 |  | At Drømme i skyggerne fra Hovedbanegården |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg svajer tilfreds opad trapperne. Taber nøglerne og griner fjoget ad mig selv. Jeg larmer i min lykke, jeg ved det godt, men det er ikke vigtigt. Hoveddøren makker endelig ret. Verden forsvinder omkring mig, og jeg træder ind i vores varme, til dig og mig. Opvasken fra tidligere står stadig stablet, med pletter fra kødsovs og papvin af ikea-glas. Jeg smiler til det lille køkken, og rummet byder mig stille velkommen hjem. En snavset dynge af vores tøj ligger klar til at blive vasket på den bløde sofa vi fandt til genbrug. Jeg kan se din fod titte ud under dynen. Du snorker blidt, en lyd jeg ikke kan finde ro uden. Også selvom du stadig er vågen Du lægger dig ind til mig, med varmen af en søvnig lykke. Du har ventet på mig, og hele aftenen har ledt mig hen til lige nu. En ro falder over mit hjerte, og jeg falder stille ind i søvnen. Verden udenfor er kun en drøm, det er sammen med dig jeg er vågen. Vi bades i det bløde lys fra gadelamperne udenfor. Mens min bevidsthed glider ud i intetheden, mærker jeg meningen med resten af mit liv. De omflakkende beboere fra mændenes hjem, råber vedkendte lyde igennem vinduet. Mange af dem har fundet samme fornemmelse, ved foden af Mariakirken. Fortabte sjæle, som har givet sig hen, til lykken på et trappetrin. Fravalgt deres liv, for ikke at føle smerte. Men smerten vil følge dem, som døden der ikke kan undgås. Men valget er nemmere når lykken kun koster en stjålen radio. Mens vi sover vil vores åndedræt finde en rytme, der kun kendes af os. og jeg vil knuge dig til mig i søvne, og glemme at jorden roterer. Men en dag vil det larme fra gaden, og vi vil langsomt vågne af støjen. Og opvasken vil blive til en krig, og køknet vil ikke længere smile. Og dem vi var, da vi var sammen, vil være skygger, som græder i baggrunden. Og hvem vil vi så være, når vi ikke længere er elskere, og når vi står i entréen, og høre på tomheden larme. Jeg vil smække døren før dig. Jeg har aldrig ku' bære lyden, af en dør, der lukkes udefra. Og byens puls vil ramme mig, mens jeg langsomt tilvænner mig kulden. Og et nyt liv vil begynde forfra, og meget vil skulle skabes fra bunden. Og jeg vil tænke over meget, og finde svar på meget lidt. Mens mit indre stille samles omkring det begyndende arvæv. Men en dag vil jeg gå langs stilladser, af bygninger, der kun er beton. Og jeg vil se dig, side på bænken, med et dampende papkrus i hånden. Og jeg vil hilse, og vi vil huske, og vi vil prøve at forstå. Og jeg vil grine, og du vil smile, og jeg vil rejse mig og gå. Men lige nu er du hos mig, mens vi sover. Uvidende og lykkelige, om tiden der vil komme. Og jeg vil senere trøste mig, med fremtiden, som jeg endnu ikke ved. Alt der er sat sammen forsvinder. Også hovedbanegården, vil en dag blive revet ned. | ||||||||||||||
 | nhuth | 2014-03-10 20:58:59 |
Fin tekst, der sætter tanker i gang. Du er nok selv en del af det svar, du håber at finde. (Jævnfør din profil.) Når du finder dit svar i dig selv, vil du vide det.
Hovedbanegården lader sig ikke sådan nedlægge i de nærmeste årtier.
Vh.Nhuth
Hovedbanegården lader sig ikke sådan nedlægge i de nærmeste årtier.
Vh.Nhuth
| haleløs | 2014-03-12 09:43:15 |
relevant snapshot af øjeblikkets - måske ikke garanterede - to-somhed i Istedgade. Før man kommer op at toppes om opvasken ;) Og mens Hovedbanegården stadig kaster skygge.
VELKOMMEN INDENFOR, du!
venligst ...
PS "det er sammen med digat jeg er vågen." 'at' forstyrrer min læserytme ;)
VELKOMMEN INDENFOR, du!
venligst ...
PS "det er sammen med dig
| nhuth | 2014-03-12 17:24:56 |
Interessant at sidde og filosofere over sondringen mellem PÅ og I Istedgade! Der er f... til forskel!
Vh.Nhuth
Vh.Nhuth
| Lantow | 2014-03-14 16:24:03 |
Hej Niels.
Det er en virkelig god pointe. Hvis titlen refererer til gadens drøm (i stedet for en konkret enkelt drøm) giver det udtryk for at digtet har en større overflade. Jeg har valgt også at bruge Haleløs' vending: "Hovedbanegården ... kaster skygge".
tak for kommentaren! Mvh
Det er en virkelig god pointe. Hvis titlen refererer til gadens drøm (i stedet for en konkret enkelt drøm) giver det udtryk for at digtet har en større overflade. Jeg har valgt også at bruge Haleløs' vending: "Hovedbanegården ... kaster skygge".
tak for kommentaren! Mvh
| haleløs | 2014-03-12 17:48:24 |
@nhuth: ja; jeg tænkte præcis det samme!
| Mette Sejrbo | 2014-04-08 13:15:51 |
Frygten for at miste.
For mig symbolisere opvasken forholdets fordærv. Han ser snavset men det betyder ikke noget, det lugter ikke endnu, lugten kommer først når alle sanser er blevet mættet af hende.
Smukt.
Kom til at tænke på Dr. Phil :)
Sex fylder 0,1% i et forhold når det er godt og 99,9% når det er skidt. Mon ikke det samme kan siges om opvasken *Gg*
For mig symbolisere opvasken forholdets fordærv. Han ser snavset men det betyder ikke noget, det lugter ikke endnu, lugten kommer først når alle sanser er blevet mættet af hende.
Smukt.
Kom til at tænke på Dr. Phil :)
Sex fylder 0,1% i et forhold når det er godt og 99,9% når det er skidt. Mon ikke det samme kan siges om opvasken *Gg*
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Fin opsummering, tak for den! Jeg har rettet lidt læseforstyrrende fejl. Blandt andet det lidt haltende "at". Mvh