 |  | Krise |
 |
|
|||||||||||||
|
Mens jeg parkerer bilen på taget af varehuset, tænker jeg på psykologen, som fortalte mig, at jeg ikke måtte omtale mig selv i datid. Det var venligt ment, vistnok forebyggende. Men hvad i alverden gør man, når man nu engang føler sig i datid? Og når man slet ikke kan huske, hvordan det var at være førnutid? Det må have været skønt, tænker jeg på vej ned ad rulletrappen. Eller også tror jeg bare, det var skønt, fordi jeg ikke kan huske, hvordan det var. Men altså: Når nu ens børn er kommet i den alder, man selv var i, da man sidst syntes, man var levende - er det så ikke ren og skær datid? Jeg skubber indkøbsvognen forbi kundeservice og ignorerer rodekassen med damerester. Eller er hele miséren kulturelt betinget? Fordi man tilfældigves er født og opvokset med et sprog, der simpelthen ikke rummer en særlig grammatisk bøjning af verber i fremtid? Ville det mon hjælpe, hvis jeg flygtede til et lille, faldefærdigt liebhaverchateau i Rhônedistriktet? Så ville jeg da i det mindste have muligheden for at snuble i konjunktiven og drukne i et hav af hypotetiske sætninger - hmm ”¦ og masser af rødvin. Desværre er det jo nok alligevel ikke sådan, klaveret spiller. Men hvem i denne hede, hule, halvkvædede hornmusik kan så fortælle mig, hvad det i det hele taget ér, klaveret spiller? Nå? Hvem ka´? Bilka!? For så står man der ved køledisken og glor på seks et halvt kilo svinekam til 165 kroner, som man alligevel ikke har skygge af chance for nogensinde at æde sig igennem. Hvis ikke det er en hån mod et eksistensielt dilemma, så ved jeg ikke, hvad det er! Aldrig har det været nemmere at overleve. Og aldrig har der været mindre grund til det. I delikatessen udvælger jeg omhyggeligt en lille, lun færdigstegt kæbesnitte, kaldet pindsvin. Navnet passer perfekt til mit humør, og kalorierne sveder i trængsel under den sprøde svær. Jeg kan allerede mærke de oppustede bøvser og fornemmelsen af fedtflydende fordøjelse foran fjernsynet. Så kan jeg lære det, kan jeg! | ||||||||||||||
 | mille | 2011-04-29 10:39:46 |
- altså hvor jeg kom til at grine af den krise, og det selv om den er alvorlig nok - psykologbesøg og overspisning - depression over at være ved at blive gammel - meget genkendelig situation for alle voksne mennesker - og med voksne mener jeg dem over 50 - alt under den alder er umodne børn!
- din skrivemåde er krydret med skøn sort humor med og utraditionel brug af grammatiske begreber - men hvor er det da dejligt, at vi ikke skal tilbringe hele livet i "face-book" alderen med al dens tåbelige overfladiske komik
- din hp skal bare tænde for fjernsynet og se kendisserne mosle rundt i deres køkkener, mad kan de ikke lave (i hvertfald ikke ret mange af dem) - og så lade være med at gå i store indkøbscentre, så er har man efterfølgende ikke bare brug for psykologhjælp men for en indlæggelse på den lukkede.
tak for dejlig læsning - nu fik jeg mit morgengrin - og kan fortsætte i god stemning.
mille
- din skrivemåde er krydret med skøn sort humor med og utraditionel brug af grammatiske begreber - men hvor er det da dejligt, at vi ikke skal tilbringe hele livet i "face-book" alderen med al dens tåbelige overfladiske komik
- din hp skal bare tænde for fjernsynet og se kendisserne mosle rundt i deres køkkener, mad kan de ikke lave (i hvertfald ikke ret mange af dem) - og så lade være med at gå i store indkøbscentre, så er har man efterfølgende ikke bare brug for psykologhjælp men for en indlæggelse på den lukkede.
tak for dejlig læsning - nu fik jeg mit morgengrin - og kan fortsætte i god stemning.
mille
| haleløs | 2011-05-01 12:03:43 |
tjaeh ... når nu man ikke længere er, hvad man har været, DENGANG - da man var 'verdens centrum' ... er det måske på tide at spørge, hvor den så bli'r af ... dén dér forvandling til, hvad man SÅ kunne tænke sig at blive ;)
venligst ...
PS hvis nu du ku' bliv' i konjunktiv ... så sætter kalorierne sig ikke!
venligst ...
PS hvis nu du ku' bliv' i konjunktiv ... så sætter kalorierne sig ikke!
| ligeher | 2011-05-01 12:17:05 |
For pokker da, haleløs - det er et af de mest konstruktive forslag, jeg har fået længe. det med konjunktiven. Det er købt på stedet!!!
| svalerne | 2012-01-11 22:26:45 |
morsom og veloplagt tekst selvom titlen indikerer det modsatte.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
