Sarah Waters | ||
|
||||||||||||||
Hej med jer. Jeg er blevet forelsket.. jeg er blevet forelsket! Og dette i en helt igennem fremragende og interessant forfatterinde. Sarah Waters. Hun skriver (for at bruge en rigtig slidt kliché, men i dette tilfælde er den bare så passende!) som englene flyver! På det allerstørste vil jeg anbefale jer, at læse 'Tipping The Velvet' og læs den allerhelst på engelsk. Den er så smuk og rørende og fængslende. Jeg fik den anbefalet og har aldrig været mere glad for en boganbefaling end denne (og så lige Murakami). Waters beskriver hver agt helt ned til mindste detalje.. så hvis man er til detaljerede fortællinger, i form af et øjenbryns hvælving og en beskrivelse af en østers åbning, så bør man klart give sig i kast med Sarah Waters' universer. Og nå ja, så skyldes det vidst lige at nævnes, at hovedplottet er en ung kvindes identitetsudvikling og opdagelse af, at hun er tiltrukket af kvinder og ikke mænd; hvilket ikke er anset som okay i slutningen af 1800-tallet hvor fortællingen udspiller sig. Vi følger hendes rejse fra barndomshjemmet til Londons teatre (hvor hun optræder forklædt som dreng) til Londons hjørner til riges huse og fordømmelser, til møder med dominerende mænd og kvinder, til fortids overhalinger og store identitets overvejelser osv. Hvis det ikke var fordi, at jeg er nu gået igang med 'Fingersmith', som også er skrevet af Waters, så var jeg startet forfra på 'Tipping The Velvet' med det samme! Gør jer selv den tjeneste... søg efter Sarah Waters og nyd hendes enestående evne til, at gøre små ting størst! |
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!