 |  | Vinger, det sidste af de 4 digte jeg skrev da jeg var indlagt for anoreksi |
 |
|
|||||||||||||
|
jeg skrev det til en af vores sygeplejersker/ aftenvagter, Gitte, som virkelig var med til at redde mit liv dengang, ikke fordi hun gjorde noget særligt, hun kom bare til at betyde så meget: Let som en fjer bliver jeg båret af vinden Drømmer om fremmede steder Fulgt på vej af solens stråler Og et smil fra dig Jeg følger vindens veje Hvor end de så fører hen Jeg frygter ingen flamme Jeg ved jeg finder hjem | ||||||||||||||
 | Reppel | 2012-09-16 22:27:06 |
Virkelig dejligt digt! LYder som om hun har været en uundværlig livline i denne svære del af dit liv!!
Håber du er kommer godt ud på den anden side!
Og du ønskes hjertelig velkommen her på siden!! Håber du vil finde meget glæde og inspiration her!!
Venlig Hilsen
Reppel
Håber du er kommer godt ud på den anden side!
Og du ønskes hjertelig velkommen her på siden!! Håber du vil finde meget glæde og inspiration her!!
Venlig Hilsen
Reppel
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
