekstra tæppe på briksen. Stilheden og nærheden føles som en knude indvendig. Svend vender sig og trykker Ida ind til sig et kort øjeblik, inden deres læber finder hinanden. Ida har langt flere kræfter end han troede, da hun trykker ham ind til sig for første gang i det lange kys. Omsider har de fået lagt sengetæpperne tilrette. Svend har pustet lyset ud og i mørket får de for første gang en fælles oplevelse, med stærke følelser. Inden Svend falder i søvn, er han overbevist om at det var et godt valg, at ride tilbage til Varde. Det er noget siden Oluf har banket, og Svend er gået ud efter en kande vand til Ida, så hun kan gøre morgen vask inde i rummet, medens han selv tager det faste kolde gys ude ved truget. For længst har Oluf været oppe og han har hentet Idas pose og lagt den opad længen. Kort efter er der lagt et dække over Idas hest, og Svend hjælper hende op på hesteryggen og posen kommer i læder sækken. ”Det er ikke meget du har med” siger Svend efter han selv er sprunget op overskrævs på sin egen hest. Ida sender ham et par glade øjne, da hun klapper på sækken. Svend smiler og tænker på hans egen pose i læder sækken. Ringen og korset må vente til de er kommet hjem til Smedjen. Lige nu er han glad for at der blev ryddet op inden han forlod stedet for snart lang tid siden. Oluf er også kommet på hesten efter en snak med præsten og med et langt blik ned mod moderens hus, rider de mod broen over Varde åen, med sigte mod vejen der går over heden. Ida holder en god varme i de tykke trøjer, under det ekstra tæppe hun har fået på som kappe, der er lukket med en hårnål foran. Den lange tur over heden, har sat ekstra gang i sulten og da det endelig er blevet helt lyst, gør Oluf tegn til standsning, idet han siger. ”Spisning, der drikkes af dunken på skift og vi rider videre når brødet er delt ud.” De tre små brød er hurtigt fundet frem og ridende indtages dagens første måltid. Svend rider frem og henter dunken hos Oluf, og gør et kort stop ud for Ida. Hun sætter dunken for munden og er lige ved at falde ned af hesten da hun prøver at kysse samtidig med at hun vil aflevere dunken tilbage Svend ler højt, da kysset er afleveret, og rider efter en ordentlig slurk, op til Oluf igen. På vej ned bagerst kommer der et fælles håndklem. Det går en anelse opad og Svend begynder at tænke, på ned turens natlige hændelse. Ud på eftermiddagen er de fremme ved græsset der afslutter heden. Svend ser op mod stedet, hvor overfaldet fandt sted, og siger højt så Oluf kan høre det oppe foran. ”Vi rider lige op her.” Han peger op langs det grønne bælte. ”jeg så noget ligge på jorden.” Kort efter sidder de alle tre og stirrer ned på en mand, der er flået og bidt over alt i ansigt og på overkrop Svend har for længst set, at sværdene og de to andre overfaldsmænd er væk. Kun den sønderrevne er tilbage. Oluf gør korsets tegn. Og siger. ”Hvilken skæbne at møde døden på et så forladt sted.” Svend bemærker at Ida sidder og ser en anden vej. ”Vi kan ikke gøre noget fortsætter Oluf, og man kan blive syg hvis man rører et råddent menneske. Samtidig med ordene vender han hesten, og turen det sidste stykke mod Voer fortsætter ind i skoven. Tanken om at de er på rette vej og med Ida ridende lige foran, hjælper efterhånden Svend til at rystet den voldsomme hændelse ud af kroppen, selv om det så forfærdende ud, med den afpillede krop på græsset. Det er næsten helt mørkt, da de omsider rider det sidste stykke vej, op langs med gudenåen til Voer kloster. Fodnote Møntsorterne varierer her kraftigt fra stift til stift; mest karakteristisk - og repræsentativ - virker brugen af mk. skånsk i Lunde stift, af mk. kolnsk i Roskilde stift og af grot tournois i Ribe stift. Møntfundene, vel især det store Kirialfund fra ca. 1365, viser imidlertid, at engelsk mønt fortsat spillede en meget betydelig rolle i Danmark. F. J. har sandsynliggjort, at den franske grot tournois på 3,888 gr. = 3 fastlandssterlinge å 1,296 g i en årrække, nemlig 1333-1352, fungerede som norm for det danske møntsystem, idet 5 sk. grot i kilderne sættes lig med 1 mk. sølv i kolnsk vægt. ps. For 1 mark Kølner sølv kunne man købe en Hest. Eftersøgning kap 12. | ||||||||||||||
 | prefu | 2017-04-17 12:18:44 |
Haleløs.
