 |  | Fanden tage dig, København! |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg er bare endnu én, der er håbløs, og er bange for at miste alt det, der holder sammen på mig - og mit ofte knuste hjerte. Jeg er én af dem, som græder bare ved tanken om, at opleve noget af det anti-klimakse, der sker på film. For på film er det sørgelige altid tragisk og ulykkeligt og flå mit hjerte ud og tramp på det-sørgeligt. Og det kan jeg ikke klare at stå model til. Det er jeg ikke voksen nok til at kapere. For jeg har altid drømt om kærlighed og filosofiske debatter over stearinlys, kys i karamelsovs og sex i forlystelsesparker. Og hvor er det skræmmende, at jeg midt i drømmene - har mulighed for, at få knust mit hjerte én gang for alle. Så jeg kan skrive digte, flere digte om ulykkelig kærlighed og tårekanaler så dybe, nedbidte negle så grelle fordi jeg ikke hænger sammen. Fordi kærligheden forlod mig. Fordi jeg gav den lov til at finde mig. Uforbeholdent. I København. Og hvor jeg elsker København. Hvor jeg hader København. Hvor jeg elsker at elske. Min kæreste. Og hendes ben. Hendes evne til at lime mig sammen igen. For jeg er bare én af dem, der ikke altid kan styre mine følelser. Eller noget som helst andet. Jeg er én af dem, der har brudt et mønster og ønsker sig at se verden fra et fly, se en mint-pastil på en pude og drikke mig upassende fuld fra indholdet i en alt for dyr mini-bar. Jeg er én, der lydløst eksploderer ved tanken om at blive efterladt. I mørket. Mærket for livet. Fordi jeg endelig hengav mig og kastede kys og kager og konfetti på hendes krop. Så vi ville være hyped på sukker og sex og lykkerus. Og hvor ville verden dog være vidunderlig hvis vi kunne være liderlige hele tiden - og folk passede sig selv. Jeg er bare én af dem, der foretrækker hjerte fremfor smerte, fordi jeg går i stykker af alt for meget tavshed, alt for lidt opmærksomhed. Alt for stort et sår. Og må fanden tage dig, København. Hvis du pludselig er kulissen til min film. For jeg er jo bare én af dem, der vil kysse til alt for lyserød baggrundsmusik imens regnen lægger sig som et skjold. | ||||||||||||||
 | chilsen | 2014-03-03 09:36:39 |
Okay det her er virkelig mærkeligt! Altså ikke dit digt! Men Michael og jeg kom i går til at snakke om dig, fordi jeg fortalte ham at jeg havde læst din bog færdig. Vi snakkede om hvordan alle dine digte var så lykkelige, og det at du virker som en der ikke lader nedture og negativitet trække dig ned. At du ser på det positive og ikke lader dig slå ud af alt det lort verden indeholder. Det sagde jeg til Michael, og så skriver du et digt hvor du skriver: ''Jeg er bare én af dem,
der foretrækker hjerte fremfor smerte,''
I går skrev jeg også en note ind, hvor også jeg brugte film og det at man oplever noget der kan virke som film, og det er så underligt at du har skrevet det her.. xDDD
Men det er et fedt digt! Det er sjovt at se noget anderledes fra dig (Y)
der foretrækker hjerte fremfor smerte,''
I går skrev jeg også en note ind, hvor også jeg brugte film og det at man oplever noget der kan virke som film, og det er så underligt at du har skrevet det her.. xDDD
Men det er et fedt digt! Det er sjovt at se noget anderledes fra dig (Y)
| NannaLA | 2014-03-08 09:18:26 |
Ps. De næste digte jeg arbejder på, bliver mere i denne her stil, da det er egenskaber som empati, selverkendelse, realitetssans osv, der mistes. Så keep your eyes open og nyd den u-glorificerede virkelighed ;-)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Ha ha. Jeg læste godt din note, og smilte ved tanken om, at jeg selv lige havde færdigskrevet denne tekst. Ret så skæbnebestemt ;-)