Forfattersiden.dk : prefu : Eftersøgning kap 12.

		Eftersøgning kap 12.

Forfatter:

prefu

Skrevet:

2017-04-23 19:34:59

Version:

1.5

Anbefal:

Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning

Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg

Uden for klostret sidder Oluf af, og inden han kommer hen til Svend og Ida.
Siger Svend.
”Jeg kommer først til klostret i morgen når vi har sovet ud, det har været en god tur, og tak for det.
Du kan fortælle om turen i aften til Abbeden, så er det nemt for mig i morgen når jeg kommer, at komme hurtigt tilbage igen.”
Oluf nikker, og langer sækken med brødet op, så løfter han hånden til farvel.
Svend sætter hesten i trav, og siger.
”Det sidste stykke vej mod Smedjen, må gerne give lidt varme i kroppen.”

Det er ragende mørkt da to trætte nygifte, rider ind på den lille plads foran smedjen.
Ida er hurtige gledet ned fra hesten og Svend følger efter
Det først han siger, er henvendt til hestene.
”Nu kan i stå her og dampe af, medens jeg går ind i Smedjen og skaffer noget ild.”
Ida følger med over til åbningen ind til Smedjen, og derfra kan hun godt skimte omridset af Huset, imedens har Svend fundet fyrre svamp og ildstål frem i mørket.
Kort efter, flyver gnisterne fra stålet ned i den tørre fyrre svamp, og på ingen tid er der ild på svampen med en svage lue, der  bliver fulgt op med nogle tørre pinde.
  Inden vi går over får jeg lige ild i essen” Siger Svend,
og tager det lille bål op på en plade og sætter ilden ind under trækullet og knuderne, der ligger på risten nederst i essen.
Og kort efter har ilden fået fat i essens brændsel.
På vej over pladsen siger Svend.
”Om lidt går jeg tilbage og sætter blæsebælgen til, så er der hurtigt varmt i smedjen.”
Svend har travlt, sækken med poserne er kommer ind og med god ild på madstedet er det om at udnytte lyset.
Efter et krus med øl og en enkelt omfavnelse er Svend på vej ned med hestene, han skønner at det er varmt nok til at de kan græsse ude, og rebgrimen kommer hen på stolpe krogen, på tilbage vejen.

Blæsebælgen i smedjen er der næsten ikke brug for, så i stedet smider han nogle flere, af de store knuder på, der ligger som et lille bjerg på siden af smedjen.
Da Svend har sat sig ved bordet, komme han frem med morgendagens gøremål.
I morgen, skal vi hente nyt vand fra bækken oppe i skoven, og vi kan hjælpes ad.
Ida har pakket posen op som hun klappede på, og indholdet er strikkede vanter og hoser i en størrelse som passer dem begge.
Svend er overrasket over hvor fint det er lavet.
Han sidder længe, og prøver både hoser og vanter.
Det kunne ikke være bedre, da hans egne hoser er uden bånd og i en elendig forfatning.
Vanter er helt ukendt.
Svend har lagt hoser og vanter op på bordet igen, og nu tager han sin egen pose frem af læder tasken og pakker værktøj og smykker ud, og han rejser sig med ringen i hånden, og går hen og sætter den på Idas finger, den passer på den længste finger og inden de kysser siger han.
”Den er til dig.”

Det er langt op ad formiddagen inden der kommer liv i Huset.
  Efter måltidet, som er det sidste i læder sækken fra Oluf, henter Jens sin hest, og spænder den for vognen medens Ida ser til.
Herefter løfter han hende op bagerst, medens han selv hopper op foran, samtidig med at hesten sættes i gang.
Truget nede på engen bliver tømt og løftet op i vognen, og lidt efter er truget på smedepladsen, kommet samme vej.
Svend kører op af skovvejen et stykke, så drejer han kort ind, og holder an.
Vognen holder næsten helt henne langs med bækken, omtrent der hvor der hvor den slår et naturligt knæk.
Sammen får de trugene ned i vandet, og med fælles hjælp ved at holde i snoren med de to indvendige knuder får de med et lille vandspild, trugene sat tilbage i vognen.
Svend er stolt over Ida, han havde ikke regnet med at hun kunne løfte truget med vand, det var en god overraskelse.

