 |  | Historisk fortælling 6 Flugten til Faaborg |
 |
|
|||||||||||||
|
Nis ser undersøgende hen på søsteren, som ser ud til at mene det godt. Noget siger ham at hun har ret, og trætheden har længe trængt sig på. Han tager øldunken og tre stykker brød i sækken, samtidig kommer den gamle mand tilbage med favnen fuld af træstykker. Nis går op mod hulen og på vejen nikker han til pigen som holder ilden ved lige. Inde i hulen lægger han brød og dunk op under det inderste skind. Kniven stikker han lidt ind under lænden og før han selv ved af det, sover han på skindet. Kort efter Nis er faldet i søvn, sker der noget med de to gamle, i en fart samler de alle deres ting sammen, hulen tømmes forsigtig og skindene får de rullet sammen nede ved hestene. Den gamle mand trækker en lille kniv frem og nærmer sig med listene skridt hulen, pigen ved ilden aner hvad der er i gærde, og springer op for at afskære ham vejen, under armen har hun sin lille tøjbyldt. "Du kommer ikke forbi mig" siger hun, og ser med glødende øjne ned på den gamle, " og" fortsætter hun med alvor i stemmen, " du tager kun den ene hest ellers begynder jeg at skrige og råbe, så ham inde i hulen vågner" "Se at komme til side ellers får du også et hug med denne her" snerrer den gamle, og holder ildevarslende den lille kniv frem imod pigen. Uden at vise det mindste tegn på frygt, trækker hun en temmelig stor kniv ud af tøjbylten, og en let bevægelse med den store kniv i luften viser at hun er klar til kamp. Den gamle overvejer sin stilling og ser på kniver hun holder i hånden, den kunne give nogle slemme hug, så skifter han taktik, stemmen er næsten logrende og slesk da han siger. " Vi tager kun én hest og sækken med mad, hvis du lader ham sove til i aften." Samtidig med ordene, har han allerede trukket sig flere skridt baglæns. Pigen går langsomt efter med den store kniv i hånden, Søsteren venter et stykke nede på skovvejen og lidt efter er de to gamle inde i skoven, med madsækken og den ene hest. Pigen trykker kniven ind i byldten hvor den kommer fra og går tilbage til ildstedet. Hun har aldrig rigtig brudt sig om at være sammen med de to, men har ikke haft noget valg, uheldet har forfulgt hende og nu er hun alene igen. Længe sidder hun og stirrede på ilden medens tankerne glider tilbage. Først hen imod aften vågner Nis med et sæt, alle sanser er med det samme igang og hånden søger automatisk om under ryggen efter kniven. Så kommer turen til dunken og brødet, alt er som han lagde det, inden han sov. Langsomt og lydløst er han oppe på knæ. Med det samme ser han, at hulen er tømt for skind på nær det, han har ligget på. De er nok igang med klargøring til turen tænker han, og kravler ud af hulen. Det første han ser er, at faderens hest er væk. Ved ildstedet sidder pigen og er krøbet sammen. Nis nærmer sig forsigtigt, medens han ser sig om til alle sider. To skridt fra pigen standser han. "Hvis du kan tale, siger du sandheden, hvor er den gamle mand og din mor." Pigen løfter hovedet en smule og med rolig stemme forklarer hun lavmælt, at den gamle mand og hans søster er trukket afsted med hesten og de har taget den mad med, der var i lædersækken. "Var det ikke din mor?" vedbliver han, "nej!" svarer pigen. Mens Nis samler en gren op og smider den på ilden, tænker han så det knager, hvad skal han stille op med pigen. Til sidst spørger han igen: "Har du et navn?" "Jeg hedder Signe, Signe Larsdatter," svarer hun. "Er du sulten?" Ilden er igen blusset op og han kan se at hun nikker. "Nu spiser vi og efter maden, må du fortælle, hvor du kommer fra." Nis er igen inde i hulen efter dunken og to skiver brød. Lidt efter har pigen fået den ene humpel og en god mundfuld øl. Da den værste sult er overstået , begynder hun at fortælle, om faderen der skar rør ved Ribe å og om hytten, der brændte. Hendes far havde først reddet hende ud og var så løbet ind efter moderen, men de kom ikke ud igen. Senere var den gamle mand og søsteren kommet forbi, og siden dengang havde hun været sammen med dem. Signe kigger tomt ud i mørket og fortsætter. "Vi kom over her til med en fisker, som var glad for den gamles søster". Nis står og tænkte på hendes oplevelser, de gør et stort indtryk. Noget siger ham at han skal hjælpe hende, men det bliver kun den vej han rider, Nis ser igen ned på hende inden han siger. "Jeg rider mod Faaborg i aften, hvis du hjælper til med at pakke, kan du komme med til Faaborg." "Det vil jeg gerne" svarer hun stille og rejser sig, nu ser Nis, at hun er næsten lige så høj som ham selv. Hun samler hurtigt tingene sammen og kaster en stor klump sne på ilden. Det sidste stykke brød har han hentet sammen med skindet, som nu ligger over ryggen på Blis. Nis fører Blis hen ved siden af en stor sten, så går han over og tager fat i tøjbyldten. "Har du siddet på en hest før?" "Nej." svarer hun. Han hjælper hende først op på stenen og herfra op på hesten, tøjbylten kommer med op foran. "Sæt hænderne ind i bylten, så holder du bedre varmen," Et øjeblik efter sidder han selv bag pigen med armene rundt om hende, og tømmen ligger i lufferne. "Vi rider indtil Blis stopper af sig selv, så stiger jeg ned og går med dig og hesten." siger Nis, og giver Blis et let tryk med hælene, og snart går det i rolig gang mod Faaborg. Stilheden brydes hele tiden af hestens gang gennem den våde sne, det er slået om til tøvejr og sigtbarheden er ikke den bedste. Ud på natten er disen væk og månen er kommet frem, Samtidig er det blevet en smule koldere, Signe har puttet sig ind til ham og hovedet er faldet tilbage på den ene arm. Nis holder vejret, i månelyset kan han se pigens ansigt og længe sidder han helt ubevægelig og lytter til hendes åndedræt. Han bliver helt varm i kroppen og føler, at han har fået ansvar. Ubevidst mærker han på sin tommelfinger om ringen der endnu. Alt er gået ham imod, og han har midstet en hest og endnu har han ikke set nøjere på ærkebispens ring, og hvordan han kommer i kontakt med Jacob Erlandsens venner, nej, det må vente. Et godt skjulested | ||||||||||||||
 | haleløs | 2014-04-28 22:04:39 |
spændende og velfortalt møde mellem Nis og Signe! Mer', tak? venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
