 |  | Esoteriske Slips Kap. 59 Ren pigeskole |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 59 Ren pigeskole Strubes Boghandel var meget besøgt, huskede Mørk, da han stod op. Andreas kone var nok for ung til at huske forretningen og den særlige stemning, der strømmede helt ud på Østerbrogades lige side, hvor den slog et knæk før nummer 42. Senere forsvandt alle lige numre før nr. 40 fra alle adresseregistre over gaden. Det var også i de år den nye amerikanske ambassade blev bygget lige over for Institut Sct. Joseph. Det var en ”ren” pigeskole, huskede han med fryd. Hvor drengene gik i skole, interesserede ham ikke, dengang. Han kendte ikke til den sammenhæng, der måtte være mellem Unitarernes Hus og boghandleren. Det havde han aldrig tænkt over. Mærkeligt nok, for selvfølgelig var der en sammenhæng. Han havde engang spurgt sin sin far om, hvad en unitar egentlig er. Faren havde svaret. ”Det er nogen, der hverken tror på gud eller fanden; hold du dig til pigerne fra den franske skole. De tror på begge dele.” Mærkeligt som tiderne skifter og så mange ting gentager sig. Religiøse retninger, politik, kjolelængder og slipsebredder. Interessen for ”Østens mystik”, som kun er mystisk for os vesterlændinge”¦ Dørklokken bragte ham tilbage til nuets korte virkelighed. - Undskyld jeg forstyrrer Dem, sagde Olivia Parelius oppe fra tredje. Jeg vil bare aflevere den bog, De lånte mig i sidste uge. Jeg hørte, at de var stået op, og jeg vil ikke bare smide den pæne bog ind ad sprækken. - Jamen kom dog indenfor. Mørk tog mod bogen. ”Den blå Drage” af Aage Marcus. - Selv holder jeg mest af afsnittet om ”Den tabte perle””¦ De drikker helst te eller? - Jo tak, men jeg ville bare”¦ - Visse vasse; kom nu ind, jeg holder meget af at blive forstyrret på så smuk en måde. Jeg tager bare en kop pulverkaffe. Den er heller ikke at kimse ad. Så kom det: - Har De hørt om Maria har fået svar på sin annonce i The Times? Han vidste, at selv den mest uskyldige (eller måske især ikke så u-skyldige) henvendelse som regel blev fulgt op af det egentlige ærinde. - Næh, det pjat får hun vist ikke noget ud af. En mand er forsvundet? Ja, det har man før hørt. Der er så meget vi mænd ikke forstår. Og De kender jo Marias rummelige hjerte. - Ja, De har nok ret. Han lever sikkert i bedste velgående. Det har jeg også sagt til hende. Ser De noget til fru Lauridsen? Hun er s唦 hvad skal jeg sige? Ja, ungdommelig og ”¦.. ja, smuk og klog. - Ja, bestemt. Det siger jeg til hende hver gang vi ses. Men De selv har vist ikke grund til at være utilfreds, flirtede han slet skjult. Han vidste godt, at han nu var så gammel, at han med glæde lod sig betegne som en ældre libertiner. Gud ved, hvad det kvindelige modstykke blev kaldt, tænkte han. Fandtes der ukendte ”divaer” eller kendte ”demimonder”? - Jeg tror Dem, når De siger, at der er ting, som mænd ikke forstår. Det skal de kun være glade for. Mænd må for min skyld gerne være forskånet for de fleste af vores små hemmeligheder. Kan De ikke finde en ledig stund en dag og vise mig, hvordan udstyret virker nede i Deres forretning? Jeg vil jo gerne følge med tiden. - Joh. Der var den igen, sagde han højt: ”¦følge med tiden”¦ ja, jeg forstår godt, hvad De mener, men jeg har det med at forfalde til, hvad der optager mig - for tiden”¦ - Det lyder interessant. Må jeg så høre, hvad der optager Dem? - Tiden, svarede Mørk. Altså ikke som ”nutidens” og den slags; mere som et begreb, som mennesker altid har haft behov for at måle. Lige fra æoner til nannosekunder. Jeg tror bestemt ikke, at det kan betale sig at følge med den. Men selvfølgelig betyder det meget for mange. Årstider for eksempel. Der findes mennesker, der prøver at købe sig tid. Efterspørgslen vokser, med udbuddet bliver mindre og mindre. Jeg taler af erfaring. - De er alt for dybsindig kære ven. Kan vi ikke snart være dus? Før det bliver for sent. Der findes altså også mange mandeting, som kvinder ikke forstår. - Åh, De må undskylde mig. Mørk rejste sig og fandt to portvinsglas i skænken og den gode calvados. Tænk, at det aldrig er faldet mig ind. Jeg er dog så meget ældre. Vi har vist noget der skal indhentes. Det var meget venligt af dig at nævne det. - Skål, Olivia.. - Skål Augustus. De nåede ikke længere, før det igen ringede på døren. - Jamen søde Maria, hvorfor ringer du dog på? - Hej far, jeg troede Marianne var her. Nå, er det dig, sagde hun og smilede til Olivia. Hvad fejrer vi? Mørk hentede et ekstra glas og begyndte at forklare”¦ De to kvinder var ved at bryde sammen af grin. Som to store tøser fra den franske skole. - Det var på tide, sagde Maria, da hun havde hørt på faren. Nå, skål da, jeg lover, at jeg ikke driller mere i dag. Den rigtige August går også i meget større sko. - Jeg kom egentlig bare for at aflevere en bog til din far. - Ja, og jeg lovede at vise fr.. Olivia lidt om computerne dernede”¦, men det er nok bedre, hvis Francois har tid en dag. Han er også det yngre. Jeg går lige ind og lægger mig en halv time, hvis det ikke gør noget. - Blev han dårlig, spurgte Olivia, da Mørk havde lukket døren efter sig. - Nej, overhovedet ikke, men en gang imellem tror han, at han har fysik som en tyveårig. Han er og bliver en gammel romantiker, og vi elsker ham for det. Efter et kvarter bankede Mørk på og spurgte: - Hvordan oversætter man ”mindfulness”? - Det er vel noget med at huske. Det burde du vide, far. - Nej, det er jeg nu ikke så sikker på, sagde Olivia. Snarere sådan noget med meditation og evne til at se sig selv udefra. - Nej, så hellere fitness. Det har Olivia og jeg prøvet nede i centeret, sagde Maria og lo. Vi fik alt for store og ømme muskler de mærkeligste steder. Du skulle prøve det, far. - Pjat med jer. Pas hellere på jeg ikke tager jer på jeres svulstige ord! Esoteriske Slips Kap. 60 Skråtobak og tonicvand Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