Det er blevet eftermiddag og Svend er for længst reddet til Voer kloster med korset og en hals amulet og Oluf har fortalt at han er godkendt til arbejdet.
Det værste er, at få sagt farvel til Oluf, men langt om længe er
han på vej tilbage med en frisk forsyning af brød og to stykker røget flæsk.
Med i læder sækken har han også flere små bronze klodser, som klostret har indkøbt, en gang for mange år tilbage til en egenproduktion, der aldrig kom i gang.
Ida står I åbningen til den varme smedje, og tager imod da han sidder af.
Svend bærer sækken over i smedjen og medens han pakker ud, får hun hele historien fra besøget.
Flæsket og brødet går Ida over med i huset, og lidt efter er der øl, og brød med flæskeskiver på bordet.
Varmen fra madstedet er nok til holde sig godt varm inde i huset og Ida har hentet det kløvede træ ind omme fra stakken.
Smedens madsted er sat op med to rækker munkesten med ler i mellem og nederst en jern plade med huller og fronten på pladen bukket op, så gløderne ikke falder ned på det lerstampede gulv.
Efter spisning går han i smedjen for at rydde op og som det sidste, at få hesten stillet ned til den anden på engen.
Da han træder ud på pladsen er det er stadig så lyst, at han kan skimte en stor sort fugl på grenen over ved huset.
Svend gør tegn med armen og han kan se at fuglen rokker med hovedet, resolut tager han Smedens trøje af så læderlappen kommer til syne, og omgående
letter ravnen, for at lande på hans skulder.
Et kort øjeblik dæmper han sin glæde, og kalder på Ida.
Da hun åbner døren og ser Svend stående på pladsen, med en ravn på skulderen, ved hun ikke om det er trolddom, eller om hendes mand har guddommelige evner.
Hun falder hurtigt til ro, da forklaringen kommer, og Svend sender ravnen tilbage på grenen.
På vej ned med hesten følger ravnen med, det er som om, en kær ven er kommet tilbage fra en lang rejse, og alt igen er som det var den gang hjemme på gården.

Vinteren er blevet brugt til at fremstille forskellige motiver og Svend har fået laver to forskellige stenforme med tre forskellige motiver på hver form.
Tre kors på den ene sten med hver sit indløb og tre amulet forme med samme motiv på hver form.
Sidst han var på Voer kloster leverede han 6 kors og 6 amuletter, med en tynd ring øverst til bånd og Abbeden var ovenud tilfreds med arbejdet.

Sneen er så småt ved at smelte og det er blevet varmere i luften.
Ida er blevet et fast lyspunkt i Svends hverdag, og han er mere en gang blevet forbavset, over hendes mange forskellige indfald til fælles bedste.
I dag skal det være, han vil tale med hende om Smedens fire sølvmønter, og om de sammen skal prøve at finde ud af, hvor han har gemt dem.
Sent på eftermiddagen da Svend kommer ind, sætter han to krus på bordet, og hælder op i krusene fra dunken med øl.
Ida fornemmer der er noget særligt på vej, og sætter sig overfor.
”Jeg har tænkt på” begynder han,
”at Smeden fik nogle sølvmønter for de spyd, som vi bragte op til Yding Kirke.
Mønterne må være her et sted, men hvor. Du har lagt alt på plads herinde, og i smedjen er der heller ikke kommet noget frem.”
Svend ser over på Ida.
”Kan vi hjælpes ad med at finde ud hvor vi skal starte.”
Ida nikker og ser begejstret ud, så rejser hun sig og henter to grød sleve, den ene får svend, og med den anden viser hun at der skal dunkes overalt i huset for at høre, om der er hulrum.
Svend rejser sig og kysser hende på panden og kort efter er de i fuld gang med at dunke, fra hver sin ende af rummet.
Det bliver en lang eftersøgning og da de endelig sætter sig ved bordet igen, Siger Svend lidt ærgerlig
”Det var der ikke held ved og jeg tror ikke mønterne er gemt herinde.”
Ida skænker i kruset og svend fortsætter
”Min far gemte sine mønter uden for under en sten, måske har smeden haft den samme tanke.”
Ida nikker igen og hænger slevene på plads.
Det er blevet sent inden de spiser og efter maden siger Svend.
Nu har vi gjort hvad vi kunne,  så må tiden vise om vi skal finde mønterne.
Ida smiler, og gør klar til at gå til ro.
Den aften bliver der talt længe inden, Ida og Svend falder i søvn.

Krukken kap 13.

	haleløs	2017-04-24 18:54:55

må lige anholde "strygestål" idet jeg stærkt betvivler, man kunne fremstille stål allerede i 1400-tallet? Jeg overlader til dig selv at undersøge nærmere ;)

prefu

2017-04-24 21:06:47

klæberstenskar samt et ildstål. Udgravningen vil ..... Der forventes en datering mellem 1320 og 1340.
ikke. Strygestål men ILDSTÅL.
Retter og tak for hjælp Storyid.

	haleløs	2017-04-24 21:58:08

måtte så lige google på 'stålproduktipn i middelalderen'. Vidste ikke, man kunne allerede da herhjemme!
http://www.horsensmuseum.dk/Arkaeologi/Forskning/Publikationer/StaalproduktionIDanmark

	haleløs	2017-04-26 12:26:23

"Svend tager et langt tyndt lys fra hylden, og sætter ild til vægen ..." husk nu på, Svend er en fattig bondeknøs og disse lys var næppe allemandseje!

"Det får Svend til at tænke på om de skal få sig en kat.
Så den værste museplage ved vintertide forsvinder." Nix! På landet er katte nogen, som helt lever deres eget liv! Osse - dengang!

