Et godt skjulested 3 | ||
|
||||||||||||||
De vågner først langt ud på aftenen og alt er mørkt omkring dem. Det er Signe, der rusker i Nis. "Vi har sovet alt for længe," hvisker hun, og rejser sig fra sin plads overfor. "Her er godt nok koldt," hvisker Nis og gnider armene uden på pelstrøjen. "Vi må ned til stranden og se, om de er begyndt at bringe fragten ombord. Nis ser hen på Signe. Hvis du skal af med noget, må det ske her bag kapellet, tag det her med." Han river et stykke lærred af dunken som han rækker Signe, og et øjeblik efter er hun omme bag kapellet. Imellemtiden har Nis samlet brød, pølse og tøjbylt sammen. Efter en stund i det lille kapel går de stille hen forbi kirken og videre gennem byen til stranden. Alt er roligt og stranden er nu fri for sne. "Det bliver en lang nat, inden vi kommer ombord". Siger Nis og kigger op på stjernerne. I det samme får Signe øje på et ildsted med gløder inde mellem bådene. "Se der." Siger hun, og rykker Nis i armen. Lidt efter sidder de med brød og pølse på to af de varme sten, og der er kommet frisk træ på gløderne. Signe sidder længe og stirrer over på Nis, endelig tager hun sig sammen og udbryder: "Du har ikke sagt ét ord om dig selv Nis Jenssøn Nissen. Kom du først til verden, da du traf mig?" Nis ser hendes hvide tænder komme frem bag læberne, da hun smiler over sit eget spørgsmål. Han har længe ønsket, at hun må dele noget af hans historie. "Jeg er 20 år til sommer og min far er bonde ved Hagenskov. Vi har et gård et stykke vej fra borgen.” Nis fortæller om madmor og de to stavnkarle og den frygtelige dag, han blev taget som gidsel. Derfor var han redet hjemmefra og? "Du havde to heste med," afbryder Signe. "Ja." siger Nis, og tænker hurtigt. "Det var meningen, at jeg skulle sælge den ene og beholde Blis. Resten har du selv oplevet". Signe er godt tilfreds med det, hun har hørt og sidder et øjeblik og tænker efter, så går hun over hvor han sidder: "tak," hvisker hun, og giver ham et kys på kinden. Godt det er mørkt, tænker Nis. Lyden af et enkelt klokkeslag får dem på andre tanker i en fart smider de sand på bålet og går ned mod båden, som skal sejle dem til Jylland. Samtidig med at der kommer vand under båden, og sejlet rammes af vinden... Iagttages De af en soldat inde fra land, der er halvt skjult af skyggen, fra det træ han står bagved. På vej ind gennem fjorden er Signe i gang med at skære brød og smøre sirup på. Turen over er gået rigtig godt. Nis sidder og passer roret, medens "bådemanden" strammer sejl, og han bruger sin tid til at iagttage Signe i det skjulte. Det bliver ikke lige, når de kommer i land på Jyllands kyst, at han vil tage afsked. Det må vente lidt endnu. "Gudskelov frisker det kun op, ellers kan det give søsyge i flere dage, især når man ikke er befaren på vandet," siger bådemanden og spejder med luffen over øjnene ned gennem fjorden mod Aabenraa. Der er 2 tønder med saltede sild, og 3 tønder med korn. Hertil kommer nogle skind og en lille kiste med et kors på. "Hvem er den til. " Spørger Nis og peger på den lille kiste. "Den er fra Skt. Nicolai kirke i Faaborg til Skt. Nicolai Kloster i Aabenraa". Svarer bådemanden. Med den oplysning er Nis klar over, at han må være ekstra forsigtig med, hvem han betror sig til. Kirken er velunderrettet om alt, hvad der sker i landet. Måske skal han se, hvem der modtager kisten, og hvor den skal hen. Signe rækker træpladen frem og siger." Der er to stykker brød til hver." "Og der er kildevand i dunken her."Indskyder bådemanden og stiller dunken så de selv kan drikke. Eftermiddagen er godt i gang , da den lille båd rammer Jyllands kyst, tæt ved klostret i Åbenraa. Et godt skjulested 4 |
haleløs | 2014-05-16 13:27:11 | |
rigtig, rigtig go', levende person- og miljøkarakteristik. Du skriver aldeles fængende!
venligst ...
PS det er altså irriterende med de mange umotiverede "... .og sejlet rammes af vinden. Bliver ..." (punktummer og nye sætninger) ;)
venligst ...
PS det er altså irriterende med de mange umotiverede "... .og sejlet rammes af vinden. Bliver ..." (punktummer og nye sætninger) ;)
haleløs | 2014-05-16 21:29:07 | |
fejlen er der stadig: "... af vinden bliver.
De iagttaget af ..."
og der er vist flere af dem. Måske er dit skriveprogram den skyldige?
;)
De iagttaget af ..."
og der er vist flere af dem. Måske er dit skriveprogram den skyldige?
;)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!