 |  | Et godt skjulested 2 historisk fortælling |
 |
|
|||||||||||||
|
Markedet ligger til højre for pladsen der fører ind til Faaborg og alle skal melde sig med navn, inden de går ind i byen. Studebonden trækker mod markedet, mens Nis og Signe fortsætter mod pladsen. Da de når derhen rejser vagten sig og spørger om navn. "Nis Jenssøn Nissen" svarer Nis. Vagten gør med hånden tegn til at de kan gå videre og sammen går de ind i Faaborg. Så mange træhuse på en gang har Nis aldrig set. Han har engang fra sin far hørt at vandet lå ved Faarborg og der lå både oppe på strandbredden. Han har aldrig selv set havet ej heller en båd. "Lad os gå lige ud, så kommer vi til vandet," udbryder Nis og peger lige fremad. Efter den første forundring har lagt sig, står de nede på stranden. Her er flere både trukket et godt stykke op på strandbredden. "Hvis du holder Blis, går jeg ned og taler med ham, der sidder på den store sten." han peger, et stykke ned af stranden. Signe holder hesten og Nis går tværs gennem sandet over imod manden på stenen. "Vær hilset. Er der nogen af bådene her, der skal til Jylland?" spørger Nis. Efter manden har rejst sig fra stenen, svarer han: “Tidlig i morgen ved højvande sejler jeg til Aabenraa med fragt fra markedet.” "Hvad er din pris for at komme med?" spørger Nis igen. "Hvis du hjælper til med at få fragten fra borde, når vi ankommer til Aabenraa, kan du komme med over uden betaling." Nis bemærker at han mangler tænder i overmunden og han har en lidt skæv næse. " hvad med de to" han ser over mod Signe og Blis. "pigen kan lave mad, men hesten vil jeg ikke fragte." “hvor når, skal vi være her?” "Højeste vandstand er ved første klokke slag, der sætter jeg sejl og fragten kommer om bord i aften", "Vi skal nok være klar, og tak." Nis er for første gang i lang tid, rigtig glad indvendig. På vej op til Signe har han allerede en plan klar for dagen. "Vi må tilbage til markedspladsen, hvor jeg må prøve at komme af med Blis. Bliver det nødvendig, køber vi en anden hest i Jylland." Det er første gang at der kommer et smil fra Signe og Nis mærker at det igen varmer indvendig. "Det vil du ikke fortryde," forsikrer hun, og stikker tøjbylten op under den anden arm. Kort efter når de frem til markedspladsen, som er fuld af boder med alverdens ting, samt forskellige dyr En markvej går rundt om hele området og et stykke længere fremme holder hestene til. Nis beder Signe stille sig ved den store fold, der ligger lidt oppe på skråningen. "Derfra kan du se ned over hestepladsen, og holde øje med om der er nogen som følger efter mig, når jeg har handlet". Siger han Signe går op og stiller sig det aftalte sted og Nis trækker Blis et stykke længere ned af vejen og i løbet af kort tid har han fået en god pris for Blis. Det smerter at skille sig af sit kæreste eje, men der er ingen vej uden om. Han er igen på vej op forbi stedet hvor Signe står, og samtidig bemærker hun, at der som de har talt om, er fulgt to mænd efter ham. Inden han når hen til stien, der går op ad skråningen, viser hun med hånden, at han skal gå lige ud. Nis er med det samme klar over situationen, og han fortsætter ned mod pladsen længere fremme. De to passerer stien og Signe løber ned på markvejen bag dem. Hun standser et stykke fra vagten samtidig med, at forfølgerne er helt fremme ved Nis for at høre hans navn når han passerer. Vagten genkender ham og vinkede ham forbi. Nu er det Nis, der kan høre de to mænd tale med vagten. Med et stille smil går han ud til siden og venter. De to mænd er nødt til at fortsætte hen forbi ham og han får et godt kig på dem begge to. Signe er kommet ind på pladsen og Nis nikker til vagten og lidt efter er de inde i byen. Det første de ser, er en bod med brød. “Gå hen og køb lidt brød, så står jeg her og venter." siger han idet han rækker Signe en lille mønt. Han