 |  | MORD PR REFLEKS |
 |
|
|||||||||||||
|
Oplæg til kriminalthriller PROLOG En sen aftentime i Fløng ved Hedehusene. Han tørrer sved væk fra ansigtet og bakser liget af den unge kvinde hen på det blå gulvtæppe, der ligger foran dobbeltsengen. Alt var gået galt. Han havde betalt ludderen fem hundrede kroner for et skide blowjob og så kunne hun ikke få den til at gå på ham, havde tilmed hånet ham. Hvad bildte sådan en skide ludder sig ind? Ikke noget at sige til han var gået over gevind, man håner sgu da ikke en mand i sådan en situation. Det var klart hendes egen skyld, hun havde jo ikke haft skygge af situationsfornemmelse. Ophidset sparker han ind i siden på den livløse skikkelse, der ligger på gulvet foran ham. Hun ser ikke ud til at være mange dage over femten. Grotesk ser hun ud som hun ligger der, smurt ind i blod, med blottet underliv og en overdreven makeup. Han tager en dyb indånding og begynder langsomt, at rulle liget ind i gulvtæppet der er oversprøjtet med klæbrigt blod. Det giver et sæt i ham, da det ringer på døren. Klokken er kvart over elleve, hvem kan det være der vil ham noget på så sent et tidspunkt? Der er lys overalt i huset og radioen er tændt. Personen der står uden for døren og venter på han skal åbne, kan ikke være i tvivl om, at der er nogen hjemme. Heldigvis har han husket at trække gardinerne for. Der er underligt stille, han kan mærke pulsen banke hårdt og hurtigt. Stilheden brydes brat, da det igen ringer på døren. Han kaster et blik ned af sig selv og opdager først nu de mange blodstænk, der er overalt på hans bukser, skjorte og sko. Febrilsk tager han sin morgenkåbe på for at skjule de afslørende røde plamager. Så lukker og låser han døren ind til soveværelset, hvor liget ligger indrullet i det lyseblå gulvtæppe. Da han igen står inde i stuen kan han høre det pusle ved dobbeltdøren, der fører ud til udestuen. Heldigvis er den aflåst. Hvem er den person der har tiltvunget sig adgang til hans hjem? Han kan ikke tænke klart, sveden hagler af ham og får t-shirten til at klæbe til overkroppen. Hjertet hamrer hårdt i brystet. Hvorfor sker sådan noget lige efter han har begået den værst tænkelige af alle forbrydelse? Hjernen er slået fra og han kan ikke tænke rationelt. Han går som i trance ud i køkkenet og trækker langsomt en filetkniv ud fra knivblokken. Det er kun fire dage siden han sleb den og ved at den er skarp som et barberblad, han er ekspert i at slibe knive. Der er blevet helt stille, lydene fra udestuen er nu forsvundet. Måske er personen blevet træt af at vente på en reaktion fra ham. Han knuger så hårdt om skaftet på kniven, at knoerne bliver kridhvide. Som et rovdyr lister han sig på strømpefødder foroverbøjet hen og lægger øret til dobbeltdøren. Ikke en lyd at høre, kun en underlig fortættet stilhed, som den man fornemmer lige inden et uvejr bryder løs. Der lyder et brag da hoveddøren brutalt rives af sine hængsler. Træsplinter og glasskår i alle regnbuens farver fra mosaikruden regner ned over ham. En skinger stemme gjalder imod ham. - Hvor er Lizzette? Forbløffet ser han en kronraget ung mand komme imod sig med en stor svensknøgle hævet til slag. - Hvad har du gjort? Hvor er hun? Han møder arrogant den andens blik, samtidig med han omhyggeligt sørger for at skjule filetkniven bag ryggen. - Hvor er hvem? Hvad laver du i mit hus? Den unge mand nærmer sig truende med svensknøglen. - Jeg er Lizzettes kæreste, det er mig der kørte hende herhen, så jeg ved hun er i huset et sted. Hvad har du gjort ved hende? Stemmen skælver. Han træder et par skridt nærmere og slår et stort hul i luften. - Slap dog af, hun er ude på toilettet for at soignere sig, du ved. Han formår at gøre stemmen imødekommende og venlig. - Sæt dig i sofaen, så kommer hun lige om lidt, vil du have noget at drikke, en øl eller en cola? Den unge mand slapper synligt af og sænker hånden med svensknøglen. - Nej tak jeg skal ikke have noget, jeg er kun interesseret i at vide om Lizzette er ok. - Hun har det fint, sæt dig hen og vent, så går jeg ud og fortæller du er kommet for at hente hende. Hvad hedder du? Stemmen er slesk og glat, næsten med en hypnotisk undertone, der får indtrængeren til at slappe af. - Ok, men skynd dig, jeg vil vide om hun er ok. Han lukker døren efter sig da han forlader stuen og går ind i soveværelse, hvor den blå gulvtæpperulle totalt skjuler liget af Lizzette. Han slukker lyset og stiller sig bag døren med kniven i hånden. Afventende kærestens tålmodighed slippe op. Der går under fem minutter, så trykkes håndtaget langsomt ned og døren åbnes forsigtigt. Den kronragede træder ind i rummet med svensknøglen i hånden. Da han bøjer sig for at kigge nærmere på de mange blodstænk på gulvet, angribes han brutalt bagfra. Desperat kæmper han for sit liv; men kan intet stille op, da filetkniven adskillige gang hamres skråt ind bagfra og op i hans bryst. Med blodet sprøjtende fra en overskåren hovedpulsåre, synker han sammen ved siden af gulvtæppet og udånder. To mord på mindre end en time, han ryster vantro på hovedet og skænker glasset fuld af whisky, som han synker i et drag. Heldigvis er alt blodet koncentreret i et rum, soveværelset. Det skal rengøres fra gulv til loft, så alle synlige og ikke mindst usynlige spor bliver fjernet. Han ved om nogen hvor grundigt politiets teknikere arbejder. Heldigvis ved han også alt om, hvordan man effektivt rydder op efter sig. Men først skal de to lig skaffes af vejen. Oppe på loftet finder han et gammelt gråt uldtæppe, som han pakker liget af den unge mand ind i. Sluttelig snører han et kraftigt reb omkring og sikrer med solide knuder, at tæppet slutter tæt om liget. Der er god plads til begge lig bag i kassevognen. Da han drejer startnøglen og bakker ud fra garagen, kaster han et blik op mod den ødelagte hoveddør, som han nødtørftigt har fået anbragt i karmen. Så det ude fra vejen ikke kan ses hvad der er sket med den. Han tænder en cigaret og skruer op for bilradioen. Nu venter små hundrede og tredive kilometers bilkørsel hen til et sted, hvor han ved at de to lig med stor sandsynlighed aldrig nogen sinde vil blive fundet. I sit stille sind priser han sig lykkelig over at Marianne, hans kone, er på shoppingtur i New York i selskab med tre veninder. Han ved det kommer til at koste kassen; men han ved også, at han har fire dage for sig selv. Masser af tid til at slette alle spor efter sig. - 1 - Femten år senere. - Laver du sovsen skat? Marianne råber for at overdøve fodboldtransmissionen, der intenst følges fra den strategisk godt placerede lysegrå Stressless læderstol. Hun får intet svar og går ind i stuen, snupper fjernbetjeningen og slukker Tv’et. Nu får hun en reaktion og al den opmærksomhed hun kan ønske sig. - Hvad i hede hule helvede har du gang i? Han farer op som trold af en æske og rækker ud efter den, for ham, vigtigste ting i verden lige nu. - Hurtigt, giv mig den, Brøndby var tæt på at score. Hun træder et par skridt tilbage, samtidig med hun drillende holder fjernbetjeningen frem foran ham. Da hun ser vreden i hans blik, rækker hun den skyndsomt til ham. - Det er jo bare en skide fodboldkamp, hids dig dog lidt ned, tænk på blodrykket. - Skide fodboldkamp! Han flår fjernbetjeningen ud af hånden på hende. - Det er en vigtig kamp, de spiller om bronzemedaljer. - Bronze, jeg kunne måske forstå hvis det var guld de spillede om. Han sætter sig igen til rette i stolen, hvorefter han ser anklagende på hende. - Brøndby har scoret og det er din skyld jeg gik glip af målet. Hun forsøger at glatte ud. - Undskyld det var ikke meningen, jeg ville bare høre om du ikke gider lave sovsen, kartoflerne og grøntsagerne er færdige. - Der mangler kun syv minutter til der er halvleg, jeg vil altså godt se kampen, den er ret spændende. Marianne nikker og undrer sig for et hundrede og syttende gang over hans iltre temperament og barnlige væremåde. De har været sammen siden de blev kærester som sekstenårige. Det er tredive år siden. Uhyggeligt som tiden farer af sted, når man skuer tilbage i ens liv. Hun kommer til at tænke på, at der kun er et år til de kan fejre sølvbryllup. Det er mange år at være sammen med et andet menneske. Et menneske som hun aldrig rigtigt er kommet ind på livet af. Hans familie har hun aldrig mødt og han taler aldrig om dem. De gange hun har bragt emnet på bane, er han blevet vred og har lukket sig inde i sig selv i flere dage. Så det er hun for længst holdt op med. Det eneste hun ved med sikkerhed, er at han er født i Makedonien, en stat i det tidligere Jugoslavien og at han kom til landet med sin farbror Zoran som fjortenårig. De løb ind i hinanden i den lokale ungdomsklub to år senere og hun faldt pladask for hans smukke brune øjne, charmerende væsen og veltrænede krop. Hun kommer igen til at tænke på de tre store forseglede trækasser, hun har opdaget på loftet. Kasser som han tydeligvis ikke ønsker hun skal have kendskab til. De er gemt godt væk under tagspærene og yderligere forsøgt skjult med to store uåbnede pakker Rockwool. Hvis det ikke havde været fordi hun ledte efter Tarzan, deres eventyrlystne hankat som smuttede forbi hende på trappen, da hun skulle op for at sætte kassen med julepynt af vejen, havde hun aldrig opdaget dem. Alle kasserne var forseglet med store jernkæder og aflåst med solidt udseende hængelåse. - Så er jeg klar til at lave min verdensberømte sauce. Det giver et sæt i hende, da han afbryder tankemylderet og kærligt slår armene omkring hende bag fra og kysser hende blidt i nakken. Da hun drejer ansigtet om mod ham, ser han på hende med undren i de brune øjne. - Hvad står du og tænker på min skat, du virker så fjern. Overrumplet og forvirret giver hun sig til at hælde vandet fra grøntsagerne. - Ikke noget specielt. Lyver hun og gør sig fri af hans favntag. Efter aftensmaden går hun en tur ad stisystemet i parcelhuskvarteret med deres bordercollie Bess. Tankerne kredser igen om de mystiske kasser som han har skjult på loftet. Hvad kan der være gemt i dem? Nysgerrigheden får overhånd og hun tager en beslutning. Når han i næste uge er af sted på kursus med firmaet, vil hun åbne kasserne for at få svar på spørgsmålet. Hun vil ringe til sin svoger, Per, som er låsesmed. Han kan sikkert hjælpe hende med at åbne kasserne uden at efterlade sig spor. Nu vil hun have klarhed, det kan ikke være rigtigt, at han holder noget hemmeligt for hende. | ||||||||||||||
 | Poul Erik Larsson | 2010-11-21 11:18:32 |
Hej,
Jeg har skrevet indledningen til en krimithriller; men er i tviv!
