Forfattersiden.dk : vsiljaaa : To personligheder

		To personligheder

Forfatter:

vsiljaaa

Skrevet:

2012-01-26 23:17:04

Version:

1.0

Anbefal:

Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning

Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg

Bare en lille, underlig historie, som jeg drømte her den anden dag. Har ikke kunne få drømmen ud af hovedet, så syntes lige jeg ville skrive den ned.

Vi havde været en slags veninder længe nu. Man kan så ikke rigtigt kalde det veninder, men vi var blevet tætte. Det havde nok noget at gøre med at vi var fuldstændig ens”¦ og så alligevel langt fra. Hun var en pige der gjorde alt det man ikke burde, hun var i mit hoved en djævel. Imens jeg derimod”¦. jeg var den der pige der gjorde alt for ikke at gøre noget forkert”¦ Det er forandret nu.
I starten, da vi mødtes, snakkede vi ikke sammen, hun gik bare ved siden af mig og ingen andre end jeg kunne se hende. Det jeg undrede mig mest over dengang, var hendes udseende, hun lignede mig. Hendes hår var bare helt sort, imens mit var lyst, hende øjne var en eller anden meget mørk farve, som på afstand lignede sort og mine var grønne. Men vi havde samme ansigtstræk, samme hudfarve, samme højde, samme størrelse i alt. Vi var ens.
En dag havde jeg haft svært ved at vælge en top i en butik og for første gang sagde hun noget. Det var meget kort, det hun sagde,men hun sagde da noget og jeg valgte at vælge den top hun havde udpeget.
Sådan begyndte det, når jeg ikke kunne beslutte mig, besluttede hun ting for mig.
Der kom så et tidspunkt hvor en af pigerne fra min klasse gjorde mig ked af det og rasende på samme tid. Som altid, valgte jeg at lade det være, fordi jeg ikke gad ende i problemer. Men det var hun uenig i og det var som om hun overtog min krop og hun gav pigen fra min klasse en ordentlig skideballe. Efter det forandrede ting sig. Hun overtog ofte min krop og fik mig til at gøre ting jeg ikke ville. Jeg fik sagt ord jeg ikke ønskede at sige, men som hun valgte skulle kastes ud af munden på mig. Det blev sværere at holde hende væk, for hver dag.
Ingen andre end mig kunne se hende. Hun prøvede at overtage mig. Hun lod mig ikke bestemme over min egen krop og vi endte ofte i skænderier. Det værste var et skænderi vi fik på toilettet på skolen, der gik det op for mig hvem den her pige egentligt var.
Jeg ved blev gal over en måde hun havde fået sagt noget til en anden pige på og fik kontrollen over mine ben så jeg kunne gå ud på toilettet. Jeg låste døren og så mig i spejlet. Mit lyse hår var en smule i uorden og jeg skyndte mig at ordne det.
"Helt ærligt, hvad er der galt med dig, hvad skal vi her?!". Den sorthårede pige var nu i spejlet og stirrede rasende på mig.
Så kom jeg selv frem i spejlet; "Du skal snakke ordentligt til folk! Specielt når du er i min krop!", jeg fik det næsten råbt.
"Du mener vel min krop?", hendes ondskabsfulde smil var tilbage. Jeg lukkede øjnene og rystede på hovedet. Da jeg åbnede øjnene igen, så jeg mig selv i spejlet.
"Det her er min krop og du er nød til at komme ud af den!".
Hun rystede bare på hovedet, så det sorte hår flagrede løst.
"Prøv at se om du kan tvinge mig ud", smilet var udspekuleret, "jeg har hørt smerte skulle hjælpe".
Hun lod min hånd køre ned i min taske og fandt den saks jeg havde liggende i mit penalhus.
"Nej", skære i mig selv var det sidste jeg ville gøre.
"Ville du ikke slippe af med mig?", hun grinte.
Jeg lagde saksen på mit håndled. Jeg så mig i spejlet og der stod hun og smilede ondt. Så lod jeg saksen køre igennem min hud og lod blodet løbe. Smerterne var rædselsfulde. Jeg lod saksen køre en gang mere og en gang mere.
"Forsvind ud af mig!", jeg skreg og jeg blev ved, imens jeg snittede løs i min arm, som var det et lille stykke træ. Hun grinte og grinte og grinte og for hvert snit grinte hun mere.
Jeg så mig i spejlet. Jeg var blegere end normalt og mit hår sad igen i uorden. Blodet løb ned af min arm og tårene ned af mine kinder. Men ud af min mund kom hendes latter.
Nogen bankede på døren. Og da jeg ville sige alt var fint, var det hendes stemme der kom ud af min mund, ikke min.
Der gik det op for mig at jeg ikke kunne få hende væk”¦. for hun var mig.
Jeg lod saksen falde til jorden og endte med at besvime.

