Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Logbog   Kap.   49   Præst taget i spritrazzia
Logbog Kap. 49 Præst taget i spritrazzia


Forfattersiden.dk
Forfatter: nhuth
Skrevet: 2013-02-09 21:46:59
Version: 1.44
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 




Kapitel 49


Torsdag morgen den 4. oktober


Præst taget i spritrazzia

  
  Da Rønnebæk klokken 8.30 ringede til retsgenetisk, havde de endnu ikke modtaget materialet, men de forventede at få en kørsel omkring klokken ti, hvor han var meget velkommen til at komme ind og hjælpe dem med at finde relevante spor.
Da han orienterede Kristoffersen om, hvornår han ville tage derind, nævnte kommissæren mailen fra Europol.
-   Jamen for h.. udbrød Rønnebæk. Carrera! Det navn er jeg stødt på for nylig! Ganske nylig! På et skilt på en væg...  
Der var kun syv personer med dette navn i registeret, heriblandt en hospitalspræst”¦  Det kunne kun være ham. På nettet fandt han hurtigt frem til hospitalets informationsside: ”Hospitalspræst Paulo Carrera!” Og nu en Cesaro Carrera!
-   Så er sagen vel enkel. Vi skal bare have en blodprøve fra ham, sagde Henny.
-   Ja, ”bare og bare”. Hvis vi har ret i vores teori, vil kravet om en blodprøve skræmme ham ud af landet hurtigere, end vi kan stave til DNA!
-   Kan vi ikke bare knalde ham i en ”tilfældig” spritrazzia, foreslog Henny.
-   Jeg tror ikke præsten drikker alkohol.
-   Nej, men vi kan jo komme til at bruge et alkometer, der viser forkert?
-   Fandens så kreativ du er. Men lad gå. Kører han overhovedet bil?
-   Mon ikke? Øjeblik”¦
-
-   Ja, han står som ejer og bruger af en fem år gammel”¦
-   Godt. Prøv om du kan lokke Kristoffersen med på idéen. Jeg kører til retsmedicinsk nu.

   Rønnebæk havde medbragt hele dossieret om mordet og oversigten, da han troppede op på instituttets DNA-afdeling. Politiets papkasse var kommet og to hvidkitlede genetikere havde den stående foran sig.
Styk for styk gennemgik de sammen med Rønnebæk kassens indhold.
-   Stop, sagde Rønnebæk, stålwiren dér; prøv at se nærmere på dens flossede ender. Er der noget?
-   Et øjeblik”¦ det er ikke meget. Muligvis blod eller maling”¦ Vi kan da prøve.
-   Godt, og så skal der også være et lille reagensglas med rester, der er skrabet af gulvbrædderne på åstedet. Prøv det og kør et matchforsøg”¦  Kan I modtage en mail med en DNA-profil fra det tyske politi?
-   Ja, rent teknisk er det ikke noget problem. Vi må bare ikke selv bede om den”¦
-   Det ordner jeg, sagde Rønnebæk.
*

Patruljevognen havde lokaliseret præstens bil på hospitalets parkeringsetage. Kristoffersen havde beskrevet den midaldrende mand, der ville komme og køre derfra, formentlig omkring klokken femten.
Klokken 15:20 satte føreren sig ind og kørte ned mod Ringvejen. De to betjente i patruljevognen fulgte ham på god afstand. Efter ti minutters kørsel blinkede de ham ind på en vigeplads.
Førerbevis og registreringsnummer blev tjekket.
-   De blinkede ikke af, da De drejede til venstre sidste gang. Har De drukket alkohol?
-   Nej, ikke en dråbe.
-   Så har De vel heller ikke noget imod at blæse her?
-   Ikke spor, svarede præsten.
-   1,1 promille, viser alkometeret. De er sigtet for spirituskørsel og De skal afgive en urinprøve og en blodprøve. Nu bliver De kørt til stationen, hvor en læge vil foretage det fornødne. Lås Deres bil og sæt Dem ind på bagsædet af patruljevognen.
Den anden betjent, som havde ligget på knæ og kontrolleret dækmønsteret kom hen og ledsagede præsten, der bedyrede sin uskyld.

   Fem minutter efter, at den tilkaldte læge på stationen havde taget de to prøver og fortalt betjentene, at alkometeret var defekt og værdiløst, måtte de to betjente beklage hændelsen og køre ham tilbage til hans bil.
Kristoffersen kaldte lidt senere betjentene op og takkede for deres hjælp.
-   Vi var nødt til at gøre det sådan, forklarede han; den lille aktion gav pote; jeg kan ikke forklare mere på nuværende tidspunkt.