Som det fremgår har jeg sat en fodnote ind, vil du have den ind under alle sider jeg sætter ind ????
venligst PF
Som det fremgår har jeg sat en fodnote ind, vil du have den ind under alle sider jeg sætter ind ????
venligst PF
| haleløs | 2017-04-17 13:08:22 |
mit forslag er at du laver en selvstændig tekst kaldet fx 'noter til fortælling om Svend' og linker fra de relevante steder i de relevante tekster via [ storyid ] som er forklaret oppe i topmenuen under 'HJÆLP/INFO'.
Husk, det skal altid være nemt for læserne at følge historien - ellers. .. siver vi ;)
læser senere ;)
Husk, det skal altid være nemt for læserne at følge historien - ellers. .. siver vi ;)
læser senere ;)
| haleløs | 2017-04-17 14:29:41 |
radioprogrammet 'Hjernekassen' på DR P1 v/ dr. med. Peter Lund Madsen har i dag, 2. påskedag, en interessant udsendelse om fortællekunsten - med mange rigtig go'e fif ;)
| haleløs | 2017-04-21 12:42:07 |
"
”Jeg har, talt med ..” disse tre prikker - kaldet tøveprikker - antyder noget ufærdigt .
Svend når ikke at tale færdig inden moderen bryder ind.
”Hun hedder Ida.”
Han fortsætter, ”...og jeg hedder Svend.”
"
"
En Hest med hovedtøj, og en aftale med præsten om at komme til alters i aftenstunden, er hvad Svend har udrettet.
"
har du undersøgt datiden skik og sædvaner grundigt nok? Jeg tænker på 'lysning' osv som vistnok stadig foretages tre gange?
"
”når jeg siger ja så siger du ja og du svarer også for Ida.” rent sludder; Ida 'nikker og smiler'. Alt andet ville være ULOVLIGT; selv i datiden ;)
"
Jeg læser ikke videre i dette kapitel før du har gennemredigeret det!
venligst ...
”Jeg har, talt med ..” disse tre prikker - kaldet tøveprikker - antyder noget ufærdigt .
Svend når ikke at tale færdig inden moderen bryder ind.
”Hun hedder Ida.”
Han fortsætter, ”...og jeg hedder Svend.”
"
"
En Hest med hovedtøj, og en aftale med præsten om at komme til alters i aftenstunden, er hvad Svend har udrettet.
"
har du undersøgt datiden skik og sædvaner grundigt nok? Jeg tænker på 'lysning' osv som vistnok stadig foretages tre gange?
"
”når jeg siger ja så siger du ja og du svarer også for Ida.” rent sludder; Ida 'nikker og smiler'. Alt andet ville være ULOVLIGT; selv i datiden ;)
"
Jeg læser ikke videre i dette kapitel før du har gennemredigeret det!
venligst ...
| haleløs | 2017-04-21 17:57:28 |
"
2. Lysning er indført ved lov i 1683 og frem til 1 Feb 2009 der blev det frivilligt. Som det fremgår af årstallet er det en protestantisk indførelse,
"
jeg er agnostiker; tillader mig derfor at stille alle (u)mulige dumme spørgsmål til religion: i katolicismen er vielse et af de 7 sakramenter - altså en hellig handling. Så finder vel næppe sted en tilfældig dag i solnedgangen?
Jeg har googlet et par steder men orker altså ikke at skimme mig gennem alle de religiøse forklaringer. Dog véd jeg, at forældresamtykke var og er vigtigt i katolicismen. Også sine steder (BeNeLux) i protestantismen Jeg antager derfor, at samfundet nok har krævet en form for lysning og tvivler derfor på, man bare sådan wuptiiii blev viet - synes, du skulle være mindre specifik eller undersøge grundigere - i stedet for blot at konkludere udfra de protestantiske årstal!
venligst ...
2. Lysning er indført ved lov i 1683 og frem til 1 Feb 2009 der blev det frivilligt. Som det fremgår af årstallet er det en protestantisk indførelse,
"
jeg er agnostiker; tillader mig derfor at stille alle (u)mulige dumme spørgsmål til religion: i katolicismen er vielse et af de 7 sakramenter - altså en hellig handling. Så finder vel næppe sted en tilfældig dag i solnedgangen?
Jeg har googlet et par steder men orker altså ikke at skimme mig gennem alle de religiøse forklaringer. Dog véd jeg, at forældresamtykke var og er vigtigt i katolicismen. Også sine steder (BeNeLux) i protestantismen Jeg antager derfor, at samfundet nok har krævet en form for lysning og tvivler derfor på, man bare sådan wuptiiii blev viet - synes, du skulle være mindre specifik eller undersøge grundigere - i stedet for blot at konkludere udfra de protestantiske årstal!
venligst ...
| prefu | 2017-04-21 20:32:28 |
I følge Palle Lauring var almuen på den tid Gudfrygtig om dagen og overtroisk om natten.
"Ny viden for mig" Det medfører at de skal giftes inden solnedgang eller det skal ske i dagtimerne.
og forældre samtykke er på plads. Da Svends er brændt og Idas moder deltager. Men kunne få et argument for vielsen gennem betaling fra svend, men det er en ukristelig løsning
Har rykket tidspunktet alle steder.
PF.
"Ny viden for mig" Det medfører at de skal giftes inden solnedgang eller det skal ske i dagtimerne.
og forældre samtykke er på plads. Da Svends er brændt og Idas moder deltager. Men kunne få et argument for vielsen gennem betaling fra svend, men det er en ukristelig løsning
Har rykket tidspunktet alle steder.
PF.
| haleløs | 2017-04-23 12:21:26 |
"... græsset der afslutter heden." er du obs på, at landskabet så betydeligt anderledes ud dengang - i 1400-tallet? Så undersøg lige, om Sønderjylland nu også var hedeland - dengang! Si'r dig dette fordi, 'naturbeskrivelser ville være et virkelig dumt sted at 'brænde fingrene' ;)
"... sværdene og de to andre drabsmænd er væk." overfalds-
"”Vi kan ikke gøre noget fortsætter Oluf, og man kan blive syg hvis man rører et råddent menneske. " de ville nu nok sætte ild til liget. Høj varmer 'renser' / steriliserer ;)
mht til fodnoter; så skriv endelig kun, hvad der er direkte relevant for at læseren kan forstå Svends aktiviteter. Svend selv aner jo ikke spor om 'Roskilde', 'Lund' mv.
venligst ...
"... sværdene og de to andre drabsmænd er væk." overfalds-
"”Vi kan ikke gøre noget fortsætter Oluf, og man kan blive syg hvis man rører et råddent menneske. " de ville nu nok sætte ild til liget. Høj varmer 'renser' / steriliserer ;)
mht til fodnoter; så skriv endelig kun, hvad der er direkte relevant for at læseren kan forstå Svends aktiviteter. Svend selv aner jo ikke spor om 'Roskilde', 'Lund' mv.
venligst ...
| prefu | 2017-04-23 12:58:09 |
1340 var Jylland pantsat til den holstenske grev Gert, den kullede greve, som foretog togter helt op i Nørrejylland. ... Dansken var fredløs i skov og på hede, citat.
