 |  | I kampen for frihed 9 |
 |
|
|||||||||||||
|
Han sad der i mørket, søvnens beroligende musik ville ikke finde vej til hans ører, der i mørket i det lille hotelværelse, vandrede tankerne i ham, mens han betragtede den lille Sandra, hvis hoved hvilede i hans skød. Han lod hånden glide over hendes blege kind, hun var født Vampyr vidste han, jagtet fra fødslen fordi hun var anderledes og ikke passede ind i det billede, Kirken havde tiltænkt for verden. Han løftede forsigtigt hendes hoved og lagde det forsigtigt ved siden af ham, mens han rejste sig fra sengen. stille iførte han sig sit tøj, støvler og sorte jakke med hætten, så rejste han og gik ind i det tilstødende lokale, hvor hans våben lå i perfekt orden på bordet. de to dolke i siden, og en i hver holder i ærmerne, de 10 kasteknive blev fordelt på to holdere på overarmene, han var rede på det han måtte gøre. I fire lange skridt og efter nogle hurtige bevægelser, lage han en lille papirfoldet rose ved siden af hans bowler på bordet ved sengen Hans mor havde altid lægget dem, ved hans søsters seng når hun var væk om natten, så trak han dynen op omkring Sandra og kyssede hende på kinden, inden han vendte sig om. Han gik mod trapperne med faste skridt og en vilje klar på hvad der end måtte ske, ned af trappen der ville føre ham fra den lille lejlighed på 4, ned i baggården til hotellet. Natten kærtegnede hans hud og mørket hans sind, mens vinden dansede i hans hår, da han trådte ud af den lille bagdør. Først stod han lidt og så på stjernerne og lyttede, så lettede han, op og op, indtil han forsvandt i natten. Jægeren, listede sig stille gennem gyden, hele tiden lyttende efter eventuelle soldaters fodtrin. Han havde sporet Natteravnen ind til byen Ligium, som lige nu var i var fuld militærberedskab, men han skulle ikke slippe. Han så ned af gaderne fra gyden, et stykke ned af vejen til venstre stod en gruppe soldater, der åbenlyst kedede sig, mens de skændtes om, hvem der skulle give smøger til den femte mand i gruppen. De havde alle Assuelt-Rifler i armene, hvilke kunne han ikke se her fra, men han kunne tydeligt se lyset, fra de små computerskærme der sad i brillerne, som sendte oplysninger til soldaten om omgivelserne. Han kendte til militæret, han havde trosalt været en af dem. Jægeren tog sit kompas op af lommen, han skulle videre mod nord, lige over gaden. Fandens tænkte han, der var intet andet end den tomme, og efter hans mening, meget brede gade foran ham. Han vidste soldaterne ville skyde på alt de så...Rookies, nej han måtte uden om. Han så sig lidt om og fik øje på et kloak dæksel, efter hans mening ikke et rart valg, men ved ekstreme jagter, af ekstremt bytte, måtte ekstreme metoder tages i brug. Han vippede dækslet op med sin kniv og løftede det af. stanken flåede hårene ud f næsen på ham, pumbe stationerne var lukket ned, så der løb ikke vand igennem, som kunne bærer skidtet med sig. Så kravlede han ned. Han fløj gennem natten, fri under stjerne, endelig følte han sig levende igen. Han kunne se kirken ude i det fjerne, med sit høje tårn der ragede op, som en sort forkullet silhuet i natten. Han var jægeren i mørket, atter på jagt efter sit bytte, men denne gang på oplysninger om den næste engels position. Han landede på hustaget over for kirken, med natten som ly gik han over mod kanten, for at tager kirken i nærmere øjekast. Som han havde håbet stod der soldater uden for kirken, han talte fem soldater i fuld udrustning, 3 ved kirken og 2 på modsatte siden af vejen, en lænet op af muren på huset han stod på og på den anden side af en gyde, op af muren til huset ved siden af. De stod der udvidende, om den skæbne der ventede dem om få minutter. Han vendte sig med et tilfredst grin på sine læber, denne nat ville Natteravnen atter sprede terror i kirkens hjerter. Han sprang ned i gyden mellem husene, lige fremme var kirkedøren på den anden side af gyden. Han tog en dybindånding, lod tankerne falde til ro, fugtede sine læber en sidste gang, så satte han af med bankene hjerte, spurtede direkte mod kirkedøren.¨ Han trak sine dolke, og nåede lige at se soldaternes forskrækkede blikke, da han kom ud fra gyden mellem dem, stak en dolk i hver af deres Halse, kastede sig forover og med nød og næppe, undgik 3 kugler, der hvislede over ham, fra hver af de tre ved kirken. Han svævede så tæt ved jorden med kuglerne flyvene omkring sig, så tæt at hans næse næsten rørte jorden, på 2 sekunder var han henne ved yderste af de 3. Han steg og ramte ham i brystet med fødderne først, mens han plantede en dolk i brystet på ham. Så kastede han sig ned på hug med vingerne tæt ind til kroppen, lod den rallende soldat falde ind over ham, 2 skud lød efterfuldt af to smertefulde ryk fra soldaten, så blev soldaten slap. Lyden af soldaternes overraskede råbene stemmer nåede endelig hans ører, mens vanviddet farede gennem hovedet på ham, gjorde ham blind for alt andet end blod. Han løsnede to kasteknive, rejste sig og sendte dem begge afsted mod hver deres mål, en soldat faldt, men den anden havde kastet sig til jorden, i en sidste bøn. Stille gik han hen mod soldaten, der lå rystende på jorden og bad om nåde, indtil en dolk gennemborede det øverste af hans kranium, ført af hadets styrke, gennem hans hjelm med hen knasende lyd, blodet begyndte at løbe ud af munden på ham, inden han faldt slap. Han betragtede sit værk af døde soldater foran kirken. Adrenalinen susede gennem hans blod, mens hjertet kæmpede med at holde trit. Han rettede på hatten og vendte han sig mod den sidste soldat, han stod lidt og så på den døde soldat. Tænk at nogle stadig støttede kirken efter alt dette, men de havde vel intet valg, ligesom han ikke havde det. han tog revolvere og ammunition, og bælte med holdere til det hele. Han tog soldatens arm og klikkede den lille holoskærm op. Med en finger manøvrerede, han gennem menuerne på den lille holotouch-skærm, til han fandt hvad han søgte. Så lod han soldaten arm falde, men da skiftede skærmen til et kort, med et punkt markeret. Over den lille blikkende prik stod med små bogstaver, ”Natteravnen - Hotel- fanges levende” Sandra... fortsættes her: Dyr af natten .10 Start på serien her: den røde pigtråd i livet (med lydfilsforklaring) | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-09-12 19:26:47 |
Tror, der er gået lidt kludder i historien? Hér ovre Samael 8 sover han ("”Natteravnen - Hotel- fanges levende" Andrea... ") med Sandra (4. sidste linie) ... men vågner op med " ... lille Andrea, hvis hoved hvilede i hans skød. Han lod hånden glide over hendes blege kind, hun var født Vampyr vidste han, jagtet fra fødslen ... "
Eller ... måske er det blot en forskydning i historien ???
Kampscenen med knivmordene på de tre overraskede soldater er grusom; men vel(be)skrevet!
venligst ...
Eller ... måske er det blot en forskydning i historien ???
Kampscenen med knivmordene på de tre overraskede soldater er grusom; men vel(be)skrevet!
venligst ...
| Lau G.N. | 2012-09-12 23:37:14 |
hmm. jeg skriver vist ikke, at lægger sig til at sove i 8, men jeg tager din kritik op til overvejelse og skriver evt om, hvis der er andre der drager det samme af teksten.
| Reppel | 2012-09-16 21:39:41 |
Jeg husker også at vampyren der ligger hos ham i afsnittet før, hvor han dog kun venter på at søvnen atter skal komme, hed Sandra! For det er da Natteravnen man hører om først i dette afsnit, ikke?
Kan godt lide måden, hvorpå du fortæller at både Natteravnen og Jægeren befinder sig samme sted (det er sådan jeg opfatter det, i hvert fald) Ved at vi bliver ført ind i Jægerens tanker et øjeblik, for at blive ført tilbage til Natteravnen.
Cool!!
Og JA fed Kampscene. Måtte dog lige læse den et par gange, da jeg kom til at læse for hurtigt ;)
Hilsen Reppel
Kan godt lide måden, hvorpå du fortæller at både Natteravnen og Jægeren befinder sig samme sted (det er sådan jeg opfatter det, i hvert fald) Ved at vi bliver ført ind i Jægerens tanker et øjeblik, for at blive ført tilbage til Natteravnen.
Cool!!
Og JA fed Kampscene. Måtte dog lige læse den et par gange, da jeg kom til at læse for hurtigt ;)
Hilsen Reppel
| Lau G.N. | 2012-09-16 22:01:42 |
jeg er meget i tvivl om den er god nok.. for den skal ske hurtigt, mens læses i slowmotion... sådan ser jeg det.
jo det er natteravnen vi hører om først... han kysser sandra farvel og lægger rosen til hende.
jo det er natteravnen vi hører om først... han kysser sandra farvel og lægger rosen til hende.
| Reppel | 2012-09-17 06:46:36 |
Hmm... Prøver at læse den igen i aften... men i denne "undgik 3 kugler, der hvislede over ham, fra hver af de tre (MÆND/SOLDATER el. lign.) ved kirken." Kunne jeg godt have brugt noget lignende det i parentesen, for at gøre det helt klart hvad/hvem der bliver talt om. Jeg synes personligt at kampscener nemt bliver uoverskuelige, og selv fra dygtige forfattere som J.K.Rowling må jeg nogen gange genlæse dem, fordi jeg bliver revet med og derfor ikke får alt med;).
Men jeg så den ikke som fortalt i slowmotion, faktisk så jeg den som fortalt hurtigt... Måske de ekstra forklarende ord hist og pist kunne hjælpe??
Hilsen Reppel :)
Men jeg så den ikke som fortalt i slowmotion, faktisk så jeg den som fortalt hurtigt... Måske de ekstra forklarende ord hist og pist kunne hjælpe??
Hilsen Reppel :)
| Lau G.N. | 2012-09-17 07:53:42 |
jeg ser på det og giver dig besked, så du kan læse det igen. C):)
| haleløs | 2012-09-17 08:41:04 |
@LAU: har du læst Reppels uddrag af hendes trilogi Udsnit fra 14. kapitel i 'Celestria' 1. del af 'Kampen imod mørket' ?
Der er én velbeskrevet kampscene i en hule ;)
Der er én velbeskrevet kampscene i en hule ;)
| Lau G.N. | 2012-09-17 09:38:48 |
jeg skal til det. C):) men jeg skal jo ikke kopiere hendes skrivemåde, men mere udvikle min egen.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
