 |  | Esoteriske Slips Kap. 82 Helfigur i halv størrelse |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 82 Helfigur i halv størrelse Marianne lyttede interesseret til Mørks beretning om malerarbejdet i hans spisestue. - Nogen gange er du så blufærdig på andres vegne. Du har en fantastisk smuk og begavet datter. - Joh, men jeg havde jo ikke forestillet mig, at et portræt også kunne være en helfigur i halv størrelse! - Årh, pjat. Du kender da myten om Kraka og fiskenettet. Og du kender din datters indre og ydre; sikkert bedre end nogen anden. Vær du glad for, at du ikke valgte en mandlig kunstner. Jeg kender da et par stykker, der virkelig ønskede at få deres model helt ind under huden, sådan bogstavelig talt. Luften i et atelier kan være ladet med energi, som må overføres til lærredet i en sanselig forløsning. Der er et stort spillerum for erotisk inspiration og forbudte følelser. Det er godt, at du ikke blev min kunstmaler! - Ja, men tiden er bare så frivol, sagde Mørk bekymret. - Ja, vær du glad for det, søde ven, ellers havde vi to aldrig fundet hinanden. De gik endnu en runde mellem Mariannes ”frivole” akvareller. Hun kunne ganske nøje fortælle om situationerne, hvor skilderierne var frembragt; om lokalet, lyset og musikken, når den havde været der, og de tre kunstnere, som hun havde arbejdet bedst sammen med. En kvindelig og to mandlige. - De bedste billeder er måske de tre der, sagde hun og pegede. De er alle lavet af en ældre mand, som konstant klagede over belysningen. Brillerne bar han oftest i panden. Han sugede indtryk til sig gennem sine hænder og fingre, sagde han. Men selv om hans berøringer skabte vidunderlige ilinger, strømmede der en varme og energi ud af hans nænsomme hænder. Og hans syn fejlede vist ikke noget. Du har de samme evner, August,”¦. Jeg elsker dine hænder. Men jeg er glad for, at de ikke maler. Din datter tager ikke fejl af sin fars grænseløse kærlighed, sin mands erotiske betagelse og Helgas umættelige øjne og hænder. Det kan være ren magi, når model og maler svinger så godt. Og specielt, når de begge er kvinder. - Helga vil vide, hvad jeg taler om. Du ved det jo godt. En kunstmaler bør nok undgå at gifte sig og kun male enlige frie kvinder. - Mener du, at Marias og Helgas forehavende er forkert? Herregud, lad dog de unge mærke, at de lever. - Nej, nej, forkert er det ikke, men måske lidt sent i livet for dem at debutere med deres genfundne attrå. Ingen af os bliver så affældige, at vi ikke længere kan føle jalousi; heller ikke Francois og Andreas. Du ved så nogenlunde hvor du i hvert fald tror, at du har mig, sagde hun drillende til August, men ikke uden et stænk af alvor. Det er på tide, at de to uskyldige ægtefæller inddrages i sagen. Jeg tror næppe de nedlægger veto eller lægger en dæmper på løjerne, men Helga og Maria må spille med åbne kort. Så kan de for min skyld boltre sig, som de lyster. - Det generer dig ikke, at jeg ryger en pibe? - Nej, bestemt ikke. Det er så hyggeligt. Hvis en pibe kan berolige dig, kan det vel ikke være så slemt. Jeg tror, de ville blive forbavsede, hvis de anede hvilket udsvævende liv, som vi to tillader os i ubevogtede øjeblikke. Lad dog være med at se så trist ud, min ven. Det er bare en forbigående dille, de har fået. Det er trods alt voksne ansvarlige mennesker, vi taler om. - Jah, voksne er de vel... - Det er nok bedst, at jeg taler med Helga og Maria. Du vil bare kløjes i eufemismer og aldrig komme til sagen og få det sagt tydeligt nok Du vil dem jo kun deres bedste. Det ved de. Du skulle måske lade være med at tage deres ansvar på dine skuldre. Du kan alligevel ikke skjule din begejstring for kvindelig skønhed. Ikke en gang for din datter. Det forstår jeg godt. Så længe jeg kan holde dig interesseret, har de to skønheder intet at frygte fra din kant. Vi kvinder forstår os lidt bedre på kærlighed, men det glæder mig, at du stadig forsøger. - Nå, går du med ud i køkkenet. Jeg er sulten. Du ligner jo snart en græsk tragedie, ved tanken om det dionysiske bakkanal, som vi ikke vil inviteres til. Tag nu først lidt mad, og så vis mig lidt appetit bagefter. Nu har du fortjent en smule omsorg. - Jah, svarede August tøvende. Jeg har en stærk fornemmelse af at blive forført. - Det lyder rimeligt. Du må da vide, at min tankegang er mindst lige så kulørt som din. Måske knap så synlig som din pistol i bukserne. August skyndte sig at knappe jakken. - Måske undrer du dig, sagde hun. Men din konfrontation med rendyrket kvindelig erotik, skal ikke slå skår i vores nydelse af hinandens selskab. Vi kender heldigvis ikke hinanden til bunds og kommer aldrig til det. Derfor er jeg så glad for både vores intellektuelle og vores erotiske stjernestunder. Jeg tror ikke, at du skal søge intellektuelle svar på din datters og Helgas erotiske landvindiger. Nogen gange er det bedre at bruge de simple og direkte udtryk. Dog krydret med lidt åndfuldhed og vid. Andre gange er det modsat. - Ja, jeg tror jeg forstår. Må jeg sove hos dig i nat? Så kan de to få fred for mig. - Det ville da være dejligt; så må du nøjes med at lave ufred her. Skal vi ikke snart tage en kulturtur? Statens Museum, eller Louisiana? Vi kan lade vejret bestemme? - Du er vidunderlig, smukke Marianne. - Tak, min ven. Så slipper du for videre tiltale i dag! Hun tog hans pibe fra ham og kyssede ham ømt. - Jeg ringer lige hjem, så de ikke venter mig i aften. Det var Francois, der tog telefonen. - Ja, hej. Nej de maler endnu, nede hos dig”¦, er du ikke hjemme? Nej, det har du nok ret i. Gud ved hvordan arbejdet skrider frem”¦ Maria er vist helt opslugt af sin deltagelse”¦ - Ja, det forstår jeg, sagde Mørk. Jeg overnatter her, så I skal ikke vente mig før i morgen. Marianne kommer muligvis med mig. ”Maler og maler” var nu så meget sagt. Helga tegnede, viskede og gned med sin stub. Nu på over-headen. De havde prøvet at drapere Marias figur med de smukke klædestykker og Helga havde lånt en badekåbe. - Jeg anede ikke, at det kunne være så krævende at stå stille. Skal vi ikke slutte for i dag, spurgte Maria. Helga var ikke træt, men hun var nået til et punkt, hvor hun af erfaring vidste, at hun skulle holde pause, selv om det var svært at lægge grejerne fra sig. - Du har ret, skal vi tage en pause nu og holde fri i morgen? Nu er det værste overstået. Dine proportioner er ved at falde på plads. Jeg smutter lige i forretningen fra morgenstunden. Så kan vi aftale nærmere, OK? - Francois har købt løbesko. Måske skulle jeg finde mine frem igen. Nå, vi får se. Hvis Marianne kommer på besøg hos far, må hun så se dine tegninger? - Ja, hellere end gerne. Det kan jo være hun kan give os et godt råd eller to. - Jeg cykler hjem. Andreas henter mig klokken atten. De udvekslede varme kram og kindkys, før Helga trillede af sted på budcyklen. Esoteriske Slips Kap. 83 Den ustyrlige kulturarv Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