"... også personlige ejendele og gaver, de er lagt ..." husk nu på, hvor fattige de er!

ikke læst færdigt ;)
venligst ...

	haleløs	2017-04-26 16:42:32

jeg synes nu, du skulle ta' og researche mere ang. (tælle)lys! Hvad jeg har skimmet var disse egentlig kun anvendt sparsomt til religiøse, kirkelige handlinger i middelalderen ;)

prefu

2017-04-26 18:55:56

Det er utroligt svært at finde noget om lys fra den periode har søgt under Tælleprås tranlys paraffin lys, det eneste håndfaste er Nationalmuseet de sælger rask væk, stager fra perioden uden at redegøre for produktet til stagen.
lidt trist at de skal sidde i mørke ????

	haleløs	2017-04-26 19:30:29

jeg tror, der konstant var blus på smedie-essen til bagning og / eller opvarmning. Der var vel nok af kvas? Restriktioner på brændsel sker jo først langt senere - efter tabet af Norge.
Der er en smedie og to møller (vand- og vind-) på Frilandsmuseet ved Kgs. Lyngby du evt. kunne besøge, og der er også et gårdbrug (som dog nok er fra en senere periode en din aktuelle) som består af eet stort fællesrum beregnet til kvæg i den ene ende og godtfolk i den anden.

Vær - som tildligere sagt - obs. på at des mer' detaljeret forfatteren beskriver, des grundigere skal der researches. (forfatter Mette Sejrbo bli'r altid rost til skyerne for sin supergrundige research - selv på et område, hun i forvejen er meget vidende om (vikinger))

venligst ...

prefu

2017-04-26 20:18:57

Er rettet
venligst.

	haleløs	2017-05-02 12:43:14

jeg er rigtig meget i tvivl om "... og hovedtøjet kommer hen på stolpe krogen". 'hovedtøj' er et alt for fint ord for 'grime med bidsel', jeg tror, Svend kun har en almindelig, primitiv grime (uden bidsel), knyttet af almindelig snor. Som feriebarn på landet i Vendsyssel har jeg selv tit oplevet både køer og heste i dén slags grimer )

For det første har Svend kun en enkelt hest og ingen andre dyr. Hvilket fortæller mig, at han er 'fattig'. Kunne han dog ikke udstyres med 'hønsehold' som - mig bekendt - lever autonomt?

Ikke færdig med læsning ...

prefu

2017-05-02 13:34:01

jeps, kan rette til rebgrime. Skal så læse igen og rette til, gemmen det jeg har skrevet.
Prøver at hæve ham op på et højere niveau gennem hans netværk og hans måde at være på.
Turen til ribe har givet ham et skub i den retfærdige retning.
Høns Måske.
Tak venligst.

	haleløs	2017-05-04 12:37:32

"
Prøver at hæve ham op på et højere niveau gennem hans netværk og hans måde at være på.
Turen til ribe har givet ham et skub i den retfærdige retning.
"
husk nu på at 'adel' dengang var noget ganske andet end nu! Svend er en fattig bondeknøs og ... alt, han havde er jo brændt! Og de 20 sølvmønter var åbenbart noget ganske særligt for ham / hans far. Måske herreløst fund (nedgravet under krig(strussel)) / tyvegods?

;)

prefu

2017-05-04 17:03:06

Det Svend har er "smedens" og han får ikke rede penge fra klosteret for hans arbejde det er naturalier.
Hans far havde 5 sølvmønter og Svend fik de 4. 1 ligger der stadig.
Venligst.

	haleløs	2017-05-04 12:54:45

"... spænder den for vognen ..." mon ikke det snarere er en tohjulet såkaldt 'jumbe' ?
"
Sammen får de trugene ned i vandet, og med fælles hjælp ved at holde i snoren med de to indvendige knuder får de med et lille vandspild, trugene sat tilbage i vognen.
Svend er stolt over Ida, han havde ikke regnet med at hun kunne løfte truget med vand, det var en god overraskelse.

"
jeg tror hestene gik løse og ikke i indhegning (før hegnslovene) og selv fandt frem til sø / bæk. Tænk fx. på elgene i de svenske skove - som vist overlever udmærket? ;)

"
tilbage med en frisk forsyning af brød og to stykker røget flæsk.
"
mon ikke Ida selv bager sit brød? Og de har snarer nogle smågrise løbende rundt på gårdspladsen til opfedning ;)

"
Smedens madsted er sat op med to rækker munkesten med ler i mellem og nederst en jern plade med huller og fronten på pladen bukket op, så gløderne ikke falder ned på det lerstampede gulv.
"
pas nu på med detaljer uden grundig research! Hvis du nogensinde har set filmen / tvserien 'Udvandrerne / Indvandrerne / Nybyggerne' med Karl-Oskar og Kristina fra Uddevalla; der ser man en slags 'jordovn'; husk nu på, de er fattigfolk!

ikke læst helt færdig endnu ...
venligst ...

	prefu	2017-05-04 17:20:35

Svend har været svineheldig" på grund af sit tegnetalent og at du ville have han skulle være Smed og ikke munk.
Han har arvet alt hvad den gamle smed havde og på den led er han oven på. Dog er han stadig eftersøgt i forhold til hans faders brøde, men den knude løses hen ad vejen.
Smeden havde en vogn, og det var faktisk ret almindelig til transport på landet.
Venligst.

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!