Overfaldsmænd god løsning.
De har ikke strygestål eller andet til at lave ild med så jeg valgte at lade ham ligge. Bemærk de spiser tør kost.
Det gør vel ikke noget at læseren, får en større indsigt end Svend. men forstår dit hint.
APROPOS hvor mange ord er "normalt" for en alm ungdomsbog og i hvilken punktstørrelse.
venligst PF.
Overfaldsmænd god løsning.
De har ikke strygestål eller andet til at lave ild med så jeg valgte at lade ham ligge. Bemærk de spiser tør kost.
Det gør vel ikke noget at læseren, får en større indsigt end Svend. men forstår dit hint.
APROPOS hvor mange ord er "normalt" for en alm ungdomsbog og i hvilken punktstørrelse.
venligst PF.
| haleløs | 2017-04-23 13:22:12 |
jeg er hverken forlægger eller redaktør, så antal ord og sider kan jeg slet ikke hjælpe dig med!
Prøv at kigge i de bøger, du normalt læser. Eller kig i forlagenes manuskriptinkaldelser ;)
Læseren skal jo identificere sig med 'Svend' og hans situation og tid. Så bli'r forvirret af al mulig irrelevant information fordi Svend jo netop ikke skal fremstå 'vidende og belæst' (under vielsen beskrives Den Hellige Bibel som en 'bog').
Hvad med mit forslag om at oprette en selvstændig tekst med 'overskydende information' og evt læsehenvisninger?
venligst ...
PS og ild gør og gjorde man let uden 'strygestål' ved at gnide to stykker træ mod hinanden ;)
Prøv at kigge i de bøger, du normalt læser. Eller kig i forlagenes manuskriptinkaldelser ;)
Læseren skal jo identificere sig med 'Svend' og hans situation og tid. Så bli'r forvirret af al mulig irrelevant information fordi Svend jo netop ikke skal fremstå 'vidende og belæst' (under vielsen beskrives Den Hellige Bibel som en 'bog').
Hvad med mit forslag om at oprette en selvstændig tekst med 'overskydende information' og evt læsehenvisninger?
venligst ...
PS og ild gør og gjorde man let uden 'strygestål' ved at gnide to stykker træ mod hinanden ;)
| prefu | 2017-04-23 19:57:26 |
Har rettet "den latinske bibel" og Overfaldsmænd.
meget kan jeg, men er ikke nogen ørn til læse henvisninger og storynid. sorry.
Kan godt se din henvisning i Skudsmål, er ret smart. Men det kan jeg ikke finde ud af,
venligst.
meget kan jeg, men er ikke nogen ørn til læse henvisninger og storynid. sorry.
Kan godt se din henvisning i Skudsmål, er ret smart. Men det kan jeg ikke finde ud af,
venligst.
| haleløs | 2017-04-23 21:40:39 |
denne side: http://www.forfattersiden.dk/article.php?storyid=d8425fda218eaed1b438119262c2ffd2
storyid skal bruge http://www.forfattersiden.dk/article.php?storyid=d8425fda218eaed1b438119262c2ffd2
[*storyid]d8425fda218eaed1b438119262c2ffd2[/storyid*]
slet de to ** Hjemturen. KAP. 11
;)
| prefu | 2017-04-23 22:17:43 |
Nu står der hjemturen kap 11 under hjemturen men det skal vel forskydes en side så man trykker fortløbende.?? skal jeg rykke teksterne.
| haleløs | 2017-04-23 23:23:11 |
hver side har sit eget specifikke URL http:///www så ikke noget med at rykke eller forskyde men sakse ;)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
2. Lysning er indført ved lov i 1683 og frem til 1 Feb 2009 der blev det frivilligt. Som det fremgår af årstallet er det en protestantisk indførelse,
kan ikke finde det fra den Katolske periode i Danmark.
3. Har om redigeret så det bliver en personlig handling.
og tak for hjælp. venligst.