 |  | Stor Beslutning 3 |
 |
|
|||||||||||||
|
I mellemtiden er Nis kommet ind i klostergården, kisten sidder godt fast under armen. Munken der følger med, beder ham vente, og forsvinder ind bag en dør. Klosteret er lige så stort som Hagenskov derhjemme. Hvis kirken hører med, så er det større. Nis var igen begyndt at tænke på dem derhjemme, da en lille dør i gangen mellem klosteret og kirken åbner sig. Tre munke træder ud gennem døren og lader den stå åben efter sig. De to første er i sorte kutter, den bagerste går i en næsten hvid kofte, med en sort kappe uden hoved beklædning. Det kraftige lysegrå hår falder naturligt sammen med den anderledes kofte. De to sortklædte munke træder til siden og abbeden går frem foran Nis. "Den kiste er kærkommen her i klosteret," siger han, og rækker armene ud. Nis afleverede kisten, abbeden smiler, og går rask tilbage gennem den åbne dør. Den sidste munk bliver stående. Nis kan ikke holde sin nysgerrighed tilbage. "Hvem fik tavlekisten"? spørger han munken "Abbed Arnfast fra Ryd Kloster." Lyder svaret " han er nadverpræst og skriftefader for en tid her i klosteret. "Du får et kammer i denne klosterfløj, indtil der skal en tavle tilbage. Nu skal jeg vise dig rummet." "Tak," siger Nis "men jeg har min kone med og hun venter udenfor klosteret." Munken står en tid og grunder inden han siger. "Bliv her. Jeg kommer tilbage om lidt." Nis står igen og venter, lidet anende, at han iagttages oppe fra et udkig bag hans ryg. “Hm,” siger biskoppen som har blikket rettet ned mod Nis "Meddelelsen er urørt, måske er han god nok. Selvom abbeden i Haderslev sluttelig skriver, at vi skal tage godt imod munken, der kommer med tavlerne. Min kæreste Arnfast, tag ham i skrifte og find ud af hvad der stikker under." I det samme banker det på ind til de to mænd. Abbeden går hen og åbner. Det er munken med ordene fra Nis. Arnfast tænker lidt inden han siger: "Du kan ledsage dem ned til Skindmagerens hus, han har plads. Konen kan gå til hånde, indtil de skal herfra igen". Munken nikker og Arnfast lukker døren. "Nu ved vi, hvor han er og jeg lader ham hente nårsomhelst", siger abbeden. Biskoppen nikker tilfreds. Munken forklarer Nis, at han og konen kan bo hos skindmageren omme ved åens knæk og lidt efter er de på vej. Trækkende med hestene og med en munk forrest, går de hen langs med rækken af små huse hvor af flere holder tamsvin lige udenfor døren. Skindmagerens hus kan ses på lang afstand og store okseskind ligger i blød i nogle store træ kar der står langs det solide træhus. Huset er noget større end de andre træhuse den vej hen. Hestene bindes til en stang med et skind rundt om. Nis lægger mærke til, at åen helt rigtig, slår et knæk lige bagved huset. Skriftemålet | ||||||||||||||
 | haleløs | 2014-06-06 12:37:03 |
jeg forstår ikke
"I det samme banker det på ind til de to mænd. Abbeden går hen og åbner. Det er munken med ordene fra Nis."
og man garver skind ... med reference helt tilbage til Bibelen og Illiaden
venligst ...
"I det samme banker det på ind til de to mænd. Abbeden går hen og åbner. Det er munken med ordene fra Nis."
og man garver skind ... med reference helt tilbage til Bibelen og Illiaden
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
"Tak," siger Nis "men jeg har min kone med og hun venter udenfor klosteret." PS. Det er ordene fra Nis.
Munken står en tid og grunder inden han siger.
"Bliv her. Jeg kommer tilbage om lidt."
han går op og banker på, ind til de to mænd.
Venligst.
Vendingen GARVER SKIND. tager jeg med i næste indlæg -- stor tak.