som om nogen nok så ny, hvid reol kan gøre een ligesom ... forfatter ;)
Opmuntrende satire!
venligst ...

Digtet rammer mig som et missil her lejligheden med dens solidt polstrede vægge. Jeg tør hverken bygge eller anskaffe flere reoler. Tænk hvilken værdi dette isoleringsmateriale repræsenterer - og specielt HAR repræsenteret. Bind efter bind, mesterværker med rygge i alle farver. Mine egne skriblerier begrænser sig til en enkelt håndskrevet digtsamling - og tusindvis af løsagtige løsark uden hold i ryggen.
Mine seneste tyve års skriverier ligger som en uendelig række af nuller og ettaller, som kun kan tydes og dechifreres på en skrøbelig pc. Måske kan en matematiker beregne, hvornår vi nærmer os grænser for alfabetets og ordenes kombinationsmuligheder - eller er bogstavernes univers under konstant udvidelse?
Vh.Nhuth