Ny bog af Susan Cain (omtalt i Kristeligt Dagblad d.d.) | ||
|
||||||||||||||
Sidsel Nyholm 2. juni 2012 Vi lever i et hurtigtsnakkende samfund, der hylder de udadvendte og forklejner de indadvendte. Og det er et tab for os alle, mener den amerikanske forfatter Susan Cain, der i ny bog opfordrer til et nyt syn på personlighedsidealet Vores samfund er indrettet efter den udadvendte del af menneskeheden. I skolernes klasseværelser er borde og stole arrangeret i klynger, der fremmer gruppelæring, og lærere belønner de ekstroverte elever. Når børnene kommer hjem, ser de tv-programmer og videoer på internettet, hvor hovedpersonerne er selvhævdende realitystjerner og hurtigtsnakkende tv-værter med farverige personligheder. Også de voksnes verden er formet efter det udadvendte ideal. Mange arbejdspladser insisterer på, at de ansatte arbejder i team og i åbne, interaktive kontorlandskaber. Vejen til at fremme karrieren er ufortrøden selvpromovering, og de mest højlydte og socialt aktive bærer dagen, hvorimod de mere stille og tænksomme kolleger ofte ikke får indført et ord. Men det er en fejl at fremme de ekstroverte værdier på bekostning af de introverte. Det siger den amerikanske forfatter Susan Cain, hvis opsigtsvækkende nye bog, ”Quiet: The Power of Introverts in a World That Can’t Stop Talking” (Stille: Introvertes styrke i en konstant snakkende verden) opfordrer til et nyt syn på vor tids personlighedsideal. Jeg glæder mig til at læse den. Vh. Nhuth |
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!