 |  | Logbog Kap. 32 Egely genopføres |
 |
|
|||||||||||||
|
Henny og Rønnebæk hilste på de to damer i receptionen og meddelte deres ærinde. Stemningen var tydeligvis afdæmpet. - Nu skal jeg, sagde Lillian og smilede til Henny og bankede på Helenes dør. - Ja, lød det omgående fra Helene, der sad og snakkede med direktøren. - Kom ind, sagde Clausen og åbnede ind til sit eget kontor; nå, hvad er det sker nede på Egely? Det var jo en fredet ejendom. - Ja, dér har vi også et problem. Med nedtagningen, svarede Rønnebæk. - Vi kunne for den sags skyld bare lade skidtet rive ned, supplerede Henny. - Vi har måske en fælles interesse i, at det gøres mere skånsomt af folk med forstand på eventuel genopbygning? - Ja, hvis det muligt, svarede Clausen. I hvert fald gøre en genopbygning mulig. - I så fald må De stå inde for, at Rygård betaler for de nødvendige fagfolk. Men vi kan ikke under nogen omstændigheder standse vores del af arbejdet. Hvis De giver mig en skriftlig bemyndigelse allerede i dag, kan vi måske lige nå at undgå at ødelægge noget. Clausen bippede på Helene. - Har du tid til at udarbejde et lille notat for mig? Det haster. - Ja, så har jeg tid, svarede Helene. De satte hende ind i situationen. Rønnebæk kontaktede straks de tre mænd på specialholdet og bad dem om at få fat i den entreprenør, der plejede at arbejde for dem. De skal helst starte i dag, beordrede han. Overtidsbetaling? Øjeblik”¦. Clausen nikkede. - Ja, jeg er her igen”¦, men kun frem til kl. 21.00. Så må de fortsætte i morgen, når det er lyst. Rønnebæk kendte deres nattakster og priser for opsætning af lamper og lys. Andersen busede ind i receptionen. - Maleren, sagde han bare og bankede på Helenes dør”¦ - Hun sidder inde hos direktøren og politiet”¦ Andersen gik uden videre ind hos Clausen uden at lukke døren efter sig. - Jeg har fundet”¦ fundet malerens anhænger nede ved indkørslen. Rønnebæk rejste sig og spurgte: Er det mærkeligt? - Han gik aldrig nogen steder uden cykelanhængeren”¦ aldrig. Rønnebæk ringede omgående til specialholdet igen. - Åh gudskelov at I ikke er taget hjem. Andersen har lige fundet malerens vogn. Kan I komme til at undersøge kælderen straks? Der kan være tale om en døende mand - eller liget af ham, er jeg bange for. Hold jeres telefon åben og fortæl hvad I ser... De smed hvad de havde i hænderne og gik ned ad den udvendige kældertrappe. Døren havde brandvæsenet smadret, så det var nemt at komme ind den vej. - Vi er i kælderen nu - rummet er 4 gange 8 meter - to meter højt - der stå lidt vand på gulvet - mange malerier - her er ikke en lyd - to staffelier - stort arbejdsbord - forskelligt værktøj - nogle haveredskaber - længere fremme er dækket sunket en del - næste rum 4 gange 6 meter - gamle tomme vinreoler - indvendig kældertrappe er delvis brændt. Her er dækket skredet ned. Vi kommer ikke længere. - Nej, svarede Rønnebæk. Har i brugt varmesøgeren? - Ja. Intet unormalt udslag. Vi trækker os ud. - Jeg kommer om fem minutter, svarede og sluttede Rønnebæk og vendte sig om mod Andersen. - Vil De køre med derned, spurgte Rønnebæk, jeg skal have bilen i nærheden. - Joh, mange tak; ligger maleren nede i kælderen? - Det formoder vi ikke. Men vi må sikre os. Uanset om han er levende eller omkommet i flammerne. De drejede ind ved Egely og parkerede bag politiets kassevogn. Andersen gik hen mod de tre tilsmudsede mænd. - Kom det er her henne ved buskadset, sagde han og gik i forvejen. Dér lå anhængeren med bunden i vejret. - Jeg har jo nok lavet et ordenligt hak i den med leen, sagde Andersen. - Stå lige stille, sagde Rønnebæk, se efter hans cykel. Den må være her. Men lad være med at trampe rundt i græsset”¦ - Dér; dér er den sagde en af opdagerne, der er noget, der skinner; det må være en cykelklokke. - Nu mangler vi bare maleren. Andersen, vil De med tilbage til hovedbygningen? Jeg kører derop nu. - Hallo, Henny, cyklen er fundet, og anhængeren. Jeg kommer op nu. Opdagerne nåede ikke at fortælle om den ”lobster” lægtehammmer af nyere model, som de havde fundet under trappen til første sal. Da Rønnebæk drejede ind på gårdspladsen, spurgte han pludselig: - For resten, Andersen, De fortalte mig, at De sidst så maleren i slutningen af august. Hvor mødte De ham? - Tja, jeg havde været nede med noget rent tøj til ham”¦ Ja, det var”¦ det må have været om fredagen”¦ ja, fredag , vist nok den 28. Siden har jeg ikke set noget til ham. Helene havde udarbejdet et kort notat, som Clausen havde underskrevet, om ansvaret for betaling af alle udgifter vedrørende nedtagning og opbevaring af resterne af ejendommen. - Tja, det må vel være godt nok, sagde Rønnebæk. Jeg har brug for en computer, der kan mailes fra og til. - Værs’god, sagde Helene og skubbede døren op ind til til sit kontor. Sig til, hvis jeg skal hjælpe med noget. Henny rejste sig og fulgte efter Rønnebæk ind og lukkede døren. - Vi må have fat i nogle bygningstegninger af Egely. Og et billede af den ukendte mand fra Mariebjerg, der ligger på intensiv afdeling. Billedet skal mailes til Rygård; helst nu”¦ Ellers kører jeg sgu derind med Andersen og fru Rosenkilde. Jeg går ind til dem igen. - Ja, det må De undskylde, men nu går det stærkt. Hvor kan jeg finde nogle bygningstegninger af Egely? - De ligger da på min computer, svarede fru Rosenkilde, som den naturligste ting i verden”¦ - Vil De vise mig hvordan om et øjeblik? - Det kan jeg da gøre herfra med det samme. Må jeg låne din, spurgte hun Clausen? - Ja, selvfølgelig, svarede han og rejste sig, så hun kunne komme til. Det gjorde ikke Rønnebæk meget klogere. Han prøvede at memorere samtalen med den beskrivelse af eftersøgningen, som de to pionerer havde givet ham. Varmesøgeren ville kun have givet udslag, hvis manden var i live. Henny kom ind til dem og arbejdede hurtigt ved mailboxen i Helenes computer; - Nu har jeg fået tre billeder fra hospitalet af mandens ansigt og nogle data på ham, hvis du vil se? DNAet har ikke givet noget resultat, sagde hun. - Om jeg vil? Ti sekunder efter sad han ved siden af hende og kaldte på Clausen og fru Rosenkilde. - Ja, det er ham, sagde de i munden på hinanden. Der kan ikke være tvivl. - 64 år, læste Henny højt, 1 meter og 79, 65 kilo, ingen tatoveringer, ingen større ar. - Hvad med smykker? - Jo. En treslået guldring, slidt, venstre hånds ”guldbrand”, (fjerde finger), har båret briller, ”¦ - Tak”¦ - Nu er prisen ligegyldig, sagde Clausen, nærmest til sig selv. Nogen må jo vide hvem han er og melde ham savnet”¦ - Jeg beder jeg om at få ham efterlyst, svarede Rønnebæk. Så må vi håbe, at journalisterne ikke blæser sagen alt for fantasifuldt op. Han ringede denne gang først til Kristoffersen for at alliere sig bedst muligt. - Ja, OK, svarede kommissæren. Men du er klar over, at du kan starte en lavine? - Nåh, faen heller vel, denne gang er der jo ikke en køn teenager som blikfang”¦ - En løbeild kan vi muligvis kontrollere - men lige nu lugter det nærmest af steppebrand. For guds - og ikke mindst din egen skyld, Rønnebæk - vi skal have håndgribelige beviser og en troværdig argumentation på plads. - Det er jo det jeg arbejder på, svarede Rønnebæk og afsluttede samtalen. Ha, måske kunne en lavine slukke løbeilden”¦ den kommissær var sgu ikke kedelig. Så kom opringningen, som han frygtede: Vicepolitidirektøren ville se Henny og Rønnebæk på sit kontor klokken seksten. Viceren var hundeangst for pressens blodhunde, men mindst lige så bange for at ringe hjem og søge sin kones forståelse for den truende aflysning af middagen hos svigerfamilien. Nu var klokken 15:30. Urimelige krav over for Rønnebæk? Muligvis. Ja, men uundgåelige. En tjenstlig ordre kunne tilsidesættes; men hans egen kones vilje? Gid pokker havde det hele”¦ Nu var der lige lagt låg på Rygård”¦ På vej mod politigården, blev Henny og Rønnebæk enige om at stille vicedirektøren over for et ultimatum: Han måtte enten selv i egen høje person indstille hele sagen og droppe efterlysningen og indstille samarbejdet om nedrivningen, eller lade de to fortsætte efterforskningen. Stakkels vicer, tænkte Rønnebæk. Henny var iskold. Logbog Kap. 33 Tabloidpressen som politiets redskab Links til øvrige kapitler: Oversigt Kapitler i Logbog | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