   Da Rønnebæk kom tilbage til stationen, briefede han Kristoffersen. Præstens bil var nu udstyret med en lille GPS-sladrehank, som muligvis ikke ville vise andet, end hvad de forventede. Men der var da en chance”¦  
Han videresendte mailen med DNA-profilen fra Hamborg til genetikerne, som han havde lovet og anmodede dem nu om hurtig assistance. Dé der blodspor på enden af stålwiren stammede næppe fra Askhøj...
Bare de ville skynde sig lidt.
Fingeraftrykkene af Raul Gonzales/ Cesaro Carrera kom på mailen til Kristoffersen klokken halvtolv.
-   Rønnebæk, kaldte han! Kom lige ind igen”¦ Se her, fin kvalitet. Prøv dem.
-   Tak sagde Rønnebæk. Kryds fingre”¦
Da programmet havde søgt i ti-femten minutter uden at finde noget navn, forsøgte han at sammenholde aftrykkene med den smule aftryk, de havde fundet på injektionssprøjten fra bådehuset. Programmet arbejdede kun i få sekunder og gav følgende melding: ”muligt sammenfald, chance: 98,2%. Bør efterforskes”.
-   Ha, "bør efterforskes", sagde han til Kristoffersen. Det er jo der vi gør, din dummernik! Nå, undskyld, de sidste ord var til computeren. Seriøst.
Kristoffersen smilede overbærende og ringede til politidirektøren.

Hun var lige kommet fra møde med vicedirektøren og og to folk fra PET. De var blevet enige om at nedsætte en såkaldt ”task force”, som med Rønnebæk som leder kun skulle arbejde med efterforskning i sagen om Rygård.
Specialstyrken skulle blandt andet afhøre ”Ventilen”, som havde mobiliseret den forsvarsadvokat, som var kendt for at bistå bandemedlemmerne.

Rønnebæk kunne ikke skjule sin forbavselse, da Kristoffersen overbragte ham den gode nyhed.
-   Mig? Leder? Du må have hørt forkert?
-   Nej. Der er bevilget fem fuldtidsværk på ubestemt tid. Du får besked om hvilken mand PET sætter på holdet. De andre tre udpeger du. HBH vil have navnene om en halv time.
-   Det er urimeligt. Jeg er ikke en gang blevet spurgt! Jeg skal lige tale med Henny om det.

-   Jeg hørte godt, hvad han sagde, sagde Henny. Nu har du langt om længe fået det, som du vil.
-   Jeg gør det kun, hvis du vil være med”¦
-   Tak, jeg er med. Hvem er den tredje?
-   Det kan du bestemme”¦ jeg er sgu mere bekymret for PETs repræsentant.

-   Vi bliver jo nødt til at afhøre Ventilen igen. Hvad kunne han få ud af at slå Askhøj ihjel? Så ville han jo aldrig få penge ud af ham? Men denne gang har han sin advokat med.
-   Nåh, ham ”Bullterrieren”.
-   Hvilke konkrete beviser har vi mod Ventilen? Ingen. Han benægter at have slået Askhøj ihjel. Ville én mand alene kunne løfte Askhøj så højt op uden at efterlade spor på liget? Nej, vel?
Hvorfor fandt vi hverken Ventilens eller Askhøjs fingeraftryk på sprøjten?
Kan du se dommeren for dig? Og Bullterrierens triumf?
Jeg tror, at der var endnu én til stede i bådehuset. Måske Cesara Carrera! Vi véd, at han har været her i landet tidligere. Formentlig illegalt; som han ville være det nu, hvis tyskerne ikke havde nappet ham i Padborg. Spørgsmålet er: ”Hvad skulle han her denne gang”? Besøge hospitalspræsten?

Pokkers, at de ikke lod ham løbe, udstyret med en skygge efter sig.

Henny gav ham et kys på kinden. Din næse fejler heller ikke noget. Hvem skal vi have som trediemand?
-   Gajolsen! Svarede Rønnebæk. ”Ringbindenes Herre”! Hvorfor ikke?
-   Nja,”¦  mener du det?
-   Ja, jeg kender ham og hans finurlige tilgang til arbejdet, som ofte har givet pæne resultater.
-   Nå, ja, OK med mig.
Kristoffersen bankede på og blev lukket ind.
-   Nå, hvad bliver det til. PET sætter en frue på holdet. Nå, ja, altså ”Jomfruen”, som de kalder hende. Du véd hende med korsettet fra mødet i Gentofte. Øjeblik”¦ fru Strahm. Jeg bogstaverer: ”S som sierra, T som””¦
-   Ja, tak. Det er nok. ”Fru Stram” rækker. ”¦ Vi sætter Gajolsen på holdet. Bare fruen holder sine ben over kors, så går det nok.
Bare tanken om hendes bh gav stof til mere end eftertanke. I guder.

