Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Historisk fortælling 2
Historisk fortælling 2


Forfattersiden.dk
Forfatter: prefu
Skrevet: 2014-04-13 13:01:20
Version: 1.1
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


I næsten et døgn har vintersnestormen raset hen over landet, især i det sydøstlige Jylland og på Vestfyn er der faldet en betragtelig mængde sne.  Nu er der kommet ophold i vejret, og straks bliver hestene klargjort.  Bonde Jens Nissen har den pligt at rydde sne i alléen, der fører op til Hagenskov.  Året er en god måned inde i 1259.
“Det bliver en hård tur”.
Alvoren i tonefaldet fra Jens, er ikke til at tage fejl af.  De tre andre er Jens’ søn Nis og to stavnskarle.  Alle har de skindluffer pelstøj og tykke læderhoser på, for at holde på varmen hvis det skulle blæse op og slå om til sne igen.
“Vi må skiftes til at ride først, så vi fordeler snedriverne på hestene,”   siger Jens, idet han svinger sig op på den varme hesteryg, og straks efter er de fire ryttere på vej over mod Hagenskov.
Med to stokværk er Kongsgården en af de sværest indtagelige i Danmark.  Her havde kong Abel i 1251 givet toldfrihed til borgerne i Fåborg og selv samme dag var Jens tildelt gårdstedet af kongen. Men nu er Abel forlængst død, og Christoffer er konge. De fire ryttere er kommet fri af skovbrynet og herfra, kan de se over til voldene omkring borgen. Nis, der rider forrest, vender sig og gør tegn til standsning.
” Kan vi få dunken igang?” spørger han og ser over på sin far som nikker, og et øjeblik efter, har alle fået en god slurk af det hjemmebryggede øl.  En slurk er nok til at sætte blodomløbet igang og efter endnu et stræk gennem driverne, er de fremme ved alléen. Langs med vejkanten, lige inden man svinger ind på alléen, ligger der en svagt buet egestamme af en ret betragtelig tykkelse og længde, her standser de fire ryttere. I de sammenhængende lædersække på hestenes sider er der reb og skind, og det skal nu i anvendelse, som træktøj for hestenes arbejde.  Rebene fastgøres i de otte store jern kramper der er slået ned i stammen, med passende mellemrum og skindene vikles omkring rebene dér, hvor de skraber op af hestenes sider.
“Så er vi klar,” lyder det fra Jens.
Alle står nu bag ved den store stamme, med små korte tilråb begynder de at drive hestene fremad.  Langsomt men sikkert skraber den store egestamme sneen væk og jorden kommer frem i alléen. Efter to ture frem og tilbage er sneen næsten væk og opgaven er løst for denne gang.
På vej ned får de øje på et følge med bevæbnede ryttere, der strider sig frem ovre ved skovbrynet. Da rytterne når frem, bliver der gjort tegn til standsning.  Snerydningsfirkløveret er ved at spænde hestene fra og Jens Nissen har stoppet skind huen og lufferne ind i pelsvamsen, den kølige vind bekommer ham godt da den fanger det svedige halvlange krølhår. Samtidig med at han trækker det sidste stykke reb ud af krampen på egestammen, sender han endnu engang blikket hen på rytterne der er stoppet op lige ud for alleen.  De tre forreste ryttere rider fremad gør holdt foran Jens Nissen, i samme øjeblik han træder ud på vejen med hesten ved hovedtøjet.
“Hvad bedriver I tiden med?”
kommer det skarpt fra rytteren til højre, idet han peger på Jens med den spydlignende stiklanse, som udgør en del af hans bevæbning. Jens slipper sit tag i hesten og og giver den et klap på halsen inden han forklarer deres ærinde og fortæller hvem de andre er, en smule mere vagtsomt end han plejer. Normalt er Jens både modig og frygtløs, men han er også klog nok til at indse at her er det bedst at holde sig i ro. Da han er færdig med sit svar på spørgsmålet, finder han skindhuen frem og sætter den på hovedet igen.  Rytteren fortrækker ikke en mine, men flytter spydspidsen en anelse, så den nu peger direkte mod brystet på Nis.
“Du” siger han “ følger med op på borgslottet, indtil vi igen drager af sted. Jeg vil sikre, at faderen din holder tand for tunge med dette møde. Når vi igen forlader Hagenskov, vil tiden vise om, du ser din far igen.”
Nis er rasende men indser at det er nytteløst at gøre modstand, han sænker hovedet og bider sig i læben. Rytteren løfter spyddet og straks rider de to bagerste ryttere frem og genner ham ind imellem sig. Han når lige at fange et kort blik fra sin far, så går det hurtigt med tilbage i følget. De to forreste ryttere, gør tegn til at de kan sætte hestene i bevægelse, til turen det sidste stykke op gennem alléen.
Jens og karlene lægger reb og skind tilbage i lædersækkene, inden de rider over mod skoven på vej hjemad. Hurtigt tager tusmørket over, og enkelte snefnug begynder at falde fra de tunge sortegrå skyer. Et eller andet er der i gærde når man tager hans søn som gidsel,  Jens ser over på den herreløse hest der traver med, ubevidst  knuger han om tømmen så knoerne bliver hvide nede i de varme skindluffer. Så sandt jeg hedder Jens Nissen er det sidste ord ikke sagt i den sag, om det så skal koste mig mit liv.
De 16 ryttere nærmer sig porten og den forreste rytter gør tegn til standsning medens porten bliver åbnet. Begfaklerne bliver tændt og stukket ud gennem fakkelhullerne på hver side af porten. Nu kan man oppe fra andet stokværk iagttage, hvem der ankommer efter mørkets frembrud. Nis som står inde mellem hestene kan se, der sidder en rytter to heste længere fremme og ser ned på ham.  Han sidder omvendt på hesten og på hovedet har han en pelshue med en lang rævehale hængende ned til den ene skulder. Nis bemærker samtidig at hans klæder er ensfarvede og tarvelige, idet han prøver at fange hans ansigt. Det er mere end svært at se, som han sidder dér med bøjet hoved og med ryggen mod lyset.
”Hvem er han og hvad har han gjort”
tankerne flyver gennem hovedet på Nis. I det samme sætter rytterne i gang, og med en voksende uro i kroppen, går han ind gennem porten skarpt bevogtet af de bevæbnede ryttere.



Historisk fortælling / indledning.
    
Historisk fortælling 2

Historisk fortælling 3

haleløs2014-04-13 13:59:31

fremragende dramatik i mættet billedsprog!
Rigtig, rigtig godt ... jeg kan vel ikke sige 'fundet på' da historien jo faktisk udspilledes; lov mig, at der kommer meget, meget mer' ?
venligst ...

nhuth2014-04-13 15:06:07

Meget spændende "genfortælling" eller "datidsjournalistik".

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk