 |  | Jeg vil altid være her del 09. |
 |
|
|||||||||||||
|
Da de havde paket tingene ned, satte de sig ved bordet og spiste nogle rester fra aftenen før imens de langsomt og tavst nippede den varme kaffe. Tavsheden var ikke akavet, men heller ikke helt bekvem; mere en højtidelig og indforstået tavshed, da de begge vidste hvad der snart skulle ske. En stilhed før stormen. Inde i byen var det ikke særlig mørkt på grund af al lysforureningen fra gadelamper og butiksvinduer, men Kasper vidste, at der var væsentligt mørkere ude ved Karin og Lars. Josefine trak skuldertasken over hovedet, så den hang på skrå over hendes bryst og Kasper gjorde det samme; så forlod de hans lejlighed, han låste af og de begyndte at gå. De gik af en række genveje Josefine havde udset sig op til dagen, så de kom både hurtigere og uset frem. Josefine tog hans hånd og klemte den blidt, men han opdagede det knap nok. Han var nervøs og tvivlede stadig, men jo tættere de kom på konfrontationen, des mere sikker blev han på at de gjorde, var det mest retfærdige. Efter en halv times gang var de ved at være tæt på, men pludselig standsede Josefine op og kiggede på ham med samme alvorlige blik, som hun havde den aften hvor hun fortalte hvad Lars havde gjort. ”Hvis du ikke vil det her, er dette din sidste chance for at bakke ud,” sagde hun uden at blinke. ”Jeg går ingen steder. Jeg lovede at hjælpe dig og nu er der ingen vej tilbage.” ”Jeg ville bare give dig muligheden,” hendes ansigt var lyst lidt op, men Kasper lod som ingenting og smilede bare til hende og tilbød hende en smøg. Det sidste korte stykke gik de i tavshed og røg. De standsede ude foran hoveddøren og røg det sidste hvæs af cigaretterne før de synkront kastede deres skod fra sig og blidt trykkede gløden ud med skoene. Der var kun lys i et dobbeltvindue på første sal. Josefine ringede på, men der skete ingenting. Hun ringede på igen og denne gang holdt hun dørklokken i bund så det bimlede og bamlede i hele huset og der blev tændt lys i flere rum, efterhånden som én kom ned for at lukke op. Kort efter kom Josefines far ud i entreen, kun iført underbukser og en morgenkåbe, der løst var lukket om maven på ham med en doven knude, der var ved at give op. Lars så lidt ældre ud, men holdte sig stadig godt; det eneste ordentlige bevis på hans alder, var nogle grå totter i hans hår og skæg og nogle rynker i ansigtet. Et undrende blik gled over hans ansigt og fik hans ene øjenbryn til at krumme ryg imens han langsomt fik kæmpet låsen op og åbnede døren. ”Hvad vil du her på denne tid af døgnet,” gryntede Lars træt og kløede sig i skæget. ”Vi vil bare snakke,” svarede Kasper og smilede så venligt og uskyldigt han kunne. ”Vi”¦ hva”¦ n”¦nu?” Stammede Lars overrasket og lod for et kort sekund blikket flakke imens hans andet øjenbryn spejlede det første. Kasper skævede til Josefine, der stod med et skræmmende udtryk i øjnene og satte så hurtigt foden mod døren, da Lars begyndte at skubbe døren i. ”Det passer os bedst nu,” Kasper satte også en hånd på døren. ”Vi er lige gået i seng. Kom en anden dag hvis vi skal snakke om noget,” Lars prøvede stadig at lukke døren. ”Jeg synes vi skal snakke nu,” Kasper tvang døren åben og Josefine kantede sig forbi ham og trak pistolen frem fra tasken. Lars blev helt bleg og flyttede sig villigt. Få minutter efter sad de alle fire i stuen, efter Lars var blevet beordret til at kalde Karin ned. Karin og Lars sad og skævede uroligt til hinanden imens Kasper og Josefine bare sad og betragtede dem. Karin holdt sig endnu bedre end sin mand; hendes rødbrune skulderlange hår var uden det mindste spor af gråt, hun havde næsten ingen rynker og hun havde næsten samme figur som hun havde da de stadig var gode venner med Kaspers forældre. ”Øh ”¦ Hvordan går det så med dig?” Spurgte Karin efter lidt tid. ”Hvordan tror du man har det efter års kamp med traumer fra barndommen,” spurgte Kasper, da Josefines øjne blev blanke. _________________________________________________________________________ Novellen starter her: Jeg vil altid være her del 01. Forrige afsnit: Jeg vil altid være her del 08. Næste afsnit: Jeg vil altid være her del 10. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2014-10-12 21:10:13 |
FREMRAGENDE drama!!! Fortsæt, fortsæt, fortsæt ???
venligst ...
PS 'Lars +så+ lidt ældre ud, men holdte sig stadig ...'
'Karin holdte sig endnu bedre end ...'
venligst ...
PS 'Lars +så+ lidt ældre ud, men holdt
'Karin holdt
| Dragonfly | 2014-10-12 21:33:01 |
næste afsnit lige på trapperne og tak for rettelserne ;)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
