 |  | Jeg vil altid være her del 06. |
 |
|
|||||||||||||
|
Kasper vågnede langsomt i takt med solens stråler ramte mere og mere af vinduet og varmede værelset op. Gabende strakte han sig, gned sine øjne og lå derefter i morgensolen og betragtede Josefine, der stadig sov tungt. Kasper smilede for sig selv ved synet af hendes kastanjebrune manke bredt ud overhovedpuden og det fredelige udtryk i hendes normalt anspændte ansigt. På trods af de planer de havde lagt, forberedt sig til og snart skulle udføre, kunne han ikke lade være med at være glad for at de var sammen igen; hun havde bragt fred i hans sind igen ovenpå faderens død og han begyndte at indse, hvor meget hun altid havde fyldt i hans liv. Han rykkede tættere ind til hende og gled tilbage i drømmenes verden. Hastige glimt af hans fortid flimrede forbi imens han uroligt mumlede i søvne. Det ene øjeblik var han tilbage ved poolen og stirrede fortabt på sin far, der sad med Joseffa i sine arme imens tårerne trillede ned ad kinderne på ham og moderens febrilske stemme lød fra huset. I næste nu var han hjemme i deres gamle stue med begge forældre efter begravelsen, fanget i en hvirvelvind af højlydte beskyldninger og interessante, men grove gloser der endte med at moderen greb ham hårdt i armen og råbte: ”Det var meningen du skulle holde øje med hende!”, før hun stormede ud af lokalet. Øjeblikket efter stod han ved døren mellem sit værelse og stuen, hvor hans far var på vej ind på usikre og tydeligvis berusede ben; han så sin fader synke om i en lænestol imens han snøvlede fordrukkent for sig selv med øjnene sløvt rettet mod et billede af moderen iført sommerkjole og et lykkeligt smil, før han fik øje på Kasper og sendte ham et skulende blik. Hastigt trak Kasper sig tilbage til sit værelse og håbede faderen ville falde i søvn. Kasper spjættede og satte sig op med et ryk. Solen stod nu højt på himlen og ifølge hans ur, havde han sovet fire timer siden første gang han vågnede. Med søvn i øjnene gik han ud i køkkenet og blev overrasket ved synet af en blank pistol der lå og kiggede på ham fra bordet ved siden af vasken. Han standsede og stod et par sekunder, lammet af det sorte øje løbet bestod af og forestillede sig synet af et projektil, der med et brag kom frem fra skjulet og sprængte problemerne åbne, for så at udslette dem. ”Fascinerende tanke, er det ikke?” Josefine, der før havde siddet inde på sofaen, rejste sig, kom ud til ham og samlede pistolen op. ”Hvad?” Kasper kiggede uforstående på hende imens hun frigav magasinet og nærstuderede det. ”Hold nu op”¦ jeg så dit blik,” sagde hun i et halvt anklagende og halvt opgivende tonefald imens hun smækkede magasinet på plads og rettede blikket mod ham uden at rejse hovedet. ”Du tænkte, ligesom jeg, på den magt der ligger i et våben. Magten til at skabe frygt og tryghed; magten til at tage liv og redde dem”¦ tanken om hvor lidt der skal til for at dræbe, men hvor meget der skal til for at rede.” ”Hvordan”¦” ”Vidste jeg det var dét du tænkte? Simpelt, jeg kender dig. Desuden er det en tanke der fascinerer de fleste, så det var ikke svært at”¦” ”Nej, hvordan fik du fat i den?” Han gik over til hende og tog pistolen. Den var tung, en del tungere end han havde forventet. ”Jeg har metoder”¦” ”Er du sikker på du vil gennemføre det her?” ”Ja, hvorfor skulle jeg ikke være det?” ”Du virker bare lidt”¦ ved siden af dig selv.” ”Den del af mit liv skal afsluttes, hvis du havde været igennem det samme som jeg, ville du også være ved siden af dig selv.” _________________________________________________________________________ Novellen starter her: Jeg vil altid være her del 01. Forrige afsnit: Jeg vil altid være her del 05. Næste afsnit: Jeg vil altid være her del 07. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2014-08-25 20:09:18 |
særdeles velskrevet med fængende billeder og troværdig dialog!
venligst ...
pas på med 'igen-gentagelserne: '... de var sammen igen; hun havde bragt fred i hans sind igen ...'
'... magten til at tage liv og red+De dem.'
venligst ...
pas på med 'igen-gentagelserne: '... de var sammen igen; hun havde bragt fred i hans sind igen ...'
'... magten til at tage liv og red+De dem.'
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
