 |  | Logbog Kap. 47 Os sete mares |
 |
|
|||||||||||||
|
PET kontaktede kriminalkommissæren klokken 11.30. De havde fået et tip fra politiet i Hamborg. I en konfiskeret i-Phone havde man fundet bevismateriale, der klart omfattede planlægning af mord på en dansk statsborger, som gik under navnet ”Ventilen”. Han var kendt i registeret. Truslerne stammede fra det narkokartel, der hidtil havde haft ”monopol” på narkosmugling nordpå gennem Polen. Rønnebæk og Henny modtog beskeden lige før de skulle til Rygård, så de måtte udsætte besøget. Det tyske politi var ved at rense lydfilen, der var indtalt på gebrokkent engelsk med stemmeforvrænger. Eksperterne pegede på portugisk som meget sandsynligt på grund af den særegne ordstilling og grammatikken.Ordet ”koca” eller ”coke” blev nævnt mindst tre steder. PETs egne folk i København sad også og bøvlede med at dechifrere teksten. ”os sete mares” (eller ”marez”) kunne de dog ikke finde nogen mening i. Igen måtte Henny ringe til Jonathan. Hans arbejdstelefon svarede ikke. Hun prøvede privaten”¦ - Hallo, lød en snøvlet stemme. Hej, er det dig? Nej, jeg er bare snotforkølet. Ligger og ryster under dynen”¦ - Nårh, lille skat, skal jeg komme og lave kamillete? Nej, undskyld... Hun forsøgte kort at forklare ham sammenhængen og prøvede så neutralt som muligt at sige ”os sete mares”. - Hvad betyder det, spurgte hun. - Aner det ikke”¦ Jo, det kan være et spansk eller snarere portugisisk udtryk for ”de syv have” eller sådan noget. - Tak, du er en skat. Knuz og god bedring. - Nå, var det ham førsteelskeren igen, spurgte Rønnebæk lidt flabet. - Jaa, han er forkølet, det lille pus. Men ikke mere end han fandt en nål i høstakken: ”Os sete mares” kan være ”Seven Seas”. Er der en klokke der ringer? - Jo. Men det er helt uden for vores rækkevidde. Det er du vel klar over? - Ja, ja, men det behøver ikke at være så svært at forene kræfterne. Nu ringer jeg til Kristoffersen eller Politidirektøren eller Dronningen, hvis du ikke vil være med. - OK. Men Kristoffersen først! - Dav, det Henny, prøv lige at lytte et øjeblik”¦ Kristoffersen reagerede omgående. - Kom ind på mit kontor. Nu! Kristoffersen gik hvileløs frem og tilbage. - Sæt jer. HBH ringer om lidt. Er I sikre? - Nej, gu er vi ej ”sikre”. Men det er vi om lidt, hvis du meddeler det her til forbundspolitiet. NU! Sagde Rønnebæk. - Coasteren er på vej, sagde Kristoffersen og satte sig. Vi tilbageholder den, så snart den smider en trosse i land i København. Det sker om ca. en halv time. Det er bedst at lade PET styre slagets gang. I må selvfølgelig gerne køre derind om et øjeblik, hvis I undlader at påvirke aktionen på mindste måde. Hans telefon ringede. Det var HBH. - Vi tager truslen mod ventilen alvorligt. Han er totalt isoleret. Forbundspolitiet er underrettet om det. - Også om Seven Seas? Spurgte Henny. - Hm. Kristoffersen rømmede sig. Ikke endnu. Fortæl direktøren, hvad I lige har fortalt mig. Tag den her, der er medhør på. HBH beordrede PET til at handle øjeblikkeligt, før hun igen talte videre med Kristoffersen. - Forbundspolitiet er bekendt med, at der er noget under opsejling i Polen. Politiet der nede er ved at afhøre ledelsen af en vistnok dansk ejet emballagefabrik. Det er en udløber af narkosagen. Mere kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt. Hvis hele operationen mislykkes, får vi intet at vide. På vej tilbage til deres eget kontor spurgte Rønnebæk, om hun vidste, hvor i Verden man snakkede portugisisk ud over portugal. - Det ved jeg ikke på stående fod, men hvis du kan vente fem minutter, skal du få svar, svarede Henny. - Værs’go’, sagde hun, før han havde sat sig. Hun drejede sin skærm, så han kunne kikke med. - Se her: Brasilien”¦osv. Masser af steder - og så i Portugal for eksempel... - - - Ja og mange andre steder. Er det nu Lydia, der spøger igen? - Nej da, hun er jo hvid som sne, ikke sandt, sagde han spydigt. - Nej, det ved gud, hun ikke er! Men jeg tror på hende! Det er nok muligt, at hun haft sine kønne fingre dybt nede i noget snavs. Men nej, det jeg tror om hende, er hendes motiver, som blandt andet er at bekæmpe de magtfulde mænd - nå, ja og kvinder for den sags skyld, der sidder på toppen af isbjerget i Rio og soler sig. - Nåh, du mener, at uopnåelige mål helliger midlet? - Årh, dit skvadderhoved. Det er den anden af dine egenskaber, jeg elsker ved dig. Ordkløveri. En gang imellem giver jeg ret. Men det skal ikke ske for tit! - Vil du med? Kantinen har stegt flæsk og persillesovs; hvis der er mere tilbage”¦ - Ja, gerne, bare jeg må slippe for flæsket. Tyve minutter senere blev de enige om at gå over til kommunikationscentralen bag ved den vagthavende og følge med i aktionen på havnen. Der var livlig trafik på radiofrekvensen. Besætningen på trawleren havde fået lov til at losse, men i øvrigt blive ombord. Der måtte intet lastes. Slet ikke de tømte fiskekasser. Skib og besætning blev tilbageholdt. I første omgang for 24 timer. Det morede Henny, at en af betjentene var kommet op at toppes med fru Svendsen i fiskeudsalget. Det slap han ikke godt fra. - De må ikke røre ved fødevarerne! Deres renderi her skræmmer jo kunderne væk, sagde hun myndigt til ham! De kan gå ud og spule og feje foran forretningen; hvis Deres hunde skal besørge mere må De finde et mere passende sted! Ud! Eller jeg ringer og klager til Politiinspektør Rønnebæk. - Hvorfor har idioten åben for sin radio, spurgte Rønnebæk. - Åh, det er da fint nok. Jeg anede ikke, at du var blevet forfremmet til inspektør, lo hun. - Jeg gad nok se de tomme kasser, sagde Rønnebæk; - Har du nummeret til Svendsens i fiskeudsalget? - Øjeblik, svarede Henny. Hun ringede op og rakte ham sin telefon. - ”Fiskeudsalget”, sagde Fru Svendsen. - Dav igen det et kriminalassistent Rønnebæk. Tag de bare roligt. Det er udelukkende narko fra trawleren de er ude efter. Det er efterretningstjenesten, der bag om min ryg, har startet bataljen. Men fru Svendsen, lad mig lige høre: er der savet eller skåret i fiskekasserne? Ja, jeg bliver i røret”¦ - Ja, hallo, jeg står herude. Kasserne fra i dag er ganske almindelige brugte kasser. Og der er ikke savet i dem.. Nej, de er også lettere end de andre, som brødrene altid hentede. - Nå, det lyder godt. Deres ål smagte himmelsk. Vi kommer snart ud og handler igen. Hvis der kommer flere efterretningsfolk ind, så bed dem om at ringe til mig. Hils Deres mand. Henny sad og fulgte betjentenes radiosnak. Desværre kunne hun ikke følge med i PET-folkenes samtaler. - Gud véd om de overhovedet har en tolk med? De fulgte lidt med i et kvarters tid mere, før de gik op til kontoret. - Det er godt man ikke er tvunget til at høre mere på det, sagde Rønnebæk. - Ja, men hun er ikke kedelig, hende fru ”Putte” Svendsen. De tænkte begge på den polske emballagefabrik. Deres teori havde været rigtig; kokainen var blevet pakket og lagt ind i kasserne inden de blev limet eller svejset sammen og leveret til fiskerne i Gdynia. Men hvem lagde narkoen det ind i kasserne? Og hvor skete det? På fabrikken eller på kassernes vej retur fra fiskerihavnen i Gdynia? De vidste begge, at denne iagttagelse muligvis ville blive ”neutraliseret” af polsk politi. Der var kun én vej: over Kristoffersens og derefter over Politidirektørens bord og videre til Europol”¦ Dybt utilfredsstllende, hvis henvendelsen sandede til eller blev syltet undervejs”¦ Eller værre - blev lækket til pressen? ”Kommandoveje”, ”åbne grænser” og ”fælles marked” havde fanden skabt i sin vrede. Logbog Kap. 48 Cesaro Carrera under observstion Links til øvrige kapitler: Oversigt Kapitler i Logbog Logbogens personer - Oversigt (ikke færdig) | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
