 |  | Ensom. |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg tænker, men jeg kan ikke holde tankerne ud. Jeg spiser men jeg kan ikke holde maden nede i mig. Jeg snakker, men jeg kan ikke finde en mening med min sætning. Jeg griner, men inden i er jeg ved briste. Jeg er ved at falde sammen, i hele mit stativ. Jeg troede jo bare det hele ville gå. Men, jeg har lagt lag på lag. Når står jeg her, og prøver at finde nogen, men der er ingen, alle er væk. Jeg klamrer mig til det håb, som jeg har haft længe. Men selvom jeg burde være glad, er håbet så langt væk fra mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op mere, det er den samme gammel plade som spiller i mit hoved. Et år, og jeg er igen dybt nede i mit sind. Jeg prøvede, for helvede jeg prøvede. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-04-22 14:37:16 |
hej; jeg har læst ... og vil egentlig blo henvise dig til en anden profil, 'Tændstikken', som skriver om samme emne: At være rigtig syg
venligst ...
venligst ...
| Forfatter in spe | 2012-04-22 17:02:17 |
Fint formuleret desperation. Man fornemmer klart den opgivende attitude og frustration over situationen.
/Jesper
/Jesper
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
