 |  | Langt ude kap.1 (Del 1) |
 |
|
|||||||||||||
|
Gyden var mørk og kold, og jeg kunne ikke se en hånd for mig, mon der stadig var nogen efter mig? Tænkte jeg ved mig selv. Jeg så mig tilbage over skulderen, men intet var at se, mørket gemte det. Jeg stak hånden i lommen og mine hænder gled mellem nøgler, pung, mobil og endelig lommelygten. ”Der var den” sagde jeg for mig selv, mens jeg tog lygten op. Jeg tændte den og lyste omkring mig, jeg lyste tilbage mod hvor jeg var kommet ind, der var ikke nogen, og der var ingen at høre mere. Forsigtigt sneg jeg mig tilbage ud, mens jeg følte mig vej langs de kolde mørke mure, som gyden bestod af, kun oplyst af den lille lomme lygte, det eneste man kunne føle var frygten af det ukendte, kulden på de kolde væge og den kolde luft der bed i kinderne, det var vinter. Jeg sneg mig videre og fandt frem til vejen igen, den vej jeg var kommet af for lidt siden. Trafik var der ikke meget af, men nu var det heller ikke en hovedvej jeg var ved, eller det lignede det i hvert fald ikke i det svage skær fra lygten, vejen var bare mørk og tom. ”Mærkeligt, Jeg var næsten sikker på at der var nogen efter mig for lidt siden, men nu er der intet spor af dem” Et stykke væk kunne jeg se en trafikeret vej, jeg måtte kunne praje en Taxa der henne, og begyndte målbevist at gå efter lysene fra bilerne, der kørte frem og tilbage, tilsyneladende upåvirket af strømafbrydelsen, der havde mørklagt bydelen. Mens jeg gik begyndte tankerne at rulle i mit hoved - Var der nu også nogen efter mig eller var det bare min forstand der spillede mig et puds? Jeg hadede når det var mørkt, jeg havde altid på fornemmelsen at nogen var efter mig, og det hjalp ikke på paranoiaen at jeg var et sted jeg ikke kendte, hvad skulle jeg også her på dette tidspunkt? Jeg skulle være taget hjem noget tidligere, men det var jo også fordi min ven ville have jeg blev lidt længere, og så kunne jeg ikke sigen nej, lige en øl til og så hjem som altid. Halvejs mellem gyden og den trafikeret vej kom strømmen og lyset tilbage igen. Det var da en lettelse tænkte jeg, og lagde lygten tilbage ned i lommen. Da jeg nåede vejen fandt jeg en Taxa, der kørte ikke så få forbi inden der endelig var en der var fri, den lagde an til landing ved kantstenen, og jeg satte mig ind og bad chaufføren køre til nærmeste station. ”Nåh, man er sent ude hva’?” lagde chaufføren ud. ”ja, det blev lidt sent, jeg har besøgt en bekendt” Svarede jeg ”En gammel ven?” ”Ja, en fra skole tiden, han havde fået en ny lejlighed så det skulle lige fejres du ved” ”Nåh, var det en flot lejlighed?” ”Den var rimelig pæn, han var lige blevet forfremmet så der skulle noget større til” ”hvad laver han da?’” ”Han er kontor rotte i et stort firma, og så skal han også flytte sammen med sin kæreste” ”Så kom den forfremmelse da på et godt tidspunkt, hva’” ”Det må man sige” ”Nogen familie selv?” ”Nja, Jeg har en kæreste” ”Bor i også sammen?” ”Næh, vi bor vær for sig, men jeg tror ikke det holder længe” ”Nå, hvorfor det?” ”Vi er ved at glide fra hinanden, miste interessen så at sige, jeg har heller ikke set eller snakkede med hende i en uges tid” ”Så er det godt der er masser af fisk i havet, der skal nok være en til os alle” ”Jeg syntes nu ikke jeg har haft det helt store held med at finde den rigtige endnu” ”Bare rolig der kommer sikkert en når du mindst venter det, skal du se” ”Jeg ved nu ikke, jeg er ikke helt med på den der med kærlighed ved første blik, så pludseligt sker det nok ikke” ”Ja, man ved det aldrig, der kan pludselig dukke en op selv om man ikke tror på den slags kærlighed, det har jeg da oplevet” ”Så blev det sørme stationen” sagde chaufføren ”Nå det var da hurtigt” ”Ja” ”Det kunne du da have sagt, så kunne jeg jo ha’ gået her hen” Sagde jeg lidt små irriteret ”Jo, det kunne jeg jo nok, men så havde jeg jo heller ikke tjent på det” ”Nej, det havde du jo ikke” Sagde jeg, og betalte lidt modvilligt for turen. ”Men held og lykke med kærligheden” ”tak, tak” svarede jeg og lukkede Taxaens dør. Da jeg kom op på perronen lød det over højtalerne at alle tog var forsinket på grund af tekniske problemer med signalerne, perfekt, og som det ikke var nok så begyndte det også at regne, endnu mere perfekt, en kold januar på en mørk perron i regnvejr, herligt, og hvis det hele lige skulle toppes af, kunne jeg lige så godt få reddet mig en forkølelse i det vejr, det plejede jeg, dobbelt meget perfekt. Stationen var tom, bort set fra en ældre mand der havde fordybet sig i en avis, nogle unge mennesker der pjattede rundt, sikkert på vej hjem fra en nat i byen, og en yngre kvinde, der stod og gemte sig under en paraply. I kedsomhed begyndte jeg at bimle løs med min mobil, først slog jeg op på vejret, og jo sørme om det ikke skulle regne hele natten med, endda med mulighed for sne, der efter kikkede jeg mine mails igennem, en fra min kæreste der ikke ville mere og slog op med mig, hmm.. ja det kunne vel også være det samme, der var ikke rigtigt mere i det forhold, og så slå op over mail i stedet for at sige det ansigt til ansigt, så var det vel meget godt at det var slut, det føltes nærmest som en lettelse, Jeg kikkede vidre, spam mails, en med ”Du har vundet en milliard i et lotteri du ikke har meldt dig til”, slet, en med ”køb disse reproduceret kvalitets ure”, slet, og som altid ”’en har set din profil på xxx og vil gerne i kontakt”, det vil de sikkert jeg har bare aldrig meldt mig til dèr, slet. I mens jeg havde leget med min mobil var den yngre kvinde med paraplyen kommet hen ved siden af mig, uden jeg havde lagt mærke til det. ”Hej” sagde hun. ”Hej” svarede jeg, lidt overrasket. Hun var ikke særligt høj, havde kort mørkt page hår, og hendes øjne var hvad man vel kan betegne som dybe blå, på trods af de blå øjne syntes hun at have asiatiske træk blandet med skandinaviske, hun havde en halv lang vinter frakke på, der gik hende til lidt over knæene, hun så egentlig ret godt ud, tænkte jeg. ”Var det ikke dig jeg så lidt tidligere, da der var strømafbrydelse?” ”Det skal jeg ikke kunne sige, det var ret mørkt” ”Ja, det var det, og du løb også væk, jeg ville have spurgt dig om vej” ”Nåh, det må du undskylde, men jeg havde nok ikke været til meget hjælp, jeg er ikke særligt kendt i den her del af byen” ”Jeg er heller ikke så kendt her i denne bydel, jeg kender faktisk ikke noget til byen her over hovedet” ”Nå, er du da faret vild?” ”Lidt, men jeg har et sted jeg skal finde, kender du det her sted?” Sagde hun, og viste mig en seddel med en adresse der lå i nærheden af hvor jeg bor. ”Det sted kender jeg godt, der er ikke så langt fra hvor jeg bor” sagde jeg ”Så kan vi jo’ følges” foreslog hun ”Nå, tør du godt det, du kender mig jo ikke” sagde jeg spøgende ”Jeg tør godt, du virker troværdig” sagde hun med et glimt i øjet. Luften begyndte at lugte som når der er sne på vej, og ganske rigtig, kort tid efter gik regnen over i sne. Jeg foreslog at vi gik ind i stations kiosken og fik noget at varme os på indtil toget kom, det indvilliget hun i og vi gik ind i den lille kiosk. Jeg tog mig en kop kaffe og hun en kop varm chokolade. ”Når du ikke er fra byen her, hvor kommer du så fra?” begyndte jeg at spørge forsigtigt ”Hmm..” svarede hun og fortsatte ” Det er lidt svært at forklare, men du ville sikkert tro jeg er skør hvis jeg siger det” ”Nå, er du da fra meget langt ude på landet?” ”Ja, på en måde, måske ikke fra landet, men måske langt ude fra” svarede hun kryptisk ”At være fra landet kan der være mange meninger om, endda også langt ude meninger, det er ikke det du mener?” ”Ja