 |  | Kaos |
 |
|
|||||||||||||
|
Den sidste sommerfugl er faldet men det er lige meget det er helt okay for det er skrigene Det er skrigene der giver genlyd og ikke falder til bunds Og mørket der ødelægger mig og aldrig lader mig sove Det er skrigene jeg hører dem og tager mig selv til hovedet Forbander at jeg intet kan se men kan høre hvor meget de lider Og jeg rejser mig op med øjnene så åbne som muligt men ser stadigvæk ingenting Jeg drejer rundt om mig selv og beslutter at jeg også skal høres De skal høre hvor ondt det gør Hvor forfærdeligt det føles at sidde her med den uvished og vente på at klokken slår: afslutning Det er skrigene der gør mig bange og jeg river mig selv i håret løber frem og tilbage Skriger med skriger højt højere end alle de andre Ét skrig stopper og gløden af blodet deler mørket op i ondt og ondere Den sidste sommerfugl er faldet og ligger til forrådnelse i mit hår imens jeg skriger igen Af alle de andre skrig Jeg holder mig for ørene lukke øjnene sætte mig ned med knæene mod brystet og græder meningsløse tårer indtil det sidste skrig slukkes og jeg er den eneste tilbage http://blandet-slik.blogspot.com/2012/03/kaos.html | ||||||||||||||
 | Ester Jensen | 2012-03-19 13:25:42 |
Tankevækkende digt, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen, for det er ikke behageligt at forestille sig de mange skrig. Man kan stille sig selv mange spørgsmål, hvor kommer skrigene fra, hvem skriger og hvorfor? Der er nogle rigtig gode passager ind i mellem, og jeg synes dit digt er godt skrevet.
-Ester
-Ester
| chilsen | 2012-03-19 19:26:21 |
Mange tak Ester :)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
