 |  | stor Beslutning 2 |
 |
|
|||||||||||||
|
Lidt over midnat bliver Signe vækket og aldrig har hun været så vågen ved siden af sin sovende mand. Tidlig morgen vækker hun Nis, sammen går de op til alteret for at knæle. De har spist morgenmåltidet og åbnet kirkedøren inden præsten dukker op. Han hilser, og går op i kirken for at forvisse sig om, at alt er som det skal være. Signe og Nis er klar til at sidde op, da præsten viser sig i kirkedøren og ønsker dem en god tur. "Håber I kommer denne vej en anden gang, må kirken få en god omtale." "Tak for præstens godhed," siger Nis, den skal sent glemmes. Hestene er knap nok kommet over i trav før de passerer en lille bæk, Nis peger ned mod vandet. "Her kan vi gøre et ophold," Efter en tid ved bækken rider de det korte stykke vej gennem skoven frem til Hærvejen, lettede og veltilpasse. Nu er Ribe målet. Hestene sættes i luntetrav og inden længe har de fået god varme i kroppen. Det er i dobbelt forstand en brydningstid. Danmark som kongerige, er en overdrivelse. Absalons-borg i København er faldet og samtidig er Lilleborg på Bornholm og et stort slag ved Næstved er tabt. Sjælland og store dele af Skåne er underlagt danske og tyske stormænd. De mange nederlag har gjort, Kong Christoffer d.1s magt usikker, og lige nu er kongen på vej til Ribe. Herfra vil han samle en hær, der en gang for alle skal knække de genstridige. Danmark er i opløsning som et konge rige og hertugdømmerne er på vej til oprør, dette må for enhver pris knuses. I nogen tid har de reddet langs med en stor sø på vejens højre side og her ved søens afslutning løber vandet med stor kraft forbi en vandmølle. "Vi holder et hvil for hestene, og så vasker vi det værste støv af ansigtet inden vi fortætter det sidste stykke vej mod Ribe," Nis er kommet ned på vejen, og trækker hesten tværsover til en eng på den anden side med græs og vilde blomster. Signe er også kommet over på engen med hesten i tømmen. "Jeg skal have gemt denne af vejen- inden vi kommer til Ribe" Siger Nis, efter tavle kisten er sat ned i græsset, og han trækker sværddolken op af læder sækken. Signe ser på dolken og gyser indvendig. "Ja," kommer det med overbevisning, ”lad os blive fri for den." Hestene er begyndt at græsse, da de går tilbage over vejen og ned til kanten af "møllesøen." Nis svinger armen og med et plask for svinder den voldsomme oplevelse, ned under søens blanke overflade. En stund står de og iagttager ringene på vandet medens tankerne går tilbage. Så fanges opmærksomheden af lyden fra vandpresset på møllehjulet for enden af den lille kanal længere henne. Signe har sat sig på hug, og med begge hænder kommer der, godt med vand i ansigtet. Nis smiler og sprøjter forsigtig lidt vand over mod Signe. Men det bliver ikke gengældt hun er alt for optaget, med at få tørret sig nogenlunde tør. "Resten må solen klare," siger hun og vender sig mod hestene. Nis er klar over hun er urolig for tavle kisten, men der er ikke et menneske at se så langt øjet rækker, og han vil gerne blive lidt længere ved vandmøllen. Signe er mere opsat på at komme videre og er gået over på engen igen med Nis i hælende, han hjælper hende op på hesten og rækker hende tavlekisten. Signe smiler da Nis trækker sin egen hest forbi hende og ned til vejen, her tager han et fast tag i hestens manken, og med en let knæbøjning og et hurtigt afsæt ligger han på maven over hesteryggen og næsten i samme bevægelse er Nis i siddende stilling, han rider helt ned til "vaskestedet" og fylde dunken med vand, og nu gælder det om at komme til Ribe uden den tyngende sværddolk i nærheden. De to tavleholdere rider med blikket rettet mod domkirken forude, og nu er de stoppet op ved dæmningen, der fører over åen til Klostret i Ribe. Efter godkendelse, trækker de hestene over dæmningen og videre overmod klostermuren til Skt. Catrinæ klosterkirke og langs med klosterets østside løber åen. De går hen til muren og ser i begge retninger. "Dernede er en munk i gang med sin gerning. Gå ned til ham medens jeg afleverer tavlekisten," siger Nis medens han binder hestene, til en ring i klostermuren. Signe begiver sig ned til munken, der er i færd med at udplante i potter til køkkenhaven, som ligger længere nede langs åen. Et stykke fra ham bliver hun stående og stirrer over på åens anden side. Her ligger en stor lejr, hvor syge og fattige holder til. “Lever De derovre, altid der?” spørger hun højt, henvendt til munken. "Ja," svarer han, de lever af den hjælp vi kan yde herfra klosteret. Vi har, fået bugt med nogle sygdomme," og munken fortsætter. "Før i tiden var de på denne side af åen, men det har Biskop Esger sat en stopper for." Først nu retter han sig op fra sin krumbøjede pottestilling, og ser hen på Signe. "Hvem spørger og i hvilket gøremål?" Signe svarer, at hendes husbond er inde i klosteret for at aflevere en tavle kiste fra abbeden i Haderslev. "Kan jeg sidde her i græsset til han kommer tilbage?" spørger hun. Munken nikker, men får pludselig travlt med at komme ned forbi køkkenhaven og ind i klosteret fra bagsiden. Stor Beslutning 3 | ||||||||||||||
 | haleløs | 2014-06-05 15:41:31 |
spændemde, veldrejet, historisk drama!
Enkelte ting er jeg i tvivl om; vi er ca. midt i 12OO-tallet, ikke?
Heste var vist ikke nær så store, som de er i dag. Folk var selvf. osse noget lavere end nutildags; men Nis, som jo er vokset op på en (fæste)gård forstår sikkert at 'mave sig op' på hesteryggen; dvs. gribe fat i hestens man(ke) og så hoppe, så han kommer op at ligge på maven på hestens ryg, dér, hvor typisk en ridesaddel ligger. Med en til to bevægelser kommer han så op at sidde ;)
Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor han ønsker at skille sig af med dét våben, som har reddet hans' og Signes liv?
venligst ...
Enkelte ting er jeg i tvivl om; vi er ca. midt i 12OO-tallet, ikke?
Heste var vist ikke nær så store, som de er i dag. Folk var selvf. osse noget lavere end nutildags; men Nis, som jo er vokset op på en (fæste)gård forstår sikkert at 'mave sig op' på hesteryggen; dvs. gribe fat i hestens man(ke) og så hoppe, så han kommer op at ligge på maven på hestens ryg, dér, hvor typisk en ridesaddel ligger. Med en til to bevægelser kommer han så op at sidde ;)
Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor han ønsker at skille sig af med dét våben, som har reddet hans' og Signes liv?
venligst ...
| haleløs | 2014-06-06 12:29:51 |
det er en STOR fornøjelse at følge, hvorledes forfatteren gør brug af læser-kritik! ;)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
og der er også en kniv i tøjbylten som er Signes. Bemærk jeg skriver NIS springer ned på jorden og tager fat om kniven under trøjen.
Skal se på om han skal hoppe op på hesten?? har skrevet et større afsnit, lægger det på som to afsnit. så det ikke bliver for langt for læseren inden skift.
Venligst.