 |  | Esoteriske Slips Kap. 34 Stålormen |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 34 Stålormen Nørden fra IT åbnede døren uden at banke på. - Nå, ”allerede”, sagde Jensen. Der er gået orm i Dueholms computer, lo han. - Den skal vi nok få has på, svarede nørden. Må jeg lige”¦. Dueholm måtte slippe sin gode stol og tage til takke med en gammel hård model. En serie tastetryk senere sagde IT-manden: Sådan, så er den oppe igen. Vis mig lige, hvad du gjorde. Det turde Dueholm ikke; men han fortalte hvad han havde gjort, og lod nørden taste selv. - Sådan”¦ lad mig se”¦ nå, den er ny”¦. se her sagde han, nu får jeg ormen flyttet til din kollegas maskine uden at din opdager det. Og så slagter vi den. Han trykkede enter. Begge maskiner slukkede. Han prøvede igen”¦. Lige et øjeblik. Han ringede til det firma, som havde vundet licitationen om IT-support af samtlige politikredse i landet. Deres system hedder ”Compol”. - Hej, det er City, vi har noget bøvl, der indtil nu har lukket to arbejdsstationer ned. Vi nåede at opfange 93 sekunders kontakt fra en typisk hacker. Har vi noget med ordet ”stålorm”? Jeg er tilbage på pinden om ti minutter. Han vendte sig mod de to politifolk og beklagede hændelsen. - Jeg kan kun ordne det fra serverrummet. Jeg sørger for, at I begge får nyt udstyr hurtigst muligt. - Ha, svarede Jensen, det lyder som et par dage derhjemme. Og det har vi ikke tid til! Om senest en halv time har du vores telefoner og computere klar. Læs dit firmas kontrakt. Max. 30 minutter. Og nu er der gået fem! Nørden kendte udmærket kontraktens fulde ordlyd. Compol ville blive udraderet, hvis det slap ud, at en håndfuld skarpsindige hackere uden større vanskeligheder kunne fjernstyre adgangen til landets mest personfølsomme oplysninger. Han småløb så godt han kunne og smed sig i sin stol i serverrummet og pustede ud. Om tyve minutter ville Compol have brudt aftalen, hvis fejlen ikke var rettet. Han ville miste sit arbejde. De tre computere foran ham kom på prøve nu. Alle tre var online med Compols afdeling i Allerød. Klimaanlægget stod på 20 grader, men luftfugtigheden måtte være usædvanlig høj. De tre supportere i Allerød kendte en smule til denne ”stålorm”. Hidtil var de ikke selv stødt på den, men set den nævnt på et par af de hackeres sider, som de forsøgte at ødelægge. Navnet ”Anguis” var hyppigt nævnt af de dygtigste hackere. Ordet ”Pangæa” var formentlig England eller UK. Men hackerne var sårbare på grund af deres uenighed om det vigtigste. Der var tydeligvis grupper, der bare konkurrerede om, at gøre politiske modstandere skade, grupper der bare ville ”lave rav i den”, religiøse fanatikere og de frelste, der kun gik efter at skade forbrydere, som samfundet ikke kunne hamle op med. Og så var der adskillige, som ”bare” optrådte som kyniske pengeafpressere. Nye hackere omtalte Anguis nærmest som et ikon. Kredsens svage punkt skulle søges blandt de hackere, der var smidt ud eller ekskluderet. Dette opsøgningsarbejde var endnu ikke lykkedes. Måske kunne supporterne slå to fluer med ét smæk. Lige nu var det vigtigste imidlertid at installere et målrettet filter, så stålormen ikke længere kunne genere politiets IT-systemer. Det kunne med lidt held klares på en time. Med meget held på en halv. Jensen var rasende; tænk at de var så sårbare. Han forsøgte at koncentrere sig og greb papir og blyant. Han tegnede boller og trak streger. PET, feriefond, kortklub, laborant, Solhjem. Han vendte sig om for at søge lidt forståelse, - Hvis Mørks planer om at tage til udlandet bliver til noget, er han uden for kontrol. Vi kan ikke sende folk til Harzen”¦ og her sidder vi”¦ - Ja, i lort til halsen, og uden slamsuger. - Åh, så poetisk du kan udtrykke dig, svarede Jensen. Når alt kommer til alt”¦ - Ja, så er der overhovedet ikke plads, gnækkede Dueholm. - Jeg mener, når galt skal være, er det sikkert meget godt, at jeg ikke har adgang til nettet i øjeblikket. Jeg kunne være fristet til at gå over stregen. Min næse fortæller mig, at det er kræfter inden for PET, der med fuldt overlæg har skabt dette kaos, hvor vi to bare er statister i deres skuespil. Min næse tager ikke fejl. Denne sag er for stor til mig; og konen derhjemme forventer sikkert at se mig i live nogen tid endnu. - Igen er jeg enig med dig, svarede Dueholm; alene dét i sig selv foruroliger mig, Det skulle dog ikke afholde mig fra at få tanken om at smide en lille håndgranat ind i PET’s kantine bare for at iagttage virkningen. - Men hvordan får jeg sendt en mail, som kun modtageren kan få fat i? - Overlad bare det til mig, sagde Dueholm og skævede til sin taske på gulvet. Esoteriske Slips Kap. 35 Lichtensteins kreative klarsyn Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
