 |  | Esoteriske Slips Kap. 10 Vagthavende |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 10 Vagthavende Der indløb mange mærkelige henvendelser i politivagten på sådan en almindelig torsdag aften. Den vagthavende, som passede telefonen, havde normalt et godt øre, når han skelnede mellem fulderikker og mere seriøse anmeldere. En mandsstemme anmeldte et indbrud. Der var tilsyneladende ikke stjålet noget, men der skulle være installeret noget aflytningsudstyr... - Hallo, De taler nu med IT-chef Francois de Kue. Jeg kan bevidne, at det, De lige har hørt, er sandt. Hvis De ikke reagerer omgående, risikerer De at gøre Dem skyldig i pligtforsømmelse! Må jeg lige tale med Deres overordnede, eller foretrækker De, at jeg selv omgående ringer til efterretningstjenesten? Politiassistenten foretrak at stille om til snushanerne på 3. sal. Så slap han også selv for at optage rapport. - Lige et øjeblik, jeg forsøger at stille Dem om til specialafdelingen. Francois de Kue fik vist nok en mere kvalificeret kriminalbetjent i røret. Han forklarede hurtigt situationen og de aftalte at mødes på professorens hjemadresse. Mørk og hans datter ville gerne blive hjemme, mens professoren og Francois kørte til Gl.Kongevej. Det varede et par minutter, før en patruljevogn standsede foran naboejendommen. En civilklædt mand steg ud og gik hen imod dem. Han havde sit id-skilt i hånden, Albert Dueholm, kriminaltekniker, sagde han. Professoren og de Kue præsentede sig og viste ham den lille runde dims, der stadigvæk klistrede lidt på bagsiden. - Åh, nej, nu igen, udbrød teknikeren, det anede mig. Se her, en ”k17” er tjenestens seneste opfindelse. - Taler De om PET? Spurgte de Kue direkte. - Desværre, ja. Nu har vi balladen. Lad os gå op i Deres lejlighed hr. professor. Vi tager trappen. På reposen på første sal gik en mand forbi uden at hilse. - Jeg vil tro, at Deres telefon virker upåklageligt nu, meddelte Dueholm tørt, da de hørte manden forsvinde ud ad gadedøren. De tre mænd låste sig ind ad hoveddøren. "Lucide", stod der på det blankpudsede messingskilt. Dueholm ridsede kort situationen op og forklarede, at professoren kunne være helt tryg ved situationen. Der var større magter i spil. De måtte for guds skyld ikke udvise nogen form for usædvanlig adfærd og i det hele taget opføre sig, som om intet var hændt. Han rakte dem et lidt medtaget visitkort og bad dem ringe når som helst, de fandt anledning til det. Han fortalte ikke, at han havde gendkendt manden på trappen. Men ”Skyggen” havde selvfølgelig spottet ham og var blot blevet bekræftet ved synet af den malplacerede patruljevogn. Skyggen burde for længst være gået på pension. Dueholm gik langsomt ned ad trappen. Overbetjenten, der ventede i patruljevognen, så spørgende på ham. - Kør hjem til ”Gården”. Hvis vi er en smule heldige, kan vi nøjes med at skrive: ”Intet usædvanligt at bemærke på anmelderens bopæl”. Det er nok bedst, at vi ikke taler mere om det. Professor Lucide og Francois de Kue vidste ikke, hvad de skulle tro. De sad og kiggede på telefonen. Francois rejste sig og løftede tøvende røret. De hørte begge den tydelige klartone. - Ja,ja, sagde professoren, men hvad med fru Knudsen? Der er ikke meget der kan undgå hendes skarpe øjne, når hun kommer i morgen. - Det må vi hellere overlade til politiet selv at hitte ud af, svarede Francois. Jeg tror ikke, at jeg skal bruge mit værktøj mere her hos Dem. Det er bedre, at jeg kører hjem og beroliger Mørk - og jeg ringer til Dem i morgen. Hvad er Deres nummer på Instituttet? Han trykkede det ind. - Mørk har tid hos mig klokken ti. Har De mulighed for at ledsage ham? Godt, det er mere betryggende for os alle. Jeg er meget taknemmelig for Deres hjælp i dag. Jeg skriver lige mit nummer her på sedlen; sådan - så bliver De også aflyttet. - Farvel så længe, svarede Francois og tog elevatoren ned. Esoteriske Slips Kap. 11 Sylteglas Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
