 |  | En Kønskifters Dagbog- En mor der ikke forstår |
 |
|
|||||||||||||
|
Hvad skal man gøre, når ens mor ikke forstår en. Hvis hun ikke forstår at man er en kvinde, og ikke en mand som hun har opfostret. Er det hendes ret til at kritisere mig fordi jeg ikke er Straight. Idag skete der jeg håbede ikke skete, men det gjorde det altså. Jeg prøvede at åbne op for mig selv, og snakke med hende om min seksualitet. Men hvad sker der så, hun begynder at svine mig til igen og gøre grin med det hele. Jeg blev rigtig ked af det, skuffet fordi jeg troede at hun ville snakke om det, for at forstå hvad det er jeg går og tumler med i min hverdag. det blev for meget da hun lagde et personligt angreb, rettet direkte på mine inderste følelser for Bill Kaulitz. Jeg valgte at gå i stedet for at sige mere. Jeg følte mig tom. Tom for energi, for alt. Jeg følte mig trådt på, klynget op. Jeg følte mig trænget op i en krog. og jeg skal bo hjemme en uge mere ved min mor. En Kønskifters Dagbog- indledning En Kønskifters Dagbog- Den første gang | ||||||||||||||
 | nhuth | 2013-08-06 01:18:01 |
Kære Lex Romanov
Jeg er ved at stå af. Hvis DU giver op så hurtigt? Tja, så er det vel bare det. Måske bliver du stærkere efterhånden - med tiden. Men lige nu kan jeg ikke tilbyde dig noget. Måske læser jeg, hvis du skriver mere. Måske ikke. Jeg føler ikke at du vil noget som helst her på F-siden længere; i hvert fald ikke noget der vedkommer mig og som jeg kan kommentere på. Men du skal have tak for din indsats.
Med beklagelse
Nhuth
Jeg er ved at stå af. Hvis DU giver op så hurtigt? Tja, så er det vel bare det. Måske bliver du stærkere efterhånden - med tiden. Men lige nu kan jeg ikke tilbyde dig noget. Måske læser jeg, hvis du skriver mere. Måske ikke. Jeg føler ikke at du vil noget som helst her på F-siden længere; i hvert fald ikke noget der vedkommer mig og som jeg kan kommentere på. Men du skal have tak for din indsats.
Med beklagelse
Nhuth
| Camilla | 2013-08-06 03:35:23 |
Jeg læser med interesse, og ser ingen steder, at du har givet op.
Hold ud!
Hold ud!
| haleløs | 2013-08-06 08:49:20 |
du skal søge støtte hos ligesindede; det kan være svært for en Mor og Far at forstå dén slags 'anderledeshed'!
Vrede dækker som regel over forskrækkelse og bekymring; lad tiden gå og snak så med din Mor igen.
Forfattersiden her er ganske vist et udmærket trygt forum at 'springe ud'; men næppe det rette sted for rådgivning ;)
venligst ...
Vrede dækker som regel over forskrækkelse og bekymring; lad tiden gå og snak så med din Mor igen.
Forfattersiden her er ganske vist et udmærket trygt forum at 'springe ud'; men næppe det rette sted for rådgivning ;)
venligst ...
| nhuth | 2013-08-06 11:47:08 |
Til Lex Romanov. Selvfølgelig har du ikke givet op. Men at du har "opgivet" din mor, forstår jeg.
Det er da klart og forståeligt. Men ikke endegyldigt og livslangt. Der skal måske gå år, før I kan acceptere hinandens selskab. Men drop ikke tanken.
Vh.Nhuth
Det er da klart og forståeligt. Men ikke endegyldigt og livslangt. Der skal måske gå år, før I kan acceptere hinandens selskab. Men drop ikke tanken.
Vh.Nhuth
| mille | 2013-08-06 12:24:59 |
- jeg tilslutter mig haleløs og nhuth`s svar til dig - du har nok ikke fundet det rette forum her - men jeg synes det er modigt og helt ok at sætte sådan et indlæg ind på "forfattersiden" - når alt kommer til alt så er mange af digtene og kortprosaen herinde jo også en slags "selverkendelse" - en slags "komme af med problemerne" skriveri - så her er mit svar til dig:
Hvis et af mine børn kom til mig med et lignende problem ville jeg gå i stå og ikke vide, hvad jeg skulle sige eller gøre - måske ville jeg forsøge at glide af på problemet ved at joke/fjolle - så jeg tror du skal tage tingene i langsom rækkefølge og give dine forældre mulighed for at vænne sig til tanken.
Som haleløs skriver så søg støtte hos ligesindede, det er altid svært at være "anderledes" og mange mennesker tager afstand af angst for "anderledeshed" - ikke nødvendigvis med fordømmelse i tankerne.
Personligt tror jeg, at mennesker, der har haft mange problemer ofte udvikler større forståelse for andre mennesker end de, der har klaret sig på almindelig normal vis - her udvikler forståelsen for "anderledeshed" ikke - de bliver lidt kedelige og trivielle af omgås - sådan bliver du ikke.
Håber du finder ud af tingene og klarer dig i livet.
Hvis et af mine børn kom til mig med et lignende problem ville jeg gå i stå og ikke vide, hvad jeg skulle sige eller gøre - måske ville jeg forsøge at glide af på problemet ved at joke/fjolle - så jeg tror du skal tage tingene i langsom rækkefølge og give dine forældre mulighed for at vænne sig til tanken.
Som haleløs skriver så søg støtte hos ligesindede, det er altid svært at være "anderledes" og mange mennesker tager afstand af angst for "anderledeshed" - ikke nødvendigvis med fordømmelse i tankerne.
Personligt tror jeg, at mennesker, der har haft mange problemer ofte udvikler større forståelse for andre mennesker end de, der har klaret sig på almindelig normal vis - her udvikler forståelsen for "anderledeshed" ikke - de bliver lidt kedelige og trivielle af omgås - sådan bliver du ikke.
Håber du finder ud af tingene og klarer dig i livet.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
jeg har ikke givet op og mener slet ikke at man kan tolke det sådan.
som sagt @Haleløs er jeg begyndt at tage kontakt til LGBT`s T-gruppe.