Det er længe siden nu. Vi har fundet en måde at arbejde sammen på, men vi diskutere stadig”¦. Bare i tankerne. Men på en måde er jeg glad for hun er der”¦. Jeg er aldrig alene”¦.. Hun er der altid, uanset hvad. Hun er der til at muntre mig op hvis noget er gået galt med en veninde eller en dreng. Hende og mig kan diskutere drenge i timer, fordi vi vil have to forskellige slags. Men vi skal leve i en krop, så de betyder vi skal finde en der passer til os begge to. Det hele er sværere end det lyder. Og nogengange skændes vi næsten lige så meget som den dag i skolen”¦.. men hun er der og vil aldrig forsvinde...

	Amanda Gyldenlyng	2012-01-27 18:12:10

Hej ;-)

En rigtig god historie om et alvorligt og desværre meget aktuelt emne.
At den, der skærer sig, oplever nærmest at være "besat" af en anden personlighed, virker som en god forklaring. Selvom det måske ikke er alle, der oplever det så stærkt (som om den anden virkelig er en person) som din hp. (dig selv i drømmen?), giver det mening for mig.
Synes det er rigtig trist, for det er faktisk ret almindeligt at være lidt spaltet ;->
Godt din hp. lærer at leve med det ;-)

Dit sprog er generelt fint. Dog er der nogle små svipsere, f.eks hedder det ikke "hende og mig" i sætningen om, at de diskuterer drenge, men derimod "hun og jeg." De handler jo, de gør noget. Derfor. Hvis noget gik ud over dem var det rigtigt: Eks: De kastede sten mod hende og mig."

Selvom historien virkelig er god, tror jeg den kan blive endnu bedre, hvis du dramatiserer den lidt mere. Altså ikke sådan, at den bliver mere dramatisk, men så den fremstår mere levende. Det kan du f.eks gøre ved, at fortælle mere om hvordan det føles at møde "den anden pige." Sådan så læseren spærer øjnene op og tænker: hvad sker der her? Spændende. Er det virkelig et møde med en dobbeltgænger?

Måske kunne du også hitte på en anden titel. Den du har givet historien, røber ligesom det hele.
Det kan jo selvfølgelig være, det er meningen?

Bare et par forslag, du kan "lege" lidt med, hvis du synes.

Vh. Amanda

	haleløs	2012-01-27 18:35:16

Interessant, velskrevet, lyslevende tekst om ... personlighedsspaltning og teen-konflikter.
Amandas kommentarer er SÅ grundige, at jeg i øvrigt blot vil tilslutte mig disse!

venligst ...
PS den bedste måde at få respons på er ved selv at læse og kommentere aktivt. F.eks. er her en interessant roman-føljeton Kollision (Del 1) - Kapitel 1

	nhuth	2012-03-17 18:46:22

Jeg drister mig til at kommentere. Teksten kunne være længere og uddybe kontrasten mellem den idylliske facade og den skrækindjagende smerte.
Titlen kunne være: "Veninder?" og du kunne gerne lade de "to personers" stærke sider udvikle sig sideløbende for til sidst at tage det forventede "opgør".
Der er masser af substans i din sproglige udfoldelse. Fortsæt!

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!