Det vil derfor glæde mig, hvis jeg kan få feedback fra kompetente medlemmer af Forfattersiden :o)
Skal jeg fortsætte?
Bedste hilsner
Poul Erik
Jeg har skrevet indledningen til en krimithriller; men er i tviv!
Det vil derfor glæde mig, hvis jeg kan få feedback fra kompetente medlemmer af Forfattersiden :o)
Skal jeg fortsætte?
Bedste hilsner
Poul Erik
| Liva´s | 2010-12-02 11:27:25 |
Jaaaaahh! Du skal forsætte, for den da!!!
Der er lige et par enkelte stavlefejl og så tror jeg, at jeg ville rykke informationen om, hvornår de to mord foregår ned til efter prologen, så det kommer til, at hedde: 15 år efter (og måske undlade stedet, men lade det fremgå senere vha. miljøbeskrivelse eller lign.)
Ellers tegner det rigtig godt. Jeg er sgu nysgerrig, hvilket jeg kun kan sige, som helt almindelig læser, da jeg ingen prof. kompetence har!!
Nu ved jeg jo ikke, hvordan det videre forløb arter sig, men måske er det for hurtigt, at hun har lyst til, at åbne kasserne og endda tilkalde låsesmed? Måske kunne der være lidt mere mystik omkring de mærkelige kasser hun ikke har stiftet bekendtskab med før?
Glæder mig til, at læse mere hr. Larsson :o)
/Liva
Der er lige et par enkelte stavlefejl og så tror jeg, at jeg ville rykke informationen om, hvornår de to mord foregår ned til efter prologen, så det kommer til, at hedde: 15 år efter (og måske undlade stedet, men lade det fremgå senere vha. miljøbeskrivelse eller lign.)
Ellers tegner det rigtig godt. Jeg er sgu nysgerrig, hvilket jeg kun kan sige, som helt almindelig læser, da jeg ingen prof. kompetence har!!
Nu ved jeg jo ikke, hvordan det videre forløb arter sig, men måske er det for hurtigt, at hun har lyst til, at åbne kasserne og endda tilkalde låsesmed? Måske kunne der være lidt mere mystik omkring de mærkelige kasser hun ikke har stiftet bekendtskab med før?
Glæder mig til, at læse mere hr. Larsson :o)
/Liva
| haleløs | 2011-06-04 10:14:52 |
Du skal absolut fortsætte. Denne thriller er særdeles velkomponeret og velskrevet og kunne sagtens udvikles til .... noooget. HVAD? - bestemmer du jo heeelt selv ;)
Det eneste, vi med sikkerhed véd er jo ... at lig går i forrådnelse og lugter - så må være noget andet i de dér kasser. Personlighedstypen, du beskriver, beholder jo ofte nogle 'souvenirs' fra deres ofre ...
Hp har jo nok næppe selv sin baggrund i politiet (hans egen 'udlændinge'-baggrund taget i betragtning) 'Han ved om nogen hvor grundigt politiets teknikere arbejder. Heldigvis ved han også alt om, hvordan man effektivt rydder op efter sig.' ... så enten har han en kriminel baggrund ... eller også en f.eks. 'biokemisk' baggrund - fra den medicinske verden ?
venligst ...
Det eneste, vi med sikkerhed véd er jo ... at lig går i forrådnelse og lugter - så må være noget andet i de dér kasser. Personlighedstypen, du beskriver, beholder jo ofte nogle 'souvenirs' fra deres ofre ...
Hp har jo nok næppe selv sin baggrund i politiet (hans egen 'udlændinge'-baggrund taget i betragtning) 'Han ved om nogen hvor grundigt politiets teknikere arbejder. Heldigvis ved han også alt om, hvordan man effektivt rydder op efter sig.' ... så enten har han en kriminel baggrund ... eller også en f.eks. 'biokemisk' baggrund - fra den medicinske verden ?
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
