 |  | Damp |
 |
|
|||||||||||||
|
”Din fucking bums!” Han råber ordene med et forvredet ansigt, ånden er helt tæt på mit ansigt, og jeg kan mærke små stænk fra hans spyt ramme mine øjne. Han griner skingert mens hans blå øjne spræller af liv og søger i alle retninger, ind i mellem fokuserer de i splitsekunder på mine, som om de afventer en reaktion. Men han er hurtigt videre. Han iler ned over dækket og hamrer til rælingen med hans flade hånd, musklerne i hans overkrop er spændte, ryggen er krum og albuerne peger væk fra kroppen og giver gangen et monotont men voldsomt sving, selvom resten af hans krop udtrykker en polyrytmik aldrig set før. Han stopper op og griber fat med begge hænder i rælingen og strækker sin krop ud over mens han råber ud mod vandet i bugten og de få både der ligger i nærheden ”Din perker, din fuuuucking bums, peeeerker, buuuums, I get hard in the mother fucking pain!” Han løber tilbage mod mig mens han hujer og klapper i hænderne, han når akkurat at bremse op foran mig og i samme bliver hans ansigt forstenet, underkæben krænges udad, så tænderne i undermunden når at glinse i den caribiske middagssol, hans øjne bliver helt tomme og stirrer blindt ind i mine, mens han uden at fortrække en mine hvisker ”skal jeg smadre dig, hva' din bums!” Livet vender tilbage i øjnene sekundet efter og smilet toner frem på ansigtet, ”jeg ta'r pis på dig. Din bums!” Ansigtet toner over i realplan. ”Lad mig lige låne en smøg” siger han. ”Nej” siger jeg. ”Du kan jo spørge pænt”. ”Lad mig nu låne en smøg, din svans!” siger han nu, tæt på råb. ”Nej, ikke når du taler sådan”. Han kaster hænderne ned lags siden og giver små hop som var han pludselig et lille barn og vender hovedet på skrå. ”Jeg kan godt lide dig” siger han. ”Må jeg ikke godt få en cigaret, hvad? spørger han med umiddelbar uskyld og tilstedeværelse i stemmen. Jeg når ikke at svare ham, før han råber ”Giv mig nu en smøg mand!” | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