er ikke helt sikker på, at de to forfølgere har opgivet deres planer. Efter en stund er hun tilbage med brødet og en pølse. Boden har givet hende tre 3 store mønter tilbage. "Tak." siger Nis " lad os finde kirken og holde middagsstunden der." Efter en rundgang i byen, hvor han flere gange fornemmer, at der er nogen som stadig følger efter, nærmer de sig kirken fra bagsiden. Ved vejen før kirken, er der et lille åbent trækapel med et alter, hvor man kan knæle og bede en stille bøn. "Vi kan spise inde i kapellet, her kommer ikke en sjæl," udbryder Nis. Signe nikker, hun er efterhånden også blevet sulten Inde i kapellet finder Nis dunken frem og ryster den let "det er det er sidste øl vi har på dunken." siger han og rækker den over til Signe. Idet samme hører de stemmer tæt ved. "Hurgtig om bag ved alteret," hvisker Nis. Det er i sidste øjeblik, de får klemt sig helt ind bagved, og herfra kan de høre at samtalen bliver tydeligere. Stemmerne er nu helt inde i det lille kapel. "Hernede kan du trygt fortælle, hvad nyt du har fra Sjælland," der bliver stille et kort øjeblik. "Det forlyder, at Erik Abelsøn og en tysk fyrste har gjort oprør. Drotten Anders Erlandsen er er også med. De er gået i land på Sjælland med en stor hær og stopper ikke før København," siger den anden af de to nysankomne mænd. "Så får kongen noget at se til, hvis han skal samle tropper i Jylland," afbryder den første "Ja" kommer det svagt fra den anden "og Bornholm er faldet og.." inden han får talt færdig, træder to mænd mere ind i kapellet. Nis kan høre på stemmerne, at det er de to forfølgere fra markedspladsen. Det giver et sæt i de to forfølgere, da de får øje på de to gejstlige, som allerede befinder sig i kapellet. "Vi vi, skulle ind for at bede," fremstammer den ene forfølger. "Jeg tror ikke, at man skal bede. Jeg tror, at man har stået og lyttet," afbryder den ene præst med vrede og fasthed i stemmen. "Nej, vi er lige kommet," forsikrede den anden forfølger. "Må den hellige Skt. Nicolaus være jeres sjæle nådig. Inden solnedgang har I bare at være ude af Faaborg ellers sidder man, i ”hullet” inden aften." Præsten gør tegn til, at de skal forføje sig og de to gejstlige følger selv efter. Lidt efter er stemmerne døet hen. Signe og Nis presser sig frem fra den trange plads bag alteret. "Jeg har næsten fået varmen tilbage i kroppen af bare skræk for ikke at blive opdaget," gisper Signe, idet hun strækker armene op over hovedet. "Ja, det var på et hængende hår, at jeg ikke kom i kamp. for jeg kunne genkende deres stemmer fra talen ved vagten, men hvem var de to første, som kom ind i kapellet?" Nis har talt sig helt varm og ser spørgende over på Signe "Jeg forstår ikke ret meget af den snak," svarer hun og begynder at løsne skindene og tøj bylten. "Det kommer du måske til en dag," afslutter Nis og sætter sig på træ gulvet i kapellet. Han er træt, det er snart længe siden, han har sovet. "Jeg prøver at holde mig vågen, medens du sover," siger Signe, samtidig med at hun ruller skindet ud. Nis når lige at lægge sig tilrette på skindet inden søvnen tager over. Signe sætter sig overfor og lader solens sidste stråler komme til gavn på den tykke trøje og lidt efter sover hun ind med en dejlig ro i sindet. Et godt skjulested 3 | ||||||||||||||
 | Fessor Frederik | 2014-05-15 15:00:43 |
Godt skrevet, fortællingen lever. Der er nogle enkelte småting som lille efter begyndelsen af en sætning og mere i samme kategori, men det er bagateller.
1259 hvis ikke jeg er helt galt afmarcheret?
Ville ikke have noget imod at læse mere.
1259 hvis ikke jeg er helt galt afmarcheret?
Ville ikke have noget imod at læse mere.
| prefu | 2014-05-19 21:59:56 |
TAK Frederik jo, 1259.
| haleløs | 2014-05-15 20:27:54 |
helt fantastisk levende beretning! Mer'? venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
