 |  | ven |
 |
|
|||||||||||||
|
Gamle ven -dig kender jeg gennem tiden Guitar fingre i et værelse af garn Umulige ven -dig har jeg set Udbrud i forvirring og skuffelse Bag ordene ligger sorgen Bag stemmerne ligger ydmygheden Kæmper med en sandhed en tro en anerkendelse I kroppen ligger endnu glæde, mere lyst Strammer op og smadre dørene hvor tårerne samles helt alene i mange hjem i barndommens glemsel og uro minder i klippede film Stræben efter at være- noget- eller noget andet Skoene lister dig stille forbi alt imens hukommelsen glemmer den virkelige dig og du finder dig selv | ||||||||||||||
 | nhuth | 2012-06-24 12:31:45 |
Hvor er det bare et smukt digt. Ikke uden problener - men sandelig løfterigt.
Sprog og billede smelter sammen. Herligt.
Vh. Nhuth
Sprog og billede smelter sammen. Herligt.
Vh. Nhuth
| Miamia | 2012-06-24 13:07:51 |
Tusind tak!
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
