 |  | Historisk fortælling 3 |
 |
|
|||||||||||||
|
Inde i kongsgården kan Nis forstå på samtalen, at manden med pelshuen er den mægtige Ærkebiskop Jacob Erlandsen, som skal ned i et af fangehullerne på Hagenskov. Samtidig bliver han klar over, at han selv kommer samme vej som Ærkebiskoppen. Det er holdt op med at sne,og med biskoppen forrest, føres de tværs over borggården til stentrappen, der fører ned til glemsel og ensomhed i fangenskab. Nis har stadig sin kniv og dunken med øl under skindvamsen, ingen har i skyndingen tænkt på at undersøge ham. To af vagterne, lukker ham ind i mørket og lukkebjælken på den massive egetræs dør falder tungt i bag ham. Et kort øjeblik på vej ned i kældergangen, har det strejfet ham at angribe med kniven, men det blev ved tanken. Inde i mørket er der ikke andre gøremål, end at lægge sig til ro på den bunke halm, han har lugtet sig frem til. Nis lader tankerne fare frem og tilbage mellem dagens begivenheder, han er inderst inde bitter over det der er sket. Men samtidig træt, nu er de færdige med det store måltid derhjemme og, hurtigt får søvnen overtaget. I nattens løb er han vågen to gange på grund af vagtskifte og nu tredie gang, er han lysvågen. Trætheden fra dagen før er væk, og den sidste slurk fra dunken sætter varme i kroppen, imedens han famler rundt langs med væggen. Stilheden bliver brudt af ulvehyl ude fra skoven, lyden kommer fra et sted oppe i stenmuren. Der må være et hul ud til det fri et sted. Nis står helt stille og lytter, men der kommer ikke flere hyl. Det begynder at lysne en anelse i kælderen og Nis skimter svagt et lyst hul oppe i muren uden for hans rækkevidde. Efter endnu en tid, er det næsten helt synligt og svagt fornemmer han størrelsen på sit fangehul. Samtidig er kulden ved at slå igennem den tykke skindvams. “Hold dig i gang” siger han til sig selv med fasthed i stemmen, bevægelse er eneste løsning for overlevelse og knæbøjninger med små hop bliver morgenens faste ritual. Nis ved at foråret er på vej og det vil blive varmere, men lige nu er det svært at holde modet oppe. Maden er elendig i forhold til madmors, kun når der er stillet suppe ind på stengulvet, spiser han alt, hvad der er, ellers er det ensomheden og kulden, der er fjenden. Dagligt, når lyset oppe fra hullet er på sit højeste, sliber han kniven på stenen lige over halmlejet. Tidligt en morgen vågner Nis ved at planken uden for døren løftes op, han har gemt kniven nede langs benet og remmen fra dunken er blevet ofret til at binde den fast med. Døren åbnes og stanken fra lorte bunken i hjørnet slår vagterne i møde som en rambuk. Vagten sender et blik rundt i fangehullet inden han vrissent siger: “ Du skal til borgforvalteren lige over middag, men inden du kommer så langt, skal du luftes for den lorte stank, der sidder i din pels”. Lidt efter står Nis oppe på pladsen og herfra går det ud på volden i et rask tempo, så vinden kan fange og fjerne den værste stank. På tilbagevejen er den allerede aftaget betydeligt. Øjnene er også kommet i gang, så han igen kan modstå det skarpe lys. Resten af formiddagen går med rengøring af det hul han har siddet i og flet kurven som vagten har stillet ind er næsten fyldt op, endelig kommer han tilbage. “Nu svarer du kort på det, du bliver spurgt om” formaner vagten, på vej op ad trappen mod døren til konge salen. Her står endnu en vagt som tager over og åbner døren. “Den unge fange,” råber vagten højt, og træder et par skridt til siden. En lille fedladen mand står midt i konge salen og kigger på en kat, der ligger på plankegulvet med en mus under kløerne. “Har du haft det godt nede i hullet?” spørger han og smiler svagt, uden at tage blikket fra katten på gulvet. Nis aner ikke, hvad han skal svare, til alt held svarer den tykke selv. “Det kunne være gået dig meget meget værre, nu er dit ophold hos mig ovre for denne gang og rytterne fra kongens hær, er redet herfra igen med deres fange og du finder selv hjem til Jens Nissen til fods.” Borgforvalteren har igen vendt sig mod katten og skiftende vagter følger Nis ud til den ydre vold. Det er en jublende lykkelig Nis Nissen, der løber ned gennem alléen væk fra Hagenskov og hans livs værste oplevelse. Kort efter begynder kulden at melde sin ankomst ind gennem læderhoserne, men, inden han løber ind i skoven stopper han op og ser tilbage, tankerne er på fangen med pelshuen. Hvordan, man kan være sådan mod en hellig mand, det er en gåde. Han vender sig og løber ind i skoven, på vej hjemad til gårdstedet. Historisk fortælling / indledning. Historisk fortælling 2 Historisk fortælling 3 Historisk fortælling 4 | ||||||||||||||
 | prefu | 2014-04-18 22:47:41 |
Hvorfor går teksten ud over kanten skal man aflevere det skrevne i et bestemt format og punkt
venligst. PREFU.
venligst. PREFU.
| haleløs | 2014-04-19 07:29:15 |
det skyldes de formateringskoder, nogle programmer som fx. MSWord laver; når teksten så sakses herover følger disse usynlige koder med og får teksten til at flyde ud. Prøv at bruge en simpel editor som kun laver ascii-koder (de tegn, der står på tastaturet). Windows har noget, som vistnok hedder 'notepad' og OS har en TextEdit ;)
| haleløs | 2014-04-19 15:22:06 |
historien står lyslevende og velfortalt; du er en særdeles dygtig skribent! (vær sød at linke teksterne)
venligst ...
venligst ...
| nhuth | 2014-04-19 16:10:36 |
Ordene "lytteposition" og "gårdstedet" virker lidt "søgte", men det er måske bare mig, der er lidt krakilsk? Ellers en dejlig tekst.
Vh.Nhuth
Vh.Nhuth
| prefu | 2014-04-19 18:45:09 |
Er enig, "lytteposition", er yt det passer ikke til resten. "Gårdsted" er mit eget påhit, men en gård under en Brydegård hed noget lignende og så var det nærliggende at sætte det navn på.
men tak. Vh Prefu.
men tak. Vh Prefu.
| nhuth | 2014-04-20 07:14:01 |
Og så er der lige "egetræsdørens yderside" - bedre med "den massive egetræsdør".
| haleløs | 2014-04-22 16:58:00 |
fint med dine links; men de skal stå inde i tekstfeltet - af hensyn til interesserede læsere ;)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Venligst Prefu og tak.