 |  | Esoteriske Slips Kap. 33 Fly LO 461 |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 33 Fly LO 461 Stewardessen i flyet fra Arlanda smilede til polakken med overskægget på B-28. Han sad og læste i Svenska Dagbladet; eller kikkede i hvert fald på billederne. Der var nok ikke mange af de omkringrejsende gæstearbejdere, der havde råd til flybillet, tænkte hun. Han ville kun have kaffe og vand. Hun havde en kopi af hans midlertidige opholdstilladelse i Sverige og bekræftede hans tilstedeværelse i flyet. Ved ankomsten i Heathrow skulle hun kontakte lufthavnspolitiet, når han forlod flyet og gik til paskontrollen. Normal procedure. Få minutter efter landingen fik hun et ”OK” retur fra kontrollen. Ingen problemer her. Polakken var i England. Polakken stod nu ved bagagebåndet og ventede på den rejsetaske, som indeholdt al hans tøj lidt toiletsager og andre småting. Det tog en evighed, syntes han. Så var den der. Han fik fat i den og lod sin bagageseddel blive siddende om hanken. Rask gik han mod afgangshallens langtids bagageopbevaring, hvor han hurtigt fandt den rigtige box. Han låste den op og fandt en sportstaske, der lignede den han havde i forvejen, lidt mere ”engelsk” måske, og den lille metalkuffert. Han låste efter sig og lagde nøglen tilbage i lommen. De engelske toiletter var lige så lyse og rene som de svenske. Og der var plads nok, også til de tre stykker bagage. Nøglen til den lille metalkuffert sad stadig en plastikstrip i hanken. Han kontrollerede hurtigt kuffertens indhold af brugte 100-pund sedler. Tres bundter med ti i hvert. Nu havde han kun 90.000 euro tilbage på kontoen i Zürich. Så skiftede han tøj. Det var helt rart at lægge kufferten med pundsedlerne ned i den nye taske sammen med resten af hans eget tøj, som han havde medbragt fra Sverige. Det ”polske” tøj lagde han ned i tasken med bagagesedlen. Det var især rart at pille skægget af og stikke det i lommen. På vej mod et vekselkontor fiskede han et par pundsedler op af den ”engelske” taske og satte polakkens taske fra sig ved en telefonkuppel, hvorfra han lod til at føre en kort samtale. Han tog sine mørke briller på og gik hurtigt videre uden polakkens taske. I vekselkontoret byttede han fire 100-pundsedler til mindre sedler. Taxaerne holdt i kø. Den forreste ”cabdriver” stod klar og holdt døren åben for ham. - Welcome, sir”¦ - Thank you, London please, The City”, svarede den noble herre. Han ville først køre endnu to-tre ture i skiftende retninger i Londons omegn. Med forskellige cabdrivers. Derpå ville han finde et beskedent værelse i det centrale London, købe lidt billigt stangtøj og spille rollen som forsmået ægtemand på vej mod en ny tilværelse. PET ville sandsynligvis afskrive ham på tabslisten, men agenturet ville jage ham som fredløs om få timer. Måske var de allerede på sporet? Agencja Wywiadu afskrev aldrig levende mennesker. Sidste tur gik fra Wakley Street til Haymarket. Han fandt et relativt billigt hotel i en sidegade. Fly nr. LO 461 fra London klokken 15.35 til Warszawa lettede uden nogen asylansøger. Agencja Wywiadu havde sendt to mand til Chopinlufthavnen for at tage godt imod ham og sende ham på ferie. Noget måtte være gået gruelig galt. Ellers ville de have fået besked. På Akademiet tjekkede de den seneste bonusoverførsel til Kanylens konto på Jersey. Den var ekspederet videre, formentlig til Schweiz. Livet på Panuminstituttet gik videre uden at nogen tog notits af en ubetydelig laborants fravær. De døde hjerner blev behandlet med den omhu og respekt, som professoren altid udviste, når han sænkede dem ned i glassene med formalin. Han fortsatte med at nedskrive og journalisere rapporter om hver enkelt undersøgelse, som han havde foretaget. Samtidig noterede han, at kvaliteten af de leverede organer ikke længere var i orden fra leverandørens side. Noget måtte være gået galt et eller andet sted undervejs. Det, der skulle have været levende, var dødt og ubrugeligt, når han modtog det. Lucide orienterede naturligvis direktionen om, at annullere de senest afgivne bestillinger for, at de ikke at skulle betale for mere værdiløst materiale. Samtidig gjorde han ledelsen opmærksom på, at de sidste to års forskningsresultater kunne være behæftet med fejl. Desværre lod det sig ikke gøre at rekonstruere de forudgående forsøg, idet de helt afgørende zetastråler for længst var ophørt. ”Man måtte imidlertid glæde sig over den righoldige mængde af døde organer, som sikkert kunne bruges til uddannelsesformål for mange medicinstuderende unge mennesker”, afsluttede han sin indberetning. Esoteriske Slips Kap. 34 Stålormen Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
