 |  | Samtaler i mørket |
 |
|
|||||||||||||
|
Det var nat. Jeg kunne intet se. Billeder i mit hoved, som strømmede i flod, af gårsdagens fest. Høj musik, dybe stemmer, en masse uforståelige samtaler i mørket. Og da jeg så dig, mødte skuffelsen i dit blik. Mine tanker ledte mig hen, der hvor mine fødder nægtede at træde. Til sandheden. Jeg fortrød da det endelig kom på bane, og i mine øjne, skulle det have været sket noget før! At bedrage på noget så værdifuldt, yndigt, og forbandet perfekt, som lige netop dig, hvorfor gjorde jeg det? Jeg vidste løbet var kørt. Og uanset hvor gerne jeg ville have den anden chance, så vidste jeg at jeg ikke fortjente det. Jeg vendte mig om mod dig, forsøgte at finde dine smukke blå øjne. Det dræbte mig indeni, at vide at du virkelig lå der, med din skønne duft, som jeg kunne genkende overalt, dit silkebløde hår, og uimodståelige smil. Smilet lå bare ikke i mundvigende længere. På hverken du eller jeg. Sådan forestillede jeg mig det i hvert fald, eftersom natten var helt sort som aldrig før. Tanken om at jeg skyldte dig alt hvad jeg kunne bidrage med, sad fast i mig, som tovtrækning mellem to lige stærke grupper. Jeg ville give dig alt, hvad der stod i min magt, for at rette op på dette. Jeg ville undskylde i overflod. Det ér sket. Og det bliver ved. Det jeg ventede på, var det ”Det er i orden”, jeg vidste blot at det ikke ville komme, og at jeg ikke fortjente det. Jeg vendte mig om på ryggen. Jeg forsøgte at se op mod himlen, finde et glimt af lys. Mørket trak i en, med et dybt snit at kulde, ensomhed, og evighed. Mens jeg bare lå der og spejdede efter noget, som slet ikke var der, blev jeg nærmest flået i stykker indeni. Et sekund synes jeg at nænne en stjerne af en art. En lysende formart i det fjerne. Jeg tænkte over, at vi egentligt alle var stjerner. Stjerne i vores eget lille show, eller vores egen serie. Og dette show eller denne serie, er hele vores liv. Og livet er ikke en generalprøve, det er selve præmieren! Derfor nytter det ikke noget at vi bare sidder i vores egen lille kugle. Hele festen passere revy for mine øjne. Ikke fordi jeg er ved at dø, eller lignende. Min samvittighed hader mig bare. Vores samtale startede med det samme at jeg kom. For jeg var kun kommet for din skyld. Fordi du havde ringet mens jeg var ude med min far, og hans kæreste. Samtalen kører rundt i mit hoved, og jeg husker at mit hjerte sprang et eller flere slag over, da du forklarede at du havde snakket med en veninde, og at du vidste det var mig. Jeg vidste jeg havde røvrendt mig selv, og ikke mindst dig. Hold kæft hvor jeg hadede mig selv. Jeg var kommet ind, kunne mærke røgen sætte sig i næseborene, lyden af høj musik, nærmest sprængte ens trommehinder, og alle de fulde kendte ansigter der var her. Jeg satte mig i sofaen, tog min cigaretpakke frem, og undrede mig over hvor alle mine smøger var henne. Jeg sad lidt og regnede på det. Glem det. Det passer sgu nok. Jeg fandt min lighter frem, ha! Den havde holdt længe, uden at skulle ha ny gas. 4½ måned, tror jeg. Det var min elskede lighter, min Djeep lighter med den pink guitar på, med en tekst hvor der stod ”rock!”. Jeg tog ikke af sted uden den. Du havde fået øje på mig, og havde sat dig. Vi snakkede aldrig bare om vind og vejr, det kunne bare ikke lade sig gøre. Lugten af alkohol stak mig i næseborene, med en blanding af røgen fra min egen cigaret. Vi snakkede længe, men sagde ingenting. Og det eneste vi kom frem til, var at jeg var latterlig og barnlig. At du intet havde tilovers for mig. Jeg skammer mig. Jeg skammer mig så frygteligt meget, og jeg hader mig selv for hvad jeg har gjort! Jeg har ikke lov til at komme til dig, og søge medlidenhed, eller vise mig ynkelig overfor dig. Jeg fortjener dig slet ikke. Jeg ved ikke hvordan jeg skal vise min kærlighed til dig, nu når vi står her. Jeg skylder dig meget mere, end jeg kan gi dig. Jeg finder tilbage til mig selv, der i natten, hvor der er helt sort. Jeg leder efter din hånd, griber den, og kniber den så hårdt jeg kan. Jeg siger jeg elsker dig, og lytter til vores samtale i mørket. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2014-11-24 17:16:34 |
halløjsan og VELKOMMEN INDENFOR til alle os andre!
Profilen 'Chilsen' skriver over ca samme tema ;)
Man får typist feed-bak i samme omfang man selv yder
venligst ...
PS "På hverken du eller jeg." DIG / MIG
Det er ikke nær så underholdende at læse tekster i da-tid; foreslår dig at omskrive ranten til nu-tid og BESKRIVE følelserne istedetfor blot at benævne dem (har ikke læst teksten helt færdig)
Profilen 'Chilsen' skriver over ca samme tema ;)
Man får typist feed-bak i samme omfang man selv yder
venligst ...
PS "På hverken du eller jeg." DIG / MIG
Det er ikke nær så underholdende at læse tekster i da-tid; foreslår dig at omskrive ranten til nu-tid og BESKRIVE følelserne istedetfor blot at benævne dem (har ikke læst teksten helt færdig)
| GeggoGodtfredsen | 2014-12-16 13:21:22 |
Hvilket indlæg referer du til? :-)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
