 |  | Knock knock |
 |
|
|||||||||||||
|
Knock knock, min hjerne banker på Who’s there? spørger jeg ud i det blå Åbner en smule og kigger derude Bag mit øjes beskidte rude Ingen hjemme når det kræves Tanker må vente ganske forgæves Knock knock, et stædigt bankeri Om lidt er mit hoved fuld af fantasi Strømmende ind i rækker Gennem alle huller og sprækker Hulter til bulter i mit sind Jeg skulle aldrig ha’ lukket dem ind Knock knock, tjuhej hvor det svinger Alle alarmer og klokker ringer Opgivende sætter jeg mig ned Jeg får alligevel aldrig fred bryder larmen med sarkastisk råben kom bare ind, døren er åben. | ||||||||||||||
 | nhuth | 2014-03-27 20:52:36 |
Morsomt lille digt. En øvelse i enderim, der ikke virker anstrengt men uhøjtideligt.
Vh.Nhuth
Vh.Nhuth
| haleløs | 2014-03-27 21:04:57 |
go' beskrivelse af stress (?) 'Ingen hjemme når det kræves' pakket ind i knock-knock legen! venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
