Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Danser hen af strøget
Danser hen af strøget


Forfattersiden.dk
Forfatter: Robert Mørk
Skrevet: 2010-12-27 06:42:23
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 



Jeg danser hen af strøget
med min MP3’er
folk de er lidt sure
for det er et lortevejr

Drømmer mig til Afrika
selv om jeg er her
slår en trommerytme
på lygtepæl og træer

Nede på savannen
kan jeg gå med bare tær
gjorde jeg det her
så var jeg godt nok sær

Møder jeg en zuluhøvding
med en farlig hær
vil jeg bare drømme mig
tilbage til strøget her.

Forfatter in spe2010-12-27 13:07:19

Haha, det er et rigtigt godt børnedigt, det der! - Det er underholdende og ligetil - og samtidig minder det mig om god børnelitteratur - som fx "Horton og Støvfolket".

Måske tænkte du slet ikke på "småfolk", da du skrev det - men det er ét, der ville fungere rigtig godt i en slags "Lyrik til de små" bog ;-)

svalerne2010-12-27 17:10:17

Hej. Sjovt digt. Eneste kritik: hedder det ikke "ned ad strøget"? Siger meget om at nogle af vores drømme er bedst tjent med at forblive drømme, men jeg opfatter det mest som en glad trallevise, der kunne være melodi til. Eller den kunne siges rytmisk ligesom Halfdan Rasmussens Tosserier. bedste hilsner

Robert Mørk2010-12-29 05:54:33

Tak Jesper og svale

Og, jo det er tænkt som et børnerim.

"hen ad strøget"
svale, jeg tror nu at det er lige så rigtig som "ned ad strøget" eller "op ad strøget" for den sags skyld.

haleløs2011-04-05 21:54:16

Rimeligt rytmisk fjolle-tosseri !
venligst ...
PS HVOR på Strøget står så de træer ???
Robert Mørk2011-10-07 20:09:02
:O) Jeg tror bare de poppede op mellem fliserne da jeg sad og manglede et rim

chilsen2011-10-09 11:04:08

ih hvor det hyggeligt skrevet!

nhuth2012-04-18 08:29:26

Herlig tekst - og morsomme kommentarer. De dér forholdsord er heller ikke for "hvide" mennesker.
Jeg tror det var Daels Varehus, der i sin storhedstid slog fast, at man går "om ad Nørregade".
Hvorimod man går i Købmagergade og på Strøget. At gå af Strøget betyder stadigvæk at forlade Strøget (f.eks. ved Kgs. Nytorv.)
Venligst
Nhuth

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk