 |  | Esoteriske Slips Kap. 81 Guldæsken |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 81 Guldæsken Simon von Lichtenstein bad om ordet, da gruppen mødtes til dagens sidste ”arbejdsmøde”. Lucide konstaterede tørt, at de manglede en kvindelig deltager. Hende, der havde kaldt sig ”Fru Larsen”. - Men lad os ikke forsinkes af det, sagde livsstilseksperten uventet til Lichtenstein. Sig dog frem”¦ - Tak, jeg skal prøve at gøre det kort. Hackerhistorien eller truslen om en nært forestående ”cyberkrig” er kun vildledende luftkasteller. Jeg ved, hvad jeg taler om. Er der nogen her i selskabet, der nogen sinde har hørt om den ”kortklub”, der suverænt råder over PETs feriefond? Nej. Og når jeg siger nej så hurtigt, skyldes det, at spørgsmålet er dumt. Ingen, absolut ingen med det ringeste kendskab til klubbens eksistens ville løfte den mindste flig af sandhedens dække. Jeg vil ikke en gang forsøge at dokumentere mit kendskab til det jeg taler om. Dokumentationen vil De finde blot ved at iagttage de nærmeste timers og dages begivenheder. Forestil Jer syv sammenvævede edderkoppespind på kryds og tværs men med ét fælles center, hvor syv fede edderkopper sidder og lurer på hinanden. Han holdt inde, rømmede sig og tog en pille fra en lille guldskinnende æske, som han altid havde på sig. Hans hånd rystede svagt, da han rakte ud efter sit glas. Stilheden var nu så overvældende, at ingen turde røre på sig. Dette møde bliver mit sidste her i gruppen, så De må lytte til mig lidt endnu. Forestil Dem, at én af edderkopperne er formand for kortklubben i feriefonden. En anden, som måske har et kors på ryggen er ejer af ”Credofonden”, en tredje er medejer af IKEA i den hollandske ”Stichting Ingka Foundation”, osv. Hvis vi antager, at de syv har afgørende indflydelse på over tres procent af den samlede fondskapital her i landet, er De på sporet. Vi taler om summer, der kun kan sammenlignes med landets bruttonationalprodukt. Dette kræver politisk kontrol. Til det formål har fanden skabt PET. Dermed kan de største lovbrud skjules i årevis. Og PET kan legitimere sine aktiviteter med henvisning til demokratiets opretholdelse. Voila. Selv har jeg skovlet størstedelen af min trecifrede millionformue sammen gennem disse fondes kreative investeringer i alt fra børnearbejde til prostitution og narkotikaproduktion. Jeg har desværre et tungt medansvar. Hvis jeg kunne retsforfølges her i landet, ville jeg ikke overleve. De er alle velkomne til at citere mig, som De finder bedst. Tak for Deres opmærksomhed. Om mit indlæg kan bruges til noget som helst hæderligt i forbindelse med gruppearbejdet her, må De nok selv afgøre. Nu vil jeg gå med fred. Farvel. Den kvindelige forfatter snøftede højlydt og tørrede en tåre, livsstilseksperten kluklo uden at vide hvorfor og professor Lucide sad og funderede ”de gode græd og de onde lo””¦ Den hidkaldte referent, rømmede sig”¦ - Ja, hr”¦. ? sagde livsstilsmanden”¦ - Jakobsen med k. Tak, jeg tror, at jeg fik hovedpunkterne med, men der er nok visse ting, jeg ikke helt har forstået. Så jeg tænkte”¦ - Det er udmærket. Det skal De ikke tænke på, sagde professoren. Vi er i samme båd. Vores efterkommere bliver måske klogere. Vores næste møde er allerede i morgen. Samme tid og sted. Så får vi se, om Fru Larsen dukker op. PETs nye mobile operative enhed, en stor gul kassevogn med to mand, havde svært ved at modtage signal fra Lichtensteins bil, så man havde været nødt til at mobilisere deres sidste mc, som skulle vente ved den udfaldsvej, som de forventede, at ”invalidebilens” fører ville vælge at tage. Signalet fra GPS’en kunne de godt følge, men de skulle være sikre på at direktøren var med. Det var let at spotte den ret specielle bil, som kørte i moderat tempo ad motorvejen. Først da den drejede af mod Katrinelund, blev motorcyklen afløst af den gule kassevogn, som nu havde fin kontakt. De kunne høre, at direktøren og chaufføren sad og talte om parkens vedligeholdelse, orkideerne i væksthuset og andre ligegyldige ting. De så den store smedejernsport lukke automatisk. Og de så, at de diskret placerede kameraer var bevægelige, så de kørte bare videre og forbi ned mod kystvejen. De rapporterede pligtskyldigt tilbage uden at ane det mindste om, hvorfor de var sendt ud på opgaven. Hvis de havde spurgt, ville de ikke have fået svar. Deres nærmeste chef vidste heller ikke noget. De handlede alle efter ordre. Ikke efter sund fornuft. De følte sig nærmest som passagerer i to førerløse droner, der samlede informtioner som bier samler nektar. Armerede droner, ganske vist, men ikke for selv at dræbe nogen. De havde for længst lært ikke at spekulere over hvem, der førte de usynlige elektroniske øjne og ører uden egen vilje og dømmekraft ud på endeløse missioner. Japanernes kamikazepiloter forventedes vel heller ikke at tænke selv, for en mennekealder siden? Tre dage i ubemærkethed, havde Lichtenstein besluttet sig for. Og derefter ville han på ferie. Måske først en tur til Norrlandet i Sverige. Jensen havde ikke forstået, hvorfor de ikke knaldede Lichtenstein omgående. Han havde mere på samvittigheden, end det der var omtalt i straffeloven. Det var ikke så tit, de var uenige, men efter Dueholms opfattelse var det meningsløst at retsforfølge en mand som direktør Lichtenstein. Med en ordentlig lovgivning kunne man have forhindret, at den slags kriminalitet overhovedet var blevet et problem. Vi er for sent ude med lappeløsninger. - Hvem samler informationer om CERT-gruppernes arbejde, spurgte Jensen. Det samlede materiale må vel vurderes og sammenskrives, så det kan koges ned til et lovforslag? - Eliza kan. Vi må have et møde med hende, snart, svarede Dueholm med lav stemmeføring. - Hun har sgu da ikke forstand på lovgivning? - Sikkert ikke. Men hun kan så meget andet. - Ja, det er meget godt”¦ Men hvordan kan vi være sikre på, at hun er helt uafhængig af sine polske arbejdsgivere? - ”Sikre” bliver vi aldrig. ”Sikkerhed” véd du nok, er en illussion, når mennesker handler og tager beslutninger. Og det gør de. Hele tiden. I usikkerhed. Men hendes polske arbejdsgivere er i fuld opløsning. Fra den side behøver hun ikke at frygte noget. - Det var satans, så klog du er, svarede Jensen mut. Vi plejer sgu da nok at kunne regne den ud? - Jo, jo. Det gør vi også denne gang skal du se. Kommer tid, kommer råd. Esoteriske Slips Kap. 82 Helfigur i halv størrelse Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