-   Åh nej, ikke hende, sagde Henny og afbrød hans tankegang. Men hun er den bedste til jobbet og den der véd mest om, hvad der kan bringe de bedste mænd på afveje. Her kan du intet stille op.  
Rønnebæk kikkede undrende på hende.
-   Mine egne, vist nok ret almindelige seksuelle præferencer, som du kender bedre end min egen kone, spiller ingen rolle. Det her, er en sag, som bliver behandlet lige så sagligt som andre.
-   Ja, det er det, jeg er bange for. Lad hende være. Hun er lesbisk, for hulen. - Gajolsen og Jomfruen! Jo, det går rigtig godt! Herregud; alle mænd går efter kvindebryster. Store eller små; mest store. Hvorfor skulle du være anderledes. Jeg synes sgu da også, at hun er flot. Hvordan ser din kone ud?
-   Hva? Det ved jeg ikke. Sådan ganske almindelig”¦  Hvorfor det?
-   Fordi du er totalt brystfikseret. Benægt det ikke, eller jeg modbeviser dig på stående fod.
-   Jamen søde Henny, jeg er bare en mand. Er det forkert?
-   Nej, tossehoved, ikke forkert, men for meget lige nu. Rønnebæk tænkte, så det knagede.
-   Hvordan ville du kunne modbevise mig? spurgte han oprigtigt.
-   Det skal jeg sige dig, hvis du er frisk?....- Det er ret enkelt,”¦jeg kunne godt, men jeg vil ikke. Vi to kunne bruge lejligheden til at forføre hende og vædde, om hvem der vandt. Men vi ville alle tre tabe. Jeg synes, at det er helt fint, at en kvinde i din alder gider flirte endnu. Men ligefrem gøre hende ked af det, vil jeg ikke. Glem hende, eller tag hende for alvor. Du er jo ikke typen, der kan administrere to kvinder ad gangen.

*

I sin forberedelse til den lille specialenheds første møde havde Henny og Rønnebæk opstillet tre centrale spørgsmål.
- Hvorfor havde Europol holdt Cesaro Carrera under observation i fem-seks måneder? Hvis det var som et led i narkoefterforskningen, havde de holdt det godt skjult.
- Hvor havde Cesaro opholdt sig i det halve år?
- Hvilke resultater var der kommet ud af aktionen på plasticfabrikken?

-   Jamen alt det ligger jo uden for vores rækkevidde, indvendte Henny.
-   Ja. Det hele sander til, fordi vi ikke "kun" har en mordsag men et bureaukratisk kommunikationsproblem, som bremser ganske ordinært politiarbejde. Denne ”task force” er vel for hulen ikke indsat som bremseklods eller ”stopbom”?

De fremlagde problemet for Kristoffersen, som lovede at gøre hvad han kunne. Noget måtte PET slippe ud, hvis den samlede indsats skulle lykkes. Kun politidirektøren havde mulighed for at gribe ind.
Uden om vicedirektøren ringede han direkte til HBH og bad hendes sekretær om at få HBH i røret.
Hun lyttede intenst til kommissæren og vejede sit svar på en guldvægt.
-   Du har nok ret. Jeg kan nu oplyse, at Cesaro Carrera er blevet overført til Stammheim. Han vil der komme for retten og blive anklaget for mindst fire mord, heraf ét, som vil interessere Rønnebæk: Mordet på Victor Hansen i London.
Cesaro Carrera er lejemorder fra Rio de Janeiro. Han har været udsendt på adskillige missioner i Europa. Vi har fået hans DNA-profil pr mail. Jeg sender den videre til dig.
Vi venter fortsat på resultater af undersøgelser på plasticfabrikken. Meget tyder på at lastbiltransporten gør holdt på vejen fra fabrikken til havnen i Gdynia.
-   Mange tak, sagde Kristoffersen, det er en stor hjælp.
-   Det var så lidt. Resten må Rønnebæk selv lokke ud af fru Strahm.

Henny havde ikke regnet med, at de kom videre i dag, da Kristoffersen bad dem begge om lige at kikke ind.
-   Direktøren forstod udmærket vores dilemma, sagde kommissæren. Jeg har lige talt med hende og hun fortalte mere, end jeg havde turdet håbe.
-   Ja, ja, fortæl, sagde Rønnebæk.
Kommissæren refererede samtalen med HBH.
-   Jeg troede Stammheim var til terrorrister, sagde Henny.
-   Det er i hvert fald topsikret. Og sikkert velegnet for lejemordere, svarede Kristoffersen. Men nu har vi hans profil. Den ligger i din indbakke, Rønnebæk.
-   Tak, svarede Rønnebæk, jeg går straks i gang. Men”¦ hvad med Lydia Hansen? Kender hun noget til Cesaro fra Rio? Jeg vil gerne sidde over for hende, når hun hører, at brorens trafikulykke i London var et planlagt mord.
    
Logbogens personer - Oversigt (ikke færdig)

Logbog Kap. 50 Rejesalat til bødlen
Links til øvrige kapitler: Oversigt Kapitler i Logbog



Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk