 |  | Den blå tomler |
 |
|
|||||||||||||
|
Skriver fodnoter i margien på livet ugebladsroman med rød tus markerer jeg stavefejl og fiaskoer fra andres ulevede liv Blækpatroner affyres mod blanke forbipasserende som bløder sorte dråber på deres unicef t-shirts Jeg kan ikke holde det ud Så jeg kopler mig til paralleluniverset i min lomme Tinder står i flammer på den knuste lcd-skærm Jeg ser hvem hun tror hun kan være Og jeg ser at det er godt Så jeg swiper til højre mens foråret får min pik til at rødme Vi mødes over en kop postmoderne angst Og mens vores hoveder samler virkeligheden omkring os prøver vi at kalkulerer om modparten er kompatibel Vores egoer drypper af størknet perfekthed i plamager Plastikøjne tegnet med gul skrift på huden Så jeg prøver noget andet de usagte rammer giver mig myrekryb "Jeg står på vandski..." siger jeg "... men kun når det er sommer" Hun bor langt væk i andres tanker - til leje Hendes øjne blinkede som taxametret i forstædernes ørkenskibe Allé-trær farer helt forbi mig mens den ene dråbe der græder langs ruden fylder alt hvad jeg er skåret ned til Hendes øjne blinkede som en metronom der holder takten i et tredjerangs garageband - som tommelfingeren på en 22-årig tinderpige højre-venstre, ja-nej. "jeg er bare den her type" havde hun sagt afventende i hendes forventning om en thumbs-up og det fik hun selvfølgeligt så også jeg ku få det samme | ||||||||||||||
 | joseph | 2015-03-21 17:34:46 |
Det her nød jeg at læse. Fin formidling af dine tanker om os unge, hvordan vi nærmest bevidst konstruerer vores identitet og udstiller os i håb om andres tomme bekræftelse. Godt billedsprog, men digtet har en frisk hverdagslig tone, som gør tankerne i det jordnære.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
