 |  | Et godt skjulested |
 |
|
|||||||||||||
|
Samtidig i den stik modsatte retning, er den gamle og søsteren kommet ud af skoven og mørket har taget over, de har medens det var lyst, sat sig tilrette på hesten, og først hen imod midnat, gør de holdt ved et faldefærdigt læ i nærheden af vejen. De tørre skind rulles ud og hesten bindes til træet overfor. Ud på morgenstunden slår den gamle øjnene op samtidig med, at der står en soldat og prikker til ham med en sværddolk. Rædslen for at dø står malet i hans ansigt og han opfatter knap nok de første ord der kommer fra soldaten. "Jeg kender den hest du har stående der ved træet," siger han og peger med sværddolken over mod hesten, tonen er barsk da han fortsætter, "hvorfra har du den". Liggende på ryggen med himmel vendt blik, får den gamle taget sig sammen til at fortælle, hvordan han har mødt Nis og efterfølgende købt hesten. "Fik du at høre hvor han agtede sig hen?" svaret nærmest fløj ud af den gamles mund. Han skal til Faaborg," soldaten sænker den truende sværddolk, idet han siger. "Jeg vil håbe du har sagt sandheden, nu ved jeg hvem du er og ser du mig igen, så ved du selv hvorfor," Soldaten drejer rundt, og på vej over til sin hest stikker han den lange dolk i skeden, lidt efter er han på vej mod Faaborg, i et roligt tempo. Søsteren har forholdt sig tavs, men nu kan hun ikke tie længere, "Hvis den hest er stjålet så skal vi af med den hurtigst mulig" siger hun, og skuler over mod den gamle der endnu ikke er kommet sig over forskrækkelsen. "Så tæt på at miste livet på grund af en hest" forsætter hun, "det er dog det værste du har budt mig." Efter morgen måltidet bliver de enige om, at efterlade hesten og trave videre. Tidligt på morgenen er Nis og Signe kommet til udkanten af nogle bakkede lyngstrøg, Nis trækker i tømmen og Blis står helt stille. Signe vågner, idet han hopper ned på vejen. "Vi venter her," siger han, idet han rækker dunken op. Efter Signe har fået en mundfuld øl, spørger Nis om hun vil ned og strække benene eller løbe en tur. Signe glider ned fra hesten og Nis tager Blis med op til en busk på en lille lyng bakke, herfra kan han se mere og mere ud over bakkerne efterhånden som det bliver lysere. Imedens er Signe løbet et godt stykke vej ind i lyngbakkerne og på hjemvejen sætter hun først farten op, på det sidste stykke af opad mod Nis, og nu står hun og hiver efter vejret, med knald røde kinder og let krøllet hår. "Hvor skal du hen?" spørger hun, da vejrtrækningen er kommet nogenlunde til ro, hun står med løftet hoved og ser Nis lige ind i øjnene. "Det ved jeg ikke lige nu, men i første omgang bliver det Jylland." erkender han "Du blive nødt til at tage mig med" udbryder hun med stor beslutsomhed, "så vil jeg hjælpe dig, alt det jeg kan." Nis bliver hed på kinderne og ved ikke, hvad han skal sige. Han har jo løjet og sagt Faaborg, og nu pludselig siger han til Jylland. Giver han efter for hendes bøn, er han nødt til at fortælle hende sandheden om Jacob Erlandsen og hans egen skæbne. "Jeg vil først se hvad dagen bringer, inden du har mit ord i den sag" svarer Nis, og så er den sag afgjort. Signe siger ikke mere, men hvad Nis ikke ved er, at den gamle kulsvier havde dræbt ham, og var stukket af med begge heste, hvis ikke hun havde truet ham med den kniv, der ligger gemt inde i tøjbylten. Det er nu blevet så lyst at de begynder at gå ned gennem hulvejen i udkanten af bakkerne, med Blis gående efter sig. "Kan hesten finde på at løbe sin vej?" Signe ser over på Nis. "Nej, den er alt for træt til at løbe, efter den har haft os to på ryggen hele natten." for første gang smiler han, medens han svarer. Længere nede ad en markvej ligger der en lille gård og en bonde kommer gående op imod dem med to stude. Nis tager fat om kniven under pelsen og afventer studedriverens ankomst, "God morgen og Guds fred, hvad sender dig op på vejen så tidligt," spørger Nis forsigtigt. "Jeg skal ind til Faaborg med kreaturerne her. Der er marked og i dag skal de handles", svarer bonden. "Vi går med som bagtrop, hvis vi må," siger Nis og smiler igen. Snart skal det vise sig, om han har valgt rigtig, ved at ride til Faaborg. Tilbage på Hagenskov har vagterne slæbt Jens Nissen om i borggården. Her får de af borgforvalteren besked på, at han skal op på en hest, og hele hans hushold skal fordrives inden 4 dage. Derefter kan vagterne gøre med gården som de vil. Tre vagter har fået Jens Nissen lagt op over en hest og de sidder nu selv op til rideturen med den døde. Madmor er lige kommet om fra hønsene, da de tre ryttere rider ind på pladsen foran gården og lader Jens Nissens døde krop falde ned på stenene. Stavnskarlene er kommet ud på pladsen og angsten for de bevæbnede vagter, får dem til at ligne to fugleskræmsler i morgen lyset. "I har fire dage til at være langt væk herfra. Gården skal afbrændes, og dem der ikke er væk, bliver bundet til "stolpen" inden vi sætter ild til gården, og sønnen der stak af, finder vi inden solen kommer højt på himlen. Han vil lide samme skæbne som ham der," råber den forreste, idet han peger ned mod den døde på jorden. Soldaten skal til at vende hesten, da han ser han deres angst og fortsætter: "Næste gang vi kommer, er det med ild i faklerne". Madmor kan høre på tonefaldet, at han håner dem i deres ulykke. Lidt efter er soldaterne redet væk igen og hun beder den ene stavnskarl om at hente Mikkel, så bøjer hun hovedet og lader tårene få frit løb, på vejen ind til storrummet, her begynder hun at pakke de mest fornødne ejendele. Som tingene står nu, er hendes eneste trøst at Nis vil overleve soldaternes eftersøgning. Jacob Erlandsen har svagt hørt vagternes forbandelse over ham der er flygtet, og den signet-ring han har båret på sin pegefinger, er hans fjender kommet i tanke om, efter han er sat i fangenskab. Til alt held er der en løs sten under halmen hvor han sover, der har ringen ligget gemt, og den ydmygende undersøgelse, der blev foretaget af vagterne for at finde ringen, skal sent glemmes. Hvis, ringen kommer i de forkerte hænder bliver det skæbnesvangert for kirken. Inderst inde håber han, at den gemmes til bedre tider. Jacob Erlandsen ved at kirken er delt, En der støtter kongen og en der går ind for fromhed og kirke tugt som ham selv. Kun fremtiden kan vise, hvem der vil stå som vinder. Men, lige nu gælder det om at kæmpe for sin overlevelse. Et godt skjulested 2 historisk fortælling | ||||||||||||||
 | haleløs | 2014-05-15 20:14:46 |
fremragende skrevet! Spændende, levende, medrivende ...
venligst ...
talord under ti skal sædvanligvis staves "inden 4 dage." som i "Tre vagter har fået Jens Nissen lagt op ..."
venligst ...
talord under ti skal sædvanligvis staves "inden 4 dage." som i "Tre vagter har fået Jens Nissen lagt op ..."
| prefu | 2014-05-15 22:07:35 |
Tak, det vidste jeg ikke, er ikke nogen ørn til det grammatiske. Men har allerede lært en del.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
