 |  | Hvordan?! |
 |
|
|||||||||||||
|
Hvordan kan man være så blind at man ikke kan se den ulykke man forårsager at man ikke kan se hvad man gør ved andre Hvordan kan man være så dum at man ikke stopper imens legen er god at man tror alt er godt, når det er elendigt Hvordan kan man være så egoistisk at man kun vil se sin egen version af verden at man kan skubbe andre ned, for selv at komme op Men hvor er det godt at jeg har set hvad det kan gøre at jeg kan bryde fri, når man er blind, dum og egoistisk | ||||||||||||||
 | Forfatter in spe | 2012-02-04 11:15:00 |
Fint digt om et menneskes erkendelser omkring nogle af livets svære beslutninger.
Rent strukturelt hænger digtet virkelig godt sammen, da sidste linie netop binder det hele sammen. Det er kort og straight to the point - det er flot formuleret.
/Jesper
Rent strukturelt hænger digtet virkelig godt sammen, da sidste linie netop binder det hele sammen. Det er kort og straight to the point - det er flot formuleret.
/Jesper
| Dragonfly | 2012-02-04 11:16:27 |
tusind tak for rosen :)
| haleløs | 2012-02-04 19:16:26 |
ENIG med Jesper ... dog tror jeg, du mener 'forÅRsager' i 2. verselinie 'den ulykke man forsager' ?
venligst ...
venligst ...
| Dragonfly | 2012-02-04 19:18:25 |
dummefejl, sorry :i tak for rettelsen :)
| Nadia K | 2012-03-04 21:11:40 |
Virkelig godt digt! Kender godt følelsen, så digtet 'bimlede' rent ind hos mig :-) ..
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
