 |  | Logbog Kap. 29 Svært at oversætte |
 |
|
|||||||||||||
|
Mariam og Helene havde været til messe. Det var næsten som en fest, syntes Mariam. Vievand, korsang, nadver, orgelbrus og røgelse. Præsten i sin flotte kjole og en hel del let tilslørede, vist nok danske kvinder, var hun ikke forberedt på at møde her på Østerbro. Jesuitterpræstens latin og dansk var blevet fremført med en tydelig engelsk/amerikansk accent. Næsten en time varede det. På vejen ud måtte Mariam lige kikke ind i en af skriftestolene. Det var sikkert godt, at præsterne havde deres tavshedspligt, tænkte hun. - Var det slemt, spurgte Helene, da de igen stod ved cyklerne. - Nej, det var så smukt og ægte. Og jeg følte mig slet ikke som fremmed. Men hvorfor kommer der ikke mange flere? Det er da søndag. - Der er ikke så mange, der går i kirke mere. Mange glemmer eller forsømmer deres gud. På vejen hjem kørte de gennem parken. Helene var kommet i tvivl. Måske var det slet ikke nogen god idé. Mariams journalistiske ry kunne risikere at lide skade, hvis Rygaard blev tvunget til at lukke og slukke. Hun kunne ikke, som Helene, bare trække sig tilbage og leve en rolig tilværelse som pensionist. Hun var også de ni år yngre og skulle skrive meget mere. De havde skrevet ansøgningen færdig i aftes og sendt den pr. mail her til morgen. Det kneb stadig med Mariams skriftsprog, når hun skrev på engelsk. Kun på farsi eller dari kunne hun finde ord, der føltes rigtige. Clausen sad på Rygård og forsøgte at arbejde lidt. Der var ingen ”hademails” eller nye trusler. Andersen var kommet over ved tretiden. Han havde spurgt meget meget stille til Nina, men lyste helt op, da han hørte sidste nyt. - Jeg har vist aldrig fortalt Dem om den gamle rejsekuffert ovre på loftet, sagde han endelig. Ved lejlighed, skal jeg tage den ned, så De selv kan gennemgå de gamle regnskaber. Jeg har aldrig fortalt nogen om den; heller ikke konen eller Rønnebæk. Måske er det forkert af mig at nævne det lige nu, men det må snart være på tide at få ryddet op i fortidens synder. - Det er nok bedst at overlade den til Helene i morgen. Hun forstår sig mere på de dele. - Jah, der er en del papirer helt tilbage fra trediverne. - Nåh, så haster det vel ikke... - Måske ikke, jeg tænkte bare, at når nu den unge Lydia, vender hjem”¦ så ”¦ - Ja, det er rigtigt. Men det er jo ikke længere en ”Hansen”, der sidder for bordenden. Må jeg godt vente, til jeg har haft mulighed for se nærmere på sagen? - Naturligvis, hils Deres kone fra mig. Clausen overvejede et kort øjeblik, om han skulle forstyrre Helene. Men nej. Ikke mere bøvl i dag. Hvad havde Andersen ment med ”fortidens synder”? Han lukkede lab-toppen og gjorde sig klar til at køre hjem. Han ville også gerne finde ud af, hvor meget eller hvor lidt Henny og Rønnebæk egentlig vidste. Elizabeth kunne næppe have fortalt noget om Rygård, som de ikke vidste i forvejen. På vejen hjem tænkte han over, at han nok burde interessere sig mere for Egelyfonden. Elizabeth og Rufus var heldigvis hjemme. Henny sad på hug ude i brusenichen og vaskede Rufus poter. Det var der ikke mange, der fik lov til. - Hej, sagde han, efter at have givet Elizabeth et godt knus. Du har hundetække, skal jeg love for, sagde han til Henny. Ja, han får slæbt lidt af skovbunden med hjem hver gang. - Hvor er Simon, spurgte han Elizabeth. - Ovre i vænget hos en fra klassen; hans telefon er åben, svarede Elizabeth, men ring kun, hvis det er nødvendigt. Han kan heller ikke lide altid at være i snor”¦ - Hvornår vil du ind til Nina? Jeg regner med at lave mad tidligt, hvis du synes”¦ - Nu skal I få fred for mig, sagde Henny og rejste sig. Rufus sprang op af kurven. - Ja, du savner hende også, min ven, sagde Christian til den utålmodige hund. I morgen, min ven. - Tak for lån af gummistøvlerne. Jeg satte dem ude på måtten, sagde Henny og tog sin læderjakke på. Vi ses nok igen, når der er ro i lejren. Og husk at I kan ringe når som helst. Hun trak hestehalen ud over kraven og tog hjelmen på og vinkede kækt, da hun kørte hjemad. - Hun er sgu da ikke helt almindelig, sagde Christian, da de var gået ind. - Nej, men dejlig ligetil. Logbog Kap. 30 Første konfrontation Links til øvrige kapitler: Oversigt Kapitler i Logbog | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
