 |  | Blod er bedre end vand del 14. |
 |
|
|||||||||||||
|
Dette er 14. del af novellen ”Blod er bedre end vand”, der er en moderne vampyrhistorie. Modtager gerne korrektioner af stavefejl og spørgsmål til udvikling af det videre handlingsforløb. På min blog kan man læse et indlæg om hvordan jeg kom på historien: http://helle-sweets.blogspot.dk/2012/10/blod-er-bedre-end-vand.htm l __________________________________________________________________ _______ *** Inez stoppede brat og så sig om. Overrasket konstaterede hun, at hun var mindst fem kilometer fra både skolen og sit hjem. Hvordan var hun havnet der? Hun huskede kun at hun havde siddet i skolen med blyanten i den ene hånd og den anden liggende fladt på bogen. Undrende begyndte hun at gå og standsede så op igen og kiggede ned på sine fødder. Ingen sko. Hun sukkede og fortsatte imens hun desperat forsøgte at huske hvad der var sket. En time senere stod hun foran hoveddøren og klappede sig på lommerne for at finde sine nøgler. Efter at have låst sig ind gik hun direkte ud på badeværelset og begyndte at fylde badekaret med varmt vand og sæbe, der skummende bredte sig over overfladen. Imens karet fyldtes begyndte hun at klæde sig af og kigge lidt nærmere på sin krop i et forsøg på at finde ud af hvad der var sket. Heller ikke det blev hun ret meget klogere af. Hun havde et par små runde sår på den ene hånd, der næsten var helet og som hun ikke anede hvor kom fra, derudover var der kun småskrammer på fodsålerne og lidt skidt og støv op ad underbenene og antydningen af snavs under hendes negle. Træt lod hun sin nøgne krop blive opslugt af vandet og undredes over hvor udmattet hun var. Hun var alt for træt til kun at have gået 5 kilometer og hun havde ikke fundet sine sko på hjemvejen, selvom hun havde taget den mest logiske, der uheldigvis involverede både grussti og en dårlig vej med hullet asfalt. Med lukkede øjne lagde hun sig tilbage mod badekarskanten og trak vejret dybt imens hendes krop langsomt begyndte at slappe ordenligt af. Brat slog hun øjnene op. Hun havde været ved at falde i søvn. Hun satte sig ordenligt op og begyndte at skrubbe sig ren med hurtige bevægelser og en grov svamp der brændte mod huden og hurtigt gjorde hende rød. Hun ville ikke sove. De afskyelige mareridt gjorde det umuligt at sove ordenligt igennem og det endte altid med at hun vågnede op badet i sved. Hun var bange for hvad der kunne ligge bag billederne. Hvis det virkelig var fortrængte minder var hun ved at miste kontrollen. Eller også havde hun aldrig haft den. Måske havde hun bare bildt sig selv ind, at hun kunne styre det, så hun kunne beholde sit liv. Men det kunne hun ikke. Uanset om hun mistede kontrollen eller aldrig havde haft den, kunne hun umuligt blive. Hastigt fandt hun sin rygsæk og smed noget tøj frem på sengen sammen med sin telefon med oplader, sit titurskort til bussen, et tæppe, en lommelygte, sin pung og sine løbesko. Derefter pakkede hun sig en stor madpakke, mest bestående af kød, ost og æg, fandt en pakke kiks, en vandflaske og sin toilettaske og et lille håndklæde. Med øvet hånd pakkede hun alt undtagen mobil, buskort, pung og løbesko i rygsækken, som hun satte klar ved hoveddøren hvorefter hun gik huset igennem for euro sedler og glemte kroner, der sammen med pung og buskort blev smidt i en mindre håndtaske. Mobil og nøgler stoppede hun i sin jakkelomme imens hun stak fødderne i sine løbesko. Med døren låst bag sig og bagagen sikkert pakket på cyklen kørte hun så hurtigt hun kunne mod den vestlige side af byen. På vejen hævede hun de 5.200 kroner hun havde på sin konto og knækkede derefter sit kort i 4 dele med lidt besvær og smed det i hækken. Efter yderligere en halv time på cykel fandt hun et helt tomt busstoppested hvorfra hun efter ti minutter steg på den første bus der kom og trykkede sit buskort mod læseren. Hun skulle betale ekstra for at få sin cykel med, så hun lod den stå ved stoppestedet uden så meget som at låse den og satte sig bagerst i bussen. Efter en halv times tid i bus stor hun af ed et ligeså tomt busstoppested, som hvor hun var stået på og begyndte at gå. Uden nærmere tanker gik hun rundt i de små gader der langsom blev større og til sidst mundede ud i en by af samme størrelse som den hun selv havde boet i. Da hun fik øje på en dagligvarehandel gik hun ind og fandt et par pakker sort hårfarve på tilbud. __________________________________________________________________ _______ Novellen starter her: Blod er bedre end vand del 01. Forrige afsnit: Blod er bedre end vand del 13. Næste afsnit: Blod er bedre end vand del 15. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2013-07-12 13:33:02 |
spændende udvikling! Hun er på vej væk, fra alt, hun kender, og alle som kender hende ...
Er hun mon på vej til lufthavnen? I så fald glemte hun vist at få si PAS med ;)
venligst ...
Er hun mon på vej til lufthavnen? I så fald glemte hun vist at få si PAS med ;)
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
