 |  | Jeg vil altid være her del 10. |
 |
|
|||||||||||||
|
”Jeg ved godt din barndom ikke var let, men hvad laver du her? Og så nu, af alle tidspunkter!” Karins stemme rystede af frygt og hun lød hæs. ”Vi er her for at få en FUCKING forklaring!” Kasper kom til at råbe det sidste, men han var rasende. Både Karin og Lars spjættede forskrækket. ”Hør ”¦ din far og jeg snakkede om bare at lukke det hele ud og få det overstået, men vi turde ikke af frygt for hvilke følger det ville få.” ”Alt ville sgu da være bedre end at skjule det i årevis! Har I nogen ide om hvor hårdt det har været at kende til alt, men intet kunne gøre? I fortjener fandeme ikke at have børn, nogen af jer!” ”Åh, søde”¦” sukkede hun medfølende, ”Hvis vi havde vidst, at du kendte til det, ville vi have været åbne om det hele”¦” ”I hører til i fængsel!” ”Er det ikke lidt voldsomt? Det sluttede flere år tilbage og der har ingen kontakt været siden.” ”Hvor vover du at sige at det er for voldsomt sagt! I flere år skulle jeg leve i helvede imens DU bare stod og gjorde ingenting!” Josefine var sprunget op af stolen, hvor hun før lå mere eller mindre henslængt i, af ren raseri og pressede nu løbet af pistolen mod sin moders tinding. ”Hvad går der af dig? Så slemt var det da heller ikke,” peb moderen og krympede under pistolens øje. ”Ikke så slemt! Hvordan kan du sige det ikke var så slemt, I ødelagde mig! Ødelagde vores familie!” ”Vi prøvede at gøre det godt igen, men du flyttede!” Udbrød Lars og fik for et par sekunder Josefine til at sænke pistolen. Så eksploderede hun og havde et splitsekund efter pistolløbet halvvejs nede i halsen på Lars, der forskrækket prøvede at rykke baglens. ”DU HOLDER BARE KÆFT! DU ER VÆRRE END DEN MÆR AF EN KONE DU HAR!” Lars svarede ikke, men klynkede kun halvkvalt, hvilket han nærmest ikke engang kunne for pistolløbet, der var tvunget i munden på ham som næbet på en fugl, der var ved at fodre sine unger. ”Du er fandeme den mest skyldige af jer to! Gamle perverse svin!” Nærmest spyttede hun ad ham. ”Hvad ”¦ jeg, jeg ”¦” kvækkede Lars med tårefyldte øjne da pistolen hoppede fra hans mund til hans pande. ”Hva”¦je”¦je”¦ ” vrængede hun af ham. ”Jeg ved virkelig ikke hvad du snakker om. Hvorfor er jeg pervers?” ”Du har måske glemt det, men det har jeg ikke! I flere ÅR skulle jeg finde mig i at blive ydmyget!” ”Yd”¦ Ydmyget?” ”JA! Ti år skulle jeg leve med dine perverse udfoldelser, ti år skulle jeg behandles som LORT!” ”Det var bare sex ”¦” græd Karin og hulkede rystende. ”Det var ikke bare sex. Det er en et sygeligt misbrug og forræderi mod dem, man angiveligt elsker!” Josefines øjne lyste af had og Kasper kunne se på hendes hals hvordan blodet rasede gennem hendes årer. ”Misbrug? Utroskab er da ikke et misbrug.” ”Hvad fanden snakker du om? Misbrug er ikke bare utroskab.” ”Hva”¦” startede Karin, men blev afbrudt af et kraftigt hikst da hun trak vejret ind. ”Hvad er det for noget misbrug, du snakker om?” ”Det misbrug, der var mod mig, din gamle kost! Josefine! DIN DATTER!” Josefine var nu så oprørt, at hun stod og sitrede i arrigskab og var nødt til at træde lidt tilbage, for at det ikke blev for synligt for hendes forældre, dog uden at fjerne sigtet fra Lars’ pande. Så fortsatte hun: ”NØD DU DET, HVA!” Skreg hun af faderen. ”Hver gang du havde været i byen skulle du altid ind og se til din pige! HA! Nærmere IND I din pige!” Lars havde helt opgivet at prøve at virke fattet og sad nu og græd om kap med sin kone. ”Jeg har aldrig rørt små piger, jeg sværger! Jeg ville aldrig gøre den slags.” ”Du skal ikke lyve for mig! Vi kender alle til sandheden.” ”Jeg sværger på mit liv! Jeg har aldrig misbrugt nogen.” _________________________________________________________________________ Novellen starter her: Jeg vil altid være her del 01. Forrige afsnit: Jeg vil altid være her del 09. Næste afsnit: Jeg vil altid være her del 11. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2014-10-14 19:18:12 |
jeg synes, komm. ml. Josefine + mor & far blir lidt u-overskuelig; men i øvrigt vel(be)skrevet ;)
venligst ...
PS mere eller MINDRE henslængt + spytte aD
'... for at det ikke blev for + u- + synligt for hendes forældre ...' (?)
venligst ...
PS mere eller MINDRE henslængt + spytte aD
'... for at det ikke blev for + u- + synligt for hendes forældre ...' (?)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