det kan der godt være mange meninger om, men det jeg mener, er bare at, jeg kommer langt ude fra et andet sted end her” ”Du kommer langt ude fra, et andet sted end her?” Svarede jeg spørgende ”Det er rigtigt jeg kommer langt ude fra og endda også fra langt ude i fremtiden, og jeg er muligvis også en tids rejser, men mere vil jeg ikke sige” ”En tids rejser? Mener du at du kommer fra fremtiden?” ”Ja” ”En mystisk ung kvinde er du i hvert fald” sagde jeg ”Hvorfor mystisk?” spurgte hun ”Du betror dig til en fremmed, og så siger du på en mystisk måde at du kommer fra fremtiden” ”Jeg sagde jo at du ville tro jeg var skør hvis jeg fortalte hvor jeg kom fra” svarede hun ”Det er bare svært at tro på” Sagde jeg ”Du er sikker på at du ikke har glemt at tage nogle piller eller noget?” ”Nej, jeg har ikke glemt at tage nogle piller, bare glem at jeg fortalte dig hvad jeg sagde” sagde hun irriteret. ”Misforstå mig nu ikke, jeg tror dig, det er bare lidt svært for mig at forstå at du kommer fra fremtiden, så derfor er jeg lidt skeptisk” ”Jeg kan godt forstå du er lidt skeptisk” Sagde hun ”Det ville jeg også være hvis nogen fortalte mig at de kom fra fremtiden hvis, jeg ikke viste man kunne rejse frem og tilbage i tiden” ”Men hvorfor er du så her nu?” spurgte jeg ”Leder du efter nogen?” ”Ja, jeg leder efter nogen, men jeg kan ikke bare sige hvem jeg leder efter, for hvis jeg forstyrre dette sted i historien, så kan fremtiden pludselig blive ændret, og måske til det værre, selv små ting kan havde konsekvenser” ”Men ved at snakke med mig har du så ikke allerede forandret fremtiden?” ”Jo måske, men du er på vej hjem og det ville du alligevel være, selvom jeg ikke havde mødt dig, så hvis vi skilles når vi er stået af toget igen, og vi ikke mødes mere og du ikke gør noget relateret til at jeg har mødt dig på dette tidspunkt, og jeg ikke gør noget relateret til at jeg har mødt dig, så vil historien ikke blive ændret, og alting vil forløbe som det skal” forklarede hun ”Det lyder jo meget betrykkende, men også lidt skræmmende, hvad nu hvis du ikke kan finde det du leder efter og er nød til at spørge mig eller en anden til råds?” ”Så må jeg holde kortene tæt ind til kroppen for ikke at afsløre for meget, eller, også kunne jeg opsøge dig igen, nu hvor du allerede ved min lille hemmelighed” ”Ih tak, jeg vil gerne hjælpe så længe det ikke er for farligt, og jeg skal nok lade være med at fortælle andre om din hemmelighed” ”Tak” sagde hun. ”Det var så lidt” sagde jeg ”Nej det er ikke” svarede hun ”Nå, men det var så meget, så” svarede jeg. Del. 2 Langt ude kap. 1 (del 2) | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-02-17 06:51:43 |
romantisk, gådefuldt besøg fra fremtiden med forudsigelser om skandinavisk tropeparadis ... håber virkelig det blir MEGET snart?
venligst ...
PS go', beskrivende sætning: 'man kunne kun høre den stille rislende lyd af snefnuggende, der stødte sammen med hinanden i luften på deres vej '
PPS laaange tekster får typisk kun få kommentarer; så del teksten op i kapitler '; læs under 'hjælp'/info' (storyID) hvordan!
Måden man bliver læst på er ved selv at være en aktiv kommentator, f.eks. på: Kollision (Del 1) - Kapitel 1 og NatteRavnen (del.1)
venligst ...
PS go', beskrivende sætning: 'man kunne kun høre den stille rislende lyd af snefnuggende, der stødte sammen med hinanden i luften på deres vej '
PPS laaange tekster får typisk kun få kommentarer; så del teksten op i kapitler '; læs under 'hjælp'/info' (storyID) hvordan!
Måden man bliver læst på er ved selv at være en aktiv kommentator, f.eks. på: Kollision (Del 1) - Kapitel 1 og NatteRavnen (del.1)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Jeg tænkte nok det var en god ide at dele den op, hehe, var lidt doven da jeg uploaded den